torsdag den 14. juni 2007

Referat fra bønnemøde d 13 juni

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 6

Emne: Familien Hollensted

Til dagens bønnemøde havde Gud ledt os til at bede for familien Hollensted. De har i et års tid været kirkens udsendte missionærer til Thailand og arbejdet med flygtninge fra Myanmar (tidligere kaldet Burma). De har oplevet meget sygdom og mange forvirrende ændringer af deres planer og til sidst oplevede de, at deres teenagesøn, Kristian, har fået en depression. Derfor er de kommet hjem lidt før tiden og alt dette gør det sværere at se, hvad Gud vil med dem i fremtiden.

Vi startede med at læse et uddrag fra deres seneste nyhedsbrev sammen og gav også tid til at nogle af deltagerne fra bønnemødet kunne fortælle, hvad de ellers vidste om situationen. Derefter begyndte vi at bede om, at Gud måtte tale til os og vise os, hvad vi skulle bede om.

Vi bad om ledelse for deres fremtid og om at denne sommer måtte blive en velsignet tid for dem. Mens vi bad, vik en af deltagerne et billede: Han så to små skyer - og blev mindet om den sky, Gud talte til Jesus igennem, da han var blevet døbt. Fra den ene sky ville Gud sige til Lis: Dette er min datter, den elskede. I hende har jeg velbehag. Og til Bruno – fra den anden sky: Dette er min søn, den elskede. I ham har jeg velbehag.

På samme tid fik en anden af deltagerne et andet billede: I den så han først hovedet på en stor kobra slange. Den var faretruende tæt på og den var skræmmende. Samtidigt var den også meget truende og hoverende. Men lige efter så han at der under slangens hoved var en meget stærk hånd, der havde grebet fast om slangens hals. Så selv om den var tæt på, så kunne den ikke rokke sig ud af stedet. Med billedet var der en fornemmelse af, at slangen var en dæmonisk kraft, men at Gud igennem vores bønner ville sige. Nu er det tid til at den skal slynges væk. Den har været tæt på og skræmmende, men Gud har holdt fast i den. Og nu er det tid til at den skal væk. Vi stod imod slangen og bad Gud om at kaste den langt væk fra dem.

Allerede inden bedemødet havde Gud givet et billede til at hjælpe os med at bede for Kristian. Kristians nuværende situation er ligesom en gren, der længe har været i vand. Den er derfor fuldstændig gennemblødt. Grenen skal egentlig brænde, men selv når nogen forsøger at antænde den, så kan den ikke. Den kan mærke varmen udefra, men kan ikke selv blive antændt af det. Det grenen har brug for er at blive taget ud af vandet og så blive lagt i solen. Så kan solen og vinden tørre den og snart vil den igen kunne brænde. Peter delte dette billede og lagde en gryde med vand, som havde en gren i sig, hen på bordet midt i rummet. Vi bad for Kristian ud fra dette billede og under bønnen tog vi grenen ud og lagde den på bordet. Derefter bad vi for den, mens vi vendte lyset fra overheadprojektøren mod den og bad om at Guds lys måtte stråle ned over Kristian. Vi bad om at denne sommer i Danmark måtte være en specielt salvet tid for ham.

Gud talte også flere andre ting om Kristian og om hans familie, men vi vil ikke skrive det hele på denne hjemmeside. Vi har sendt et brev til familien Hollensted med alt det, vi bad.

Efter at vi havde bedt over en halv time for dem, proklammerede vi Guds storhed over deres situation, ved sammen at synge sangen: For du er stor. Du gør store undre, stor. ... Vi sang dette som en proklamation og en bøn over deres liv. Gud vil gøre store ting i deres liv!

Her er et udpluk af de ting, vi bad for familien i løbet af hele bønnesamlingen.
  • At denne sommer må blive en rig og god tid for dem alle, og især for Kristian.
  • At Helligånden lige nu må fylde deres hjerter med trøst, med liv og med glæde. At al smerte må blive lindret og helbredt af Guds kærlighed. Gud er al trøsts Gud. Han har præcis den trøst, de har brug for. Gud vil hjælpe dem igennem og vil hjælpe dem til at lægge enhver skuffelse og forvirring over til ham.
  • At Gud må give dem salvelse til at klare deres nuværende situation.
  • At Gud må give Bruno uro, hvis han skal ændre sine nuværende planer om i september at rejse alene ud.
  • At Bruno må blive specielt salvet som far i denne tid, så at han må blive en stærk og konstant velsignelse for Kristian, og at Kristian på ingen måde må føle skyld over at familien måtte rejse tidligere hjem til Danmark.
  • At Gud må salve og bruge de unge fra kirken til at overdynge Kristian med kærlighed og accept.
  • At Kristian må få en stærk åbenbaring af Guds kærlighed. At han må få sin sikkerhed i Gud (som sin nærmeste og mest fortrolige ven).

