Antal deltagere: 3
Tema: Hvorfor tror menigheden ikke på bønnens kraft?
Vi startede med at spørge Gud, hvad han ønskede os at bede for. Mens vi lyttede til ham blev to af os mindet om bønnemøderne og om kirken. I vores tanker lå der et spørgsmål: Hvorfor kommer der ikke flere til bønnemøderne og hvorfor ser vi ikke mere af det overnaturlige i kirken.
Alle tre havde tænkt og bedt over dette i den seneste tid og derfor tog vi 5 til at dele de ting, Gud tidligere havde vist den enkelte.
- Når vi ikke ser mere af Gud, så ligger hindringen ikke hos Gud, men hos os. Vi tænker dog: Der er ikke noget galt med os, og således gør vi det til "Guds skyld" at vi ikke ser mere. Men sådan er det ikke. Hvis vi skal se mere af Gud, så er vi nødt til at finde de hindringer, der er i vores menighed.
- Der er meget hovmod i menigheden. Dette var noget af budskabet i Leif Munks drøm og det er stadig aktuelt. Der er også hovmod i forbedernes hjerter.
Vi lagde disse ting frem for Gud i bøn og bad ham om at åbne vores øjne, så vi må komme til at se endnu tydeligere, hvad der hindrer Guds overnaturlige kraft i blandt os. Vi har brug for nøgler til at åbne det, som låser os fast.
- En af deltagerne fik et billede. Han så en fangekælder, som var under jorden. Inden længe blev fangekælderen til en lang underjordisk labyrent. Og da talte Gud. Til jeres bønnemøder og i jeres kirke går i billedlig talt igennem en labyrent. I fortsætter af en vej, indtil I møder en blindgyde, og så må I finde en ny osv. Sådan er det, når I lader jer styre af det I ser og af ydre omstændigheder. Gud siger: Jeg vil ikke at I skal følge labyrenten, men at I skal give mig plads til at sprænge murene, så I kan komme direkte derhen, hvor jeg vil have jer. Vi har brug for konkrete visioner for vores bønnemøder fra Gud. Han vil give os, hvad vi skal bede og hvordan.
- Gud viste os en tydelig hindring. Vi har en menighed af folk, som ikke vil følge sine ledere. Vi siger til lederne: Gør sådan og sådan, og så vil vi måske følge efter jer. Fra alle mulige forskellige retninger vender vi os til lederne og bebrejder dem, at de ikke leder som de burde. Nogen siger: I har ikke tydelige visioner! Andre siger: Der er ikke nok struktur. I glemmer vores traditioner. ... I er for karismatiske ... I er ikke karismatiske nok ... osv. Dermed siger vi til lederne: Problemmet ligger hos jer. Nu må I snart løse det! Men problemmet ligger ikke hos lederne. Kernen i problemmet er, at vi i menigheden ikke vil følge efter vores ledere. Alle har sine egne synspunkter og interesser for øje, men der er ikke mange, der vil ofre sig for menigheden.
- En anden hindring Gud mindede os om var dette: Der er mange i menigheden, der føler Gud har svigtet dem. Rigtig mange troede f.eks. at Gud ville helbrede Peter Bruhn for kræft, og da han døde, blev mange såret. For mange er denne eller lignende situationer blevet en hindring for igen at turde tro på det overnaturlige. Gud svigtede den gang. Hvordan skal jeg kunne tro at det bliver anderledes denne gang.
Vi tog resten af bønnetiden til at bede om Guds hjælp ind i disse ting. Vi bad Gud om tilgivelse for den hovmod, der er i vores hjerter og bad også om tilgivelse for vores forkerte holdning mod kirkens ledere. Problemmet ligger ikke hos dem, men hos hele menigheden. Vi takkede Gud for at han har store ting for os og for alt det, han viste os i dag.
