Antal deltagere: 6
Emne: Familien HollenstedTil dagens bønnemøde havde Gud ledt os til at bede for familien Hollensted. De har i et års tid været kirkens udsendte missionærer til Thailand og arbejdet med flygtninge fra Myanmar (tidligere kaldet Burma). De har oplevet meget sygdom og mange forvirrende ændringer af deres planer og til sidst oplevede de, at deres teenagesøn, Kristian, har fået en depression. Derfor er de kommet hjem lidt før tiden og alt dette gør det sværere at se, hvad Gud vil med dem i fremtiden.
Vi startede med at læse et uddrag fra deres seneste nyhedsbrev sammen og gav også tid til at nogle af deltagerne fra bønnemødet kunne fortælle, hvad de ellers vidste om situationen. Derefter begyndte vi at bede om, at Gud måtte tale til os og vise os, hvad vi skulle bede om.
Vi bad om ledelse for deres fremtid og om at denne sommer måtte blive en velsignet tid for dem. Mens vi bad, vik en af deltagerne et billede: Han så to små skyer - og blev mindet om den sky, Gud talte til Jesus igennem, da han var blevet døbt. Fra den ene sky ville Gud sige til Lis: Dette er min datter, den elskede. I hende har jeg velbehag. Og til Bruno – fra den anden sky: Dette er min søn, den elskede. I ham har jeg velbehag.
På samme tid fik en anden af deltagerne et andet billede: I den så han først hovedet på en stor kobra slange. Den var faretruende tæt på og den var skræmmende. Samtidigt var den også meget truende og hoverende. Men lige efter så han at der under slangens hoved var en meget stærk hånd, der havde grebet fast om slangens hals. Så selv om den var tæt på, så kunne den ikke rokke sig ud af stedet. Med billedet var der en fornemmelse af, at slangen var en dæmonisk kraft, men at Gud igennem vores bønner ville sige. Nu er det tid til at den skal slynges væk. Den har været tæt på og skræmmende, men Gud har holdt fast i den. Og nu er det tid til at den skal væk. Vi stod imod slangen og bad Gud om at kaste den langt væk fra dem.
Allerede inden bedemødet havde Gud givet et billede til at hjælpe os med at bede for Kristian. Kristians nuværende situation er ligesom en gren, der længe har været i vand. Den er derfor fuldstændig gennemblødt. Grenen skal egentlig brænde, men selv når nogen forsøger at antænde den, så kan den ikke. Den kan mærke varmen udefra, men kan ikke selv blive antændt af det. Det grenen har brug for er at blive taget ud af vandet og så blive lagt i solen. Så kan solen og vinden tørre den og snart vil den igen kunne brænde. Peter delte dette billede og lagde en gryde med vand, som havde en gren i sig, hen på bordet midt i rummet. Vi bad for Kristian ud fra dette billede og under bønnen tog vi grenen ud og lagde den på bordet. Derefter bad vi for den, mens vi vendte lyset fra overheadprojektøren mod den og bad om at Guds lys måtte stråle ned over Kristian. Vi bad om at denne sommer i Danmark måtte være en specielt salvet tid for ham.
Gud talte også flere andre ting om Kristian og om hans familie, men vi vil ikke skrive det hele på denne hjemmeside. Vi har sendt et brev til familien Hollensted med alt det, vi bad.
Efter at vi havde bedt over en halv time for dem, proklammerede vi Guds storhed over deres situation, ved sammen at synge sangen: For du er stor. Du gør store undre, stor. ... Vi sang dette som en proklamation og en bøn over deres liv. Gud vil gøre store ting i deres liv!
Her er et udpluk af de ting, vi bad for familien i løbet af hele bønnesamlingen.
- At denne sommer må blive en rig og god tid for dem alle, og især for Kristian.
- At Helligånden lige nu må fylde deres hjerter med trøst, med liv og med glæde. At al smerte må blive lindret og helbredt af Guds kærlighed. Gud er al trøsts Gud. Han har præcis den trøst, de har brug for. Gud vil hjælpe dem igennem og vil hjælpe dem til at lægge enhver skuffelse og forvirring over til ham.
- At Gud må give dem salvelse til at klare deres nuværende situation.
- At Gud må give Bruno uro, hvis han skal ændre sine nuværende planer om i september at rejse alene ud.
- At Bruno må blive specielt salvet som far i denne tid, så at han må blive en stærk og konstant velsignelse for Kristian, og at Kristian på ingen måde må føle skyld over at familien måtte rejse tidligere hjem til Danmark.
- At Gud må salve og bruge de unge fra kirken til at overdynge Kristian med kærlighed og accept.
- At Kristian må få en stærk åbenbaring af Guds kærlighed. At han må få sin sikkerhed i Gud (som sin nærmeste og mest fortrolige ven).
Til aller sidst placerede vi et billede af familen på en stol imellem os og sang så over dem: Vi velsigner jer med Jesu kærlighed. ... Vi vil elske jer med Jesu kærlighed ...