Til aller sidst placerede vi et billede af familen på en stol imellem os og sang så over dem: Vi velsigner jer med Jesu kærlighed. ... Vi vil elske jer med Jesu kærlighed ...

mandag den 11. juni 2007

Referat fra bønnemøde d 6 juni

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 5

Emne: Folketinget

Den første bedesamling om måneden beder vi for Danmark i stedet for Randers. Normalt følger vi bønneemnerne fra bedehus danmark, men denne gang følte vi, at Gud ledte os til at bede for folketinget.

Peter startede med at læse fra 1 Tim 2,1-4. Her står der at vi skal bede for vores ledere i landet og endda at vi skal bede for dem på mange forskellige måder. Dette er noget, der bringer behag til Guds hjerte.

I bønnerummet var der placeret tre borde. Vi gik hen til det første og startede med at bede der. På dette bord var der en tegning af en gammeldagsvægt, som skulle symbolisere alle de vanskellige beslutninger, der skulle vejes frem og tilbage. Ved siden af vægten havde vi placeret et kors. Vi takkede Gud for alle de gode beslutninger, som vores folketing gennem tiderne har taget. Det danske samfund er meget velsignet og meget af det gode, vi har, skyldes de beslutninger og love, som folketinget har truffet.

Vi har nogle ledere, som i hvert fald forsøger at gøre det, som de tror er bedst for landet. Dog har folketinget også truffet nogle beslutninger, som var katastrofale. Selv på disse områder har de troet, at det var det bedste for folket, men det var det ikke.

Fri porno: I 1969 blev pornografien gjort lovlig (som det første land i verden). Allerede samme år holdt København verdens første sexmesse og indenfor et par år havde salget af diverse sex og pornografisk materiale vokset til at blive det næststørste eksportområde fra Danmark, kun overgået af landbruget. Vi bad Gud om tilgivelse for vores lands valg og bad om nåde over vores ledere og over hele landet. Vi bad om at kristne måtte blive mere aktive og synlige i at bekæmpe disse ting.

Abort: I 1973 kom Danmarks nuværende abortlov og også på dette område var Danmark et af de førende lande. Aborten eksploderede i Danmark og siden da har over en halv million børn blevet slået ihjel i sin moders mave. Også her bad vi Gud om tilgivelse. Vi bad om tilgivelse for at vi som kirke er så uberøret med problemmet og har ikke tro for, at Gud kan ændre det. Han både kan og vil ændre det, hvis vi vil kæmpe for det.

Love om homofile: I 1989 var Danmark det første land til at tillade registreret partnerskab for homofile. Gradvis har vi med vores lovgivning sagt, at det, bibelen betegner som en grov synd mod Gud, i dag ikke længere skal betragtes som forkert. Vi bad om tilgivelse og bad om Guds hjælp til at ændre dette. Vi har brug for en kirke, der er så tydelig i sin kærlighed for verden, at vi kan tillade os at være imod ting, og stadig bevare folkets tro på, at kirken er det sted, hvor kærligheden findes.

Vi satte korset ovenpå vægten og tog noget tid til at bede om, at lovgivningen i Danmark måtte blive præget meget mere af korset. Vi taler så meget om at få sin ret og at kæmpe for sin ret, men i korset ser vi en Gud, der havde ret til alt, men villigt gav afkald på det hele.

Inden længe bevægede vi os hen til de to sidste bord og fortsatte bønnetiden der. Disse to borde var placeret omkring otte meter fra hinanden. På den længst væk var der tre billeder af folketingssalen og dette bord skulle symbolisere folketinget. På det bord, vi stod ved, var der en skål med vand, og en spiseske til hver af deltagerne i bønnesamlingen. Peter fortalte, at Gud på vej til bønnemødet havde gjort det levende for ham, hvor lidt bøn, der bliver bedt for vores ledere. Bibelen siger, vi skal bede for dem, men vi har næsten ingen tro på at vores bønner kan forme og ændre deres beslutninger. Og derfor beder vi ikke. Derfor var bordene stillet på lang afstand af hinanden, for at symbolisere, hvor lang vej der var til gennembrud i de fleste kristnes tanker.

