Bønneleder: Peter TinggaardAntal deltagere: 7
Emne: Lovsangen i den Evangeliske Frikirke
Inden vi gik over til bønnetiden havde vi en lille halv times lovsang. Peter indledte med nogle tanker om hvor meget Jesus fortjener at blive tilbedt, og efter dette havde vi en virkelig herlig tid med lovsang.
Derefter gik vi ind i cafeafdelingen for at bede. Der var stillet flere ting op, som vi skulle bruge. På cafeskranken var der seks glasskåle med vand og en beholder med spiseskeer. Vandet skulle symbolisere Guds kraft og salvelse. Midt i rummet var der et stort aflangt bord, hvorpå der var ca. tolv stykker A4 papir. På arkene stod der noteret navnene på alle dem, der har ledt lovsang i frikirken igennem de seneste par år (et navn på hver). Gulvet under bordet skulle så symbolisere resten af kirken - alle os, der ledes af disse lovsangsledere. Vi stillede os omkring bordet og gik i gang med at bede.
Først begyndte vi at takke Gud for alt det, han giver os igennem lovsangen. Han bruger den til at åbne os op, til at sætte os fri, til at bane vej for Åndens gaver og meget, meget mere. Mest af alt bruger han den til at drage os nærmere til sig, mens han selv drager nærmere til os. Vi fortsatte med dette i ca. 5 min.
Efter dette gik vi over til at bede for de forskellige lovsangsledere, der er i kirken. Her tog alle en spiseske og mens vi bad tog hver enkelt vand fra en af skålene og øste det ud over en af lovsangslederne (symboliseret ved et ark med dennes navn). Dette blev gentaget mange gange. Vi takkede Gud for hver enkelt af dem, og bad om masser af velsignelse og mere gennembrud.
Der var en enkelt seddel, som havde et kryds i stedet for et navn. Denne skulle symbolisere fremtidens lovsangsledere. Vi samledes alle omkring den og bad for at Gud ville rejse op nye salvede lovsangsledere i vores midte. Mens vi bad for dette tog vi også tid til at bede for Morten Yde fra Skywalk, som var med til bønnesamling. Han er uden tvivl en af fremtidens lovsangsledere.
Alle sedlerne (både dem med et navn og den med et kryds) blev gennemblødt, men der kom næsten ingen vand på gulvet. Dette illustrerer noget vigtigt. Det er ikke n0k, at lovsangslederne selv bliver forfrisket og velsignet. Der skal meget mere af Guds kraft til, hvis alle i menigheden skal overdynges med Åndens forfriskende vand.
Derfor fik alle et plastikkrus og der blev sat 4 kander med vand frem. Alle fyldte vand i sit plastikkrus og fortsatte med at bede for de forskellige lovsangsledere, mens der nu blev hældt meget større mængder vand over dem. Vi bad om at Gud måtte overdynge dem i en sådan grad, at resten af menigheden også ville blive gennemblødt. Inden længe var der en masse vand på gulvet og vi tror på, at Gud vil gøre netop dette i vores menighed.
På dette tidspunkt tog Peter sin guitar og ledte alle i en sang. "Når Helligånden bor i os, så synger/jubler/danser/råber vi af glæde." Vi sang den igennem to gange. Første gang måtte ingen hverken danse eller juble eller råbe, for derved at synliggøre overfor Gud, hvor bundne vi som menighed er. Samtidigt bad vi alle i hjerterne: Gud sæt os fri, så vi kan gøre alt det, vi her synger. Anden gang blev der givet fri og da blev der både danset og jublet og råbt. Vi sluttede sangen af med blandt andet at råbe til Gud: Sæt os fri, Gud! Sæt os fri, Gud!
Til aller sidst gik vi ind i selve kirkesalen og stillede os på scenen. Vi rakte hænderne ud mod salen og bad om at Gud måtte bryde igennem, så at alle i kirken måtte blive frigjort fra de ting, som hindrede dem. Vi bad også om at lovsangen fra scenen ikke måtte blive hindret ved tilhørernes halvhjertethed eller tilbageholdenhed, men at hele kirken sammen måtte opleve at bryde igennem til det, Gud har for os. De fleste blev stående på scenen og bad - flere på knæ - mens et par stykker vandrede frem og tilbage i salen. Mødet blev afsluttet med en lovsang, der proklammerede at alle skulle bøje knæ og tilbede Jesus.
