torsdag den 19. april 2007

Referat fra bønnemødet d. 18 april

Dagens bønneleder: Jofrid Lovise Tinggaard
Antal deltagere: 8

Emne: Randers Amtsavis

Da vi forberedte dagens bøn, sagde Gud, at vi skulle bede for Randers Amtsavis. Avisen har meget indflydelse på hvad og hvordan folk tænker om Randers, og er dermed med til at forme byen i stor grad. Journalisterne og fotograferne giver os sit billede af sandheden, og den kan variere meget efter hvilket perspektiv de ønsker at vise. Disse to billeder illustrerer dette meget godt. De er begge af den samme kridttegning på et fortov. Fra den ene vinkel ser det næsten ud som et billede af en statue e.l., og fra den anden vinkel ligner det bare en mærkelig tegning med helt forkerte proportioner.



Efter en god lovsangsstund brugte vi Joy Dawsons principper for effektiv forbøn for at klargøre os til bønnen og ikke mindst til at høre Guds stemme. (Se gerne "undervisning om bøn" til venstre.) Vi tog så noget tid for at spørge Gud hvad han ønskede at vi skulle bede for angående avisen, og så delte vi det vi fik og bad ud fra det.
  • Vi startede med at takke for alle de artikler som har været positive om kristendom og kirkerne i byen, og at avisen til en vis grad dækker, hvad der sker i kirkerne.

  • Det var flere som fik at vi skulle bede for at chefredaktøren skulle blive en kristen, så det brugte vi en god stund til.

  • Derefter bad vi om at avisen kun skulle skrive det som er sandt, og med det rette perspektiv. Desuden bad vi for at de måtte få visdom og integritet til ikke af afdække det, som ikke bør afdækkes. ("Kærligheden dekker over en mengde synder" 1.Pet4:8).

  • På dette tidspunkt delte vi os ind i tre grupper, hvor hver gruppe fik en afdeling af avisen og så bad for de forskellige journalister og fotografer, som de fandt i hver sin del. Vi forsøgte i dette at være åbne for Guds ledelse til at bede det, han ønskede vi skulle bede for den enkelte journalist.
Til sidst kom vi igen sammen og takkede Gud for det, han havde delt med os og for det, han vil gøre som svar på vores bønner.

Referat fra bønnemødet d. 11 april

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 7

Emne: Kirkerne i Randers

Da vi forberedte os til bønnen før denne samling, gav Gud os et syn af et kort af Randers, hvor alle menighedernes placering var angivet. I synet flød Jesu blød i stride strømme ned over menighederne og også ud fra menighederne. Derfor lavede vi til bønnesamlingen et kort over Randers oppe på fire borde og angav alle menighedernes placeringer på kortet. Se billedet til højre.

Til at starte med samledes vi omkring kortet og tog os god tid til at se på det og til at få et billede af byen og kirkerne i byen. Da vi så begyndte at bede startede vi først med at komme imod de dæmoniske magter, der binder menighederne. I den sammenhæng følte en af mødedeltagerne sig ledt til at stille sig på bordet og til at trampe hen over kirkerne for at nedtrampe de dæmoniske magter. Der var i alt dette virkelig en fornemmelse af gennembrud og af at vi var ved at ændre noget.

Lidt efter delte Peter billedet, vi har fået i forberedelsen og han placerede tre bøtter ketchup på bordet, som skulle symbolisere Jesu blod. Tanken var nu, at vi skulle bede for hver eneste kirke, og mens vi bad skulle vi sprøjte et godt lav ketchup hen over menigheden. På kortet var der i alt placeret 21 menigheder; 12 frikirker og 9 folkekirker.

Vi bad for hver eneste menighed og udgød Jesu blod over dem. På et tidspunkt - ca. midtvejs - begyndte en af deltagerne at synge "Frihed gennem Jesu blod" og sammen sang og proklammerede vi dette over menighederne. Vi fortsatte med at dække resten af menighederne med bøn og "blod" og da vi var færdige, begyndte en af deltagerne at sprøjte veje af blod mellem menighederne. Til sidst sang vi igen "Frihed gennem Jesu blod" og skiftede i anden omgang omkvædet til "Enhed gennem Jesu Blod".

onsdag den 4. april 2007

Referat fra bønnemødet d 4. april

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 5

Emne: Fra vantro til tro.

I dag var første onsdag i måneden, som normalt er sat af til at bede i samsvar med Bedehus Danmarks tema. Planen var derfor som udgangspunktet at dele om Joy Dawsons principper for effektiv forbøn, og så bruge dem til at bede for familierne i Danmark.
.
Men efter en dejlig lovsangsstund delte en af deltagerne et billede han fik under lovsangen, og vi følte, Gud ledte os til at tage udgangspunkt i det i stedet. Billedet han fik var af nogle mørke skyer som lå over menigheden. Han så også et billede af Jesus som skinnede som solen, men på grund af skyerne kunne han ikke skinne ind i menigheden.

Vi startede med at bede ind i det billede, og snart kom det frem at skyerne var vantro. I menigheden tror vi ikke rigtig på at Gud er så stor og mægtig som han siger at han er, så vi lægger planer og sætter os mål vi selv kan nå uden at vi rigtig behøver Gud. Næsten alt, hvad der sker i menigheden holdes så realistisk og "fornuftigt", at vi faktisk kan klare det uden Guds hjælp. Vi tror, men vores tro får sjældent ben at gå på. Derfor tog vi nogen tid hvor vi bekendte vor egen og menighedens vantro.

I Mal 3,10 siger Gud: Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer. Vi bad Gud om at give os tro og hjælpe os til at sætte ham på prøve. Og det vil han gøre. Gud er den bedste byttehandler der findes. I stedet for sorg, giver han glæde, i stedet for sygdom, lægedom, i stedet for skam, ære. Derfor bad vi ham give menigheden tro i stedet for vor vantro. Vi bad Gud om at give en os en "fair" byttehandel. At han på de områder, hvor vores vantro er stor, måtte give os en stor tro i stedet for.

Derefter ledte Gud os til at konfrontere åndsmagterne bag vantroen i Jesu navn. For den kamp, vi kæmper er ikke mod kød og blod, men mod åndsmagter ... Vi tog autoritet i Jesu navn og krævede at vantros ånderne forlod vores menighed og vores by.

Peter sluttede af med at dele et billede, Gud for nylig havde givet en leder fra en anden menighed i byen. Hun så billedet så klart som var det en video, der kørte for hendes øjne. Hun så et billede af en trappe så bred som hele Danmark, og hun så Jesus gå op af den. For toppen af trappen var der to søjler og bad indgangen var der en sådan renhed og herlighed, som ikke kan beskrives. Det næste hun så var en enorm menneskemængde, der vandrede efter Jesus op af trappen. Peter delte, at han troede, at Gud vil vise os mange af den slags billeder og syner i den kommende tid. Han vil snart bryde igennem og så skal vi se ham stråle.