Referat fra bønnemødet d 27. marts

Bønneleder: Jofrid Lovise Tinggaard

Antal deltagere: 8

Emne: Peter Overbech og kirken.

.

I forberedelsesfasen havde Gud kun givet os det, at vi skulle bede for Peter Overbeck, kirkens nye præst, og at alle deltagerne sammen skulle søge Gud for hvad og hvordan vi skulle bede. Så efter lovsangen tog vi en tid, hvor vi alle sammen lyttede til Gud og lod ham tale. Derefter delte vi det, vi hver især havde fået. Overraskende nok var det næsten ingen som fik noget direkte angående Peter Overbeck, hans familie eller deres overgang til vores kirke, men Gud talte meget om menigheden. Blandt andet om:

.

• Menigheden har "glemt" Jesus lidt. Der fokuseres meget på "Far", men det er i navnet Jesus at krafter er.
• Floden i Ezekiel 47, hvor der beskrives fire forskellige stadier som spejler hvor meget vi er overgivet til Gud. Det er når vi fuldstændigt overgiver os til Gud at vi bliver ført til et sted hvor der bæres frugt.
• Menighedens praktiske drift må ikke overskygge den åndelige del.
• TØRST - vi skal blive mere tørstige efter Gud.
• Vi skal søge Guds rige først.

Efter at alle havde delt det, de fik, brugte vi resten af tiden til at bede for menigheden angående disse ting. Mens vi bad, var det en der blev mindet om den drøm Leif Munk havde om menigheden for nogle år siden. Han drømte om et hus hvor en ild begyndte i kælderen og spredte sig over hele huset og satte ild til alle som var i huset. Ilden var et billede på hovmod og mangel på kærlighed. Brandvæsenet var der med nye biler og flot udstyr, men noget hindret dem i at komme til for at slukke branden. En dame kom ud af huset, og blev konfronteret med at der var ild i hende, men det rørte hende ikke ... Vi tog tid til at bekende synd på egne og menighedens vegne i forhold til drømmens budskab.

Det var i det hele taget et ret alvorligt bønnemøde, men vi bad alligevel med overbevisning om at Gud hørte vores bønner og vil handle på dem.

Referat fra bønnemødet d 20 marts

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 11

Bønneemne: At Jesus må blive åbenbaret iblandt os.

Vi startede med at bede med det samme uden hverken undervisning eller lovsang først. På gulvet i rummet var der lavet en vej fra døren ind til kirken og hen til en af bagdørene ud af kirken. Desuden var der placeret nogle billeder af Jesus på vejen, samt nogle skriftsteder som hver især havde relevans for temaet: Jesus er vejen. (Joh 10,9; 14,2-3 og 14,6)
Alle fik et ark som udpenslede, hvorledes bibelen taler om Jesus som vejen på forskellige måder.
Vi takkede Jesus for at han er vejen, idet hver enkelt nævnte det, som var blevet levende for dem.

Kort efter fik alle en seddel med et skriftsted, som også havde relevans for «Jesus er vejen». [Der var lavet 11 sedler før mødet og det passede perfekt med dem, der var kommet.] En efter en skulle forbederne læse deres vers ud og bede en bøn for at Gud måtte gøre det verset sagde. Når alle havde læst deres vers og bedt gik vi videre til næste afdeling.

Alle blev delt ind i fire grupper, og hver enkelt gruppe blev med det samme sendt hen til en konkret bønnestation. I alt var der fire bønnestationer med hver sit tema: 1) Jesus i nadveren, 2) Jesus er lyset, 3) Jesus og korset, og 4) Jesu kærlighed. Hver gruppe fik ca. 5-7 min ved hver station og så skulle alle rotere med uret.

1) Jesus i nadveren: Her skulle gruppen først læse et ark med nogle tanker om nadveren og så indtage nadveren sammen. Fokuset var på Jesus som det sande mad og det sande drik. Tilsidst skulle gruppen bede for at Jesus måtte blive mere synlig igennem nadveren i vores menighed.

2) Jesus er lyset: Inde i pulterkammeret var der mørkt – bortset fra et enkelt lys på et bord. Ved siden af lyset stod der nogle vers og et ark med nogle tanker om dette tema. Hver gruppe skulle bede om at Jesu lys måtte skinne meget skarpt i menigheden og derved fordrive alt mørke. Hver person skulle også tage et fyrfadslys og tænde det ved Jesu lys, for derved at synliggøre at han skal skinne igennem os.