Mens vi bad tog vi den ene skefuld efter den anden og hældte dem ud over billederne af folketinget. Vi velsignede dem og bad om mere af Guds nærvær hos dem. Desuden bad vi til sidst for at Gud måtte give de kristne mere tro på, at han kan og vil ændre retningen på vores land igennem politikerne på Christiansborg.

fredag den 1. juni 2007

Referat fra bønnemøde d 30. maj

Bønneleder: Jofrid Lovise Tinggaard
Antal deltagere: 6

Emne: Niels Ole og Iben Husum Sørensen, spydspidser i Randers

Niels Ole og Iben er med i lederteamet i Randers Husmenighed, og de har i tro købt et meget stort hus, selvom de lever i tro og kun har en enkelt halvtids løn i fast indtægt tilsammen. Men når Gud leder, bliver det umulige muligt. For eksempel havde de et møde med deres bankrådgiver for at låne 4 millioner på deres meget begrænsede indtægt. Den ikkekristne rådgiver sagde da til dem at "hvis I har tro for det, så har vi det også!" Dette er blot en af mange fantastiske vidnesbyrd, de kan fortælle. Deres hjem, som ligger på Kristrupvej, skal med tiden blive et hjem, hvor kristne, der har brug for ekstra støtte, opmundtring og vejledning, kan komme og bo. Der bor allerede en håndfuld unge sammen med dem nu og med tiden vil der blive plads til dobbelt så mange. Niels Ole og Iben lever helhjertet i tro og oplever gang på gang, at deres vidnesbyrd om økonomiske mirakler virkelig åbner mennesker op for at høre mere om den Gud, som står bag dem.

Vi valgte at bede for dem til en af kirkens bønnesamlinger, fordi vi anser dem som spydspidser, der er udvalgt af Gud for at bryde igennem det dække af materialisme og mørke, som er over Randers og Danmark. De er nogle troskæmper, som går foran og baner vej for at andre også kan vove at stole mere på Gud. Derfor møder de også meget modstand og har brug for vores forbøn, for at deres gennembrud virkelig må blive så stort, at det skaber en åbning for mange andre.

Vi begyndte først at lovsynge Gud med nogle lovsange fra en CD, Niels Ole har udgivet sammen med andre fra deres menighed. Vi ønskede på denne måde også at signalere, at vi gerne ville ledes af dem.

Efter lovsangen tog vi et par minutter, hvor vi søgte Gud for ord eller billeder og for hans hjerte for dem. En forbeder blev mindet om verset, hvor der står, at Guds ord er skarpere end et tvægget sværd. Det vil bryde igennem og intet kan hindre det. Vi gik videre og stillede os rundt om et bord, hvorpå der lå en seddel med navnet Randers, som så var tildækket af en papkasse. Papkassen skulle symbolisere materialismen og mørket, som dækker byen. Vi havde en kniv som symboliserede Niels Ole og Iben som spydspidser, og for hver bøn der blev bedt for dem, pressede vi kniven længere ned i kassen.

Da der var blevet et lille hul, tog vi igen lidt tid til at lytte til Gud. En af forbedere fik et billede, hvori hun så en masse spyd, der vendte samme vej. De var alle sammen lige spidse, men nogle var tykkere end andre. Hun mente det var et symbol på menigheden, og at vi sammen skal kæmpe om gennembrud. Alle har noget at bidrage med, selv om nogle går foran. En anden blev mindet om pinsedag, hvor Peter stod frem og talte, mens resten af disciplene stod sammen med ham. Begge disse ting handlede om enhed, så vi tog nu en stund, hvor vi bad om enhed i og mellem menighederne. Efter dette stak Jofrid mange små huller i kassen som symbol på de bønner som var blevet bedt, og så lagde vi sammen vores hænder på de små huller og pressede hårdt på dem, indtil der blev et stort hul. Mens vi gjorde dette, proklamerede vi bønner om den enhed, Gud vil skabe i Randers, og om det gennembrud, som det vil føre til.

Til allersidst lavede vi en indsamling til Niels Ole og Iben. Vi gav også mulighed for at man kunne overføre pengene senere. Vi ønskede både at støtte dem helt konkret, og også at stille os sammen med dem i kampen om at skabe gennembrud over vores by. Der kom i alt 4800 kr ind.