onsdag den 4. april 2007

Referat fra bønnemødet d 4. april

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 5

Emne: Fra vantro til tro.

I dag var første onsdag i måneden, som normalt er sat af til at bede i samsvar med Bedehus Danmarks tema. Planen var derfor som udgangspunktet at dele om Joy Dawsons principper for effektiv forbøn, og så bruge dem til at bede for familierne i Danmark.
.
Men efter en dejlig lovsangsstund delte en af deltagerne et billede han fik under lovsangen, og vi følte, Gud ledte os til at tage udgangspunkt i det i stedet. Billedet han fik var af nogle mørke skyer som lå over menigheden. Han så også et billede af Jesus som skinnede som solen, men på grund af skyerne kunne han ikke skinne ind i menigheden.

Vi startede med at bede ind i det billede, og snart kom det frem at skyerne var vantro. I menigheden tror vi ikke rigtig på at Gud er så stor og mægtig som han siger at han er, så vi lægger planer og sætter os mål vi selv kan nå uden at vi rigtig behøver Gud. Næsten alt, hvad der sker i menigheden holdes så realistisk og "fornuftigt", at vi faktisk kan klare det uden Guds hjælp. Vi tror, men vores tro får sjældent ben at gå på. Derfor tog vi nogen tid hvor vi bekendte vor egen og menighedens vantro.

I Mal 3,10 siger Gud: Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer. Vi bad Gud om at give os tro og hjælpe os til at sætte ham på prøve. Og det vil han gøre. Gud er den bedste byttehandler der findes. I stedet for sorg, giver han glæde, i stedet for sygdom, lægedom, i stedet for skam, ære. Derfor bad vi ham give menigheden tro i stedet for vor vantro. Vi bad Gud om at give en os en "fair" byttehandel. At han på de områder, hvor vores vantro er stor, måtte give os en stor tro i stedet for.

Derefter ledte Gud os til at konfrontere åndsmagterne bag vantroen i Jesu navn. For den kamp, vi kæmper er ikke mod kød og blod, men mod åndsmagter ... Vi tog autoritet i Jesu navn og krævede at vantros ånderne forlod vores menighed og vores by.

Peter sluttede af med at dele et billede, Gud for nylig havde givet en leder fra en anden menighed i byen. Hun så billedet så klart som var det en video, der kørte for hendes øjne. Hun så et billede af en trappe så bred som hele Danmark, og hun så Jesus gå op af den. For toppen af trappen var der to søjler og bad indgangen var der en sådan renhed og herlighed, som ikke kan beskrives. Det næste hun så var en enorm menneskemængde, der vandrede efter Jesus op af trappen. Peter delte, at han troede, at Gud vil vise os mange af den slags billeder og syner i den kommende tid. Han vil snart bryde igennem og så skal vi se ham stråle.