3) Jesus og korset: Ved siden af korset i kirken var der placeret et par billeder med budskaber om Jesu kors, samt et ark med nogle vers om korset. Hver gruppe bad for at korset måtte blive mere levende for os i menigheden. Der blev også takket for alt det, Jesus har givet os gennem korset.

4) Jesu kærlighed: Inde i børnerummet var der placeret et

bord i midten af rummet. På bordet var der et billede, samt nogle vers. Bønnegrupperne takkede for Jesu ufattelige kærlighed og bad om en større åbenbaring af den. (Bla ud fra Paulus bøn i Ef 3,16-20: ... at kende Kristi kærlighed, så vi fyldes til hele Guds fylde nås.)

Til sidst samledes alle inde i de gamle ungdomslokaler. I midten af rummet var der opstillet fire borde med en stol stående på den. Hen over bordene og stolen var der placeret nogle grønne og rød-orange filtduge. Samlet set skulle alt dette vise Jesu trone, som den beskrives i Åbenbaringens bog. Rundt om tronen var der opstillet en cirkel med stole, så at alle kunne side rundt om tronen. Vi afsluttede bønnetiden med at tilbede Jesus og med at kalde på ham til at åbenbare sig endnu mere for menigheden.

[Hvis nogen er interesseret i at få de ark, som blev lavet på temaerne: Jesus som vejen, Jesus og nadveren og Jesus er lyset, så kan de få dem tilsendt pr email: Kontakt mig ved: petert@heaven.dk]

Referat fra bønnemødet d. 13 marts

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 19

Bønneemne: Kirkens missionærer

Vi startede bønnetiden med at takke Gud, for at han har sendt så mange missionærer ud fra vores menighed. De sår ud og vi er med til at høste frugterne. Desuden er de en konstant kilde til udfordring og inspiration for os.

Et par minutter senere gik vi videre til noget andet. I midten af rummet var der lavet en stor cirkel, som skulle repræsentere den Evangeliske Frikirke i Randers. Rundt om denne cirkel og lidt væk fra den var der placeret ti sedler med navnene på kirkens missionærer/projekter. (Disse ti var: Thomas og Suna Hansen med Impact World Tour, Munguambe i Mozambique, Hans og Marianne Olesen med UMOs familiearbejde i Danmark, Morten Olesen i Filipinerne, Lis og Bruno Hollensted i Thailand, Assist i bl.a. Kenya, Elly og Arabinda Dey, Projektet med Ordet og Israel i Jerusalem, Karin og Vinoth Ramachandra i Sri Lanka, og Ane Ottsen snart i Kenya.) Alle disse missionærer/projekter er en del af menigheden og dog placeret helt eller delvis på afstand af menigheden.

Inde i kirkens cirkel var der ca. 30 kvadratiske tæppestykker, som skulle bruges til at skabe en bro ud til missionærerne fra menigheden. Hver gang nogen bad for en af missionærerne blev der placeret et stykke tæppe mellem cirklen og missionærens navn. For hver missionær eller projekt blev der bedt mindst tre gange og derved blev der skabt en bro ud til hver af missionærerne.

Her et lille uddrag af nogle af bønnerne:
Thomas og Suna: For mere økonomisk støtte, for beskyttelse af Helligånden mod dæmoniske angreb og for et godt helbred – mm.
Mozambique/Munguambe: For mod og håb, for alt det, han trænger til. Blev også bedt for Gunnar og Bente at Gud måtte helbrede dem og vende deres situation.
Morten Olesen: For visdom, for større støtte fra menigheden til ham og for velsignelse ind over kommende ægteskab.
Hans og Marianne Olesen: For velsignelse over deres arbejde – særligt over den familie DTS, som begynder nu.
Lis og Bruno Hollensted: For at Gud må bane vej for deres arbejde, for gode relationer især for Kristian og for hjælp til at finde Guds fuldkomne vilje.
Assist: For hjælp til arbejderne, for visdom til bestyrelsen og for at flere penge må blive frigjort.
Elly og Arabinda Dey: For trøst, for beskyttelse af arbejdet, de begyndte og for at Gud må knuse de dæmoniske angreb, der har ramt dem. Også for at Gud må give os tro for at han kan gribe ind.
Projekt med Ordet og Israel: For fred og for at Gud må være nær og beskytte alle dernede.
Karin og Vinoth: At de må vinde sjæle, for beskyttelse og bønnedækning, præcist når der er brug for det og for beskyttelse mod modløshed.
Ane Ottsen: For at hun må blive en mor for mange, for mod og tro og for et endnu større hjerte for børn.

Efter at der var skabt broer ud til missionærerne blev alle delt ind i grupper på to. Det svarede til at der var en gruppe for hver missionærgruppe. Alle grupperne skulle starte med at bede et minutstid for den missionær/projekt, de stod ved og efter det skulle de rotere mod uret videre til næste missionærkontakt. Med tiden kom alle grupper til at bede for alle missionærerne.
Fokuset for denne tid var specielt på broen fra menigheden til missionærerne. Vi bad om at Gud måtte sende flere penge fra menigheden, flere breve, flere personlige besøg, bedre relationer mv.

Tilsidst blev alle samlet og Peter bad en afsluttende bøn og takkede Gud, for at han havde været tilstede og havde ledt os.

Referat fra bønnemødet d 6 februar

Dagens bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 19 stk.

Bønneemne: Åndelig Åbenhed over Danmark
[Vi følger tema fra Bedehuset Danmark.]

Vi bad først et par minutter med fokus på Gud og takkede ham for, at han kan åbne døre over Danmark, så han kan komme ind.
Derefter bad vi for en hunger over Danmark. Ved den ene væg var der opstillet det billede, I kan se her. Vi bøjede knæ og åbnede vores munde ligesom fugleungerne på billedet. På væggen stod der også fire skriftsteder, som talte ind i dette (Ef 3,19; Sl 81,11; Ez 2,8; Joh 7,37b). Sl 81,11 siger: «Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den.» Som repræsentanter for Danmark åbnede vi os for Gud. Mens vi således åbnede munden var der mange, der oplevede at Gud talte til dem. Nogle fik øjnene op for at danskerne ikke er sultne nok efter Gud. Andre indså, at de ikke selv var sultne nok. Sammen gik vi videre i bøn og bad Gud om at åbne vores munde og om at fylde dem. At han måtte gøre os sultne, og at han som det sande brød måtte mætte os.

Et kvarters tid senere gik vi videre. Midt i rummet var der placeret en række borde med nogle pudder og en stykke rødt stof hen over det hele. En af de tilstedeværende blev bedt om at lægge sig op på bordene, oven på stofstykket – som en repræsentant for alle danskere. Og alle vi andre stillede os i en ring omkring denne person. Peter mindede de tilstedeværende om, at for Gud er alle danskere lige nu lige så nærværende for ham, som denne repræsentant er det for os.

Vi bad for flere forskellige ting og brugte tre til fem minutter for hver del. Vi bad for, at danskernes ører måtte blive åbnet, og salvede samtidigt repræsentantens ører. I bønnen var der en, som bad at Jesus, som havde åbnet fysiske ører på jorden, også måtte åbne de åndelige ører. Lidt efter bad vi for at danskernes øjne måtte blive seende. En blev mindet om versene fra Joh Åb 3,18, hvor Gud råder menigheden i Laodikea at købe salve fra ham for at salve deres øjne. Vi bad dette over danskerne og salvede samtidig repræsentantens øjne. Dernæst bad vi for danskernes hjerter. Her lagde en af forbederne sin hånd på repræsentantens bryst og bad om at Gud måtte give danskerne kødhjerter i stedet for stenhjerter, sådan som han har sagt, han ønsker at gøre. På dette tidspunkt sang vi sammen omkvædet: Strømme, strømme af nåde.

Senere bad vi også for deres forstand (at verdens hovmod måtte afsløres som falsk), og for deres munde. Da vi bad for mundene opfordrede Peter alle til at bede i munden på hinanden i et par minutter og som repræsentanter for Danmark at bekende til Gud, hvem han er.

Da vi var færdige med at bede for disse fem områder, lagde Peter et hvidt tæppe over repræsentanten, som stadig lå på bordet imellem os. Han citerede 1 Pet 4,8 – Kærligheden dækker en mangfoldighed af synder – og mindede alle om, at sådan handler Gud i forhold til os. Sammen tog vi tid til at takke Gud for dette. Nogle takkede Gud for at Jesu blod fuldstændig dækker de kristne, og nogle andre takkede Gud for at selv overfor ikke kristne er Gud nådig og overbærende på grund af hans store kærlighed.

Mens vi bad så repræsentaten et billede fra Gud, og fordi det kom til ham, var det som om billedet på en særlig måde blev givet til danskerne. Han så et stort rødt hjerte af kærlighed, som blødte oven over Danmark. Hvert eneste sted en dråbe faldt ned, blev renset og blev således fuldstændigt hvidt.

Vi sluttede med at synge lovsangen: «Ja, det er fuldbragt» og proklammerede derved, at Jesus er Herre over danskerne og at han har besejret hver en fjende.

Referat fra bønnemødet d. 27 februar

Bønneleder: Lisbeth Lorentzen
Antal deltagere: 20

Bønnetema: Gud er fredens Gud!
Bønneemner: Nådegaverne og menighedsrådet.

Lisbeth indledte bønnemødet med at introducere temaet: Gud er fredens Gud. I Esajas 9,5-6 kaldes Jesus for Fredsfyrsten. Han sagde til disciplene: Min fred giver jeg ..., ikke som verden giver. Joh 14,27. (jf Ef 4,6-7) Hans fred er større, rigere, fyldigere og langt dybere end verdens.

Efter indledningen blev alle ført ind i det tilstødende lokale for sammen at modtage en gave fra Gud. På den nærmeste væg i rummet var der udskrevet ca. 20 forskellige vers, der talte om Guds fred på forskellige måder, og på et bord i midten af rummet var der en flot indpakket gave. Lisbeth åbnede den og viste, at der indeni var en lang række små forskelligfarvede kort. På hvert kort var der nedskrevet en af nådegaverne fra Gud. Lisbeth inviterede alle til at gå frem og tage et kort.

Derefter gik alle i grupper på to og takkede Gud for nådegaverne, samt bad om en større fylde af dem over menigheden. Hver gruppe bad specielt for de to nådegaver, som de havde trukket fra pakken. Dette fortsatte vi med i ca. 10 minutter.

På et tidspunkt samlede Lisbeth gruppen for at gå videre til næste emne. Vi skal bede for menighedsrådet nu, sagde hun. Hun placerede elleve stole langs væggen under skriftstederne. Der var en seddel med et navn på hver stol. En for hver af dem, der er i rådet nu, samt en for hver af dem, der snart bliver valgt ind. Dette er vores ledere, sagde hun. De er spydsspidser for os og de er særligt udsatte. Vi vil velsigne og opmundtre dem, og også bede om Guds beskyttelse over dem. På bordet i midten af rummet placerede hun en skål med blade fra blomster, som man skulle bruge til at drysse ned over den person fra rådet, man følte sig ledt til at bede for.

I de næste 20-25 minutter fortsatte den ene efter den anden med at bede for menighedsrådets medlemmer. Nogle brugte versene fra væggen til at bede for dem. Andre følte sig ledt til at synge en sang som velsignelse over dem. Der blev takket, for alt, hvad disse leder trofast og helhjertet har givet til menigheden, og der blev bedt om større velsignelse og større salvelse. Der blev også bedt om at Fredens Gud måtte give dem større del i nådegaverne og at al frygt for at Åndens gaver skulle føre til det modsatte af fred måtte vige.

Tilsidst sang alle sangen: «Vi velsigner jer med Jesu kærlighed. ... Vi vil elske jer med Jesu kærlighed.» Vi sang den først derfra, hvor vi stod, men blev af Lisbeth bedt om at komme helt hen til menighedsrådet. Således lagde alle deres hænder på nogen fra rådet og sang sangen igen.

Lisbeth fortalte nogle dage senere, at hun virkelig havde følt sig alene, udsat og fordømt, mens hun ledte bønnen. Og hun vidste, at det ikke var noget, der kom fra de mennesker, som var tilstede, men fra onde åndsmagter. Det Lisbeth oplevede var givetvis et angreb, som ellers er rettet mod menighedens ledere. Hun følte således noget af det, de nogen gange føler. Senere, da hun var kommet hjem, tog hun autoritet over disse fordømmende tanker, og da forsvandt de med det samme. Lad os alle huske at bede for vores ledere!