Dagens bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 19 stk.
Antal deltagere: 19 stk.
Bønneemne: Åndelig Åbenhed over Danmark
[Vi følger tema fra Bedehuset Danmark.]
Vi bad først et par minutter med fokus på Gud og takkede ham for, at han kan åbne døre over Danmark, så han kan komme ind.Derefter bad vi for en hunger over Danmark. Ved den ene væg var der opstillet det billede, I kan se her. Vi bøjede knæ og åbnede vores munde ligesom fugleungerne på billedet. På væggen stod der også fire skriftsteder, som talte ind i dette (Ef 3,19; Sl 81,11; Ez 2,8; Joh 7,37b). Sl 81,11 siger: «Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. Luk munden op, så skal jeg fylde den.» Som repræsentanter for Danmark åbnede vi os for Gud. Mens vi således åbnede munden var der mange, der oplevede at Gud talte til dem. Nogle fik øjnene op for at danskerne ikke er sultne nok efter Gud. Andre indså, at de ikke selv var sultne nok. Sammen gik vi videre i bøn og bad Gud om at åbne vores munde og om at fylde dem. At han måtte gøre os sultne, og at han som det sande brød måtte mætte os.
Et kvarters tid senere gik vi videre. Midt i rummet var der placeret en række borde med nogle pudder og en stykke rødt stof hen over det hele. En af de tilstedeværende blev bedt om at lægge sig op på bordene, oven på stofstykket – som en repræsentant for alle danskere. Og alle vi andre stillede os i en ring omkring denne person. Peter mindede de tilstedeværende om, at for Gud er alle danskere lige nu lige så nærværende for ham, som denne repræsentant er det for os.
Vi bad for flere forskellige ting og brugte tre til fem minutter for hver del. Vi bad for, at danskernes ører måtte blive åbnet, og salvede samtidigt repræsentantens ører. I bønnen var der en, som bad at Jesus, som havde åbnet fysiske ører på jorden, også måtte åbne de åndelige ører. Lidt efter bad vi for at danskernes øjne måtte blive seende. En blev mindet om versene fra Joh Åb 3,18, hvor Gud råder menigheden i Laodikea at købe salve fra ham for at salve deres øjne. Vi bad dette over danskerne og salvede samtidig repræsentantens øjne. Dernæst bad vi for danskernes hjerter. Her lagde en af forbederne sin hånd på repræsentantens bryst og bad om at Gud måtte give danskerne kødhjerter i stedet for stenhjerter, sådan som han har sagt, han ønsker at gøre. På dette tidspunkt sang vi sammen omkvædet: Strømme, strømme af nåde.
Senere bad vi også for deres forstand (at verdens hovmod måtte afsløres som falsk), og for deres munde. Da vi bad for mundene opfordrede Peter alle til at bede i munden på hinanden i et par minutter og som repræsentanter for Danmark at bekende til Gud, hvem han er.
Da vi var færdige med at bede for disse fem områder, lagde Peter et hvidt tæppe over repræsentanten, som stadig lå på bordet imellem os. Han citerede 1 Pet 4,8 – Kærligheden dækker en mangfoldighed af synder – og mindede alle om, at sådan handler Gud i forhold til os. Sammen tog vi tid til at takke Gud for dette. Nogle takkede Gud for at Jesu blod fuldstændig dækker de kristne, og nogle andre takkede Gud for at selv overfor ikke kristne er Gud nådig og overbærende på grund af hans store kærlighed.
Mens vi bad så repræsentaten et billede fra Gud, og fordi det kom til ham, var det som om billedet på en særlig måde blev givet til danskerne. Han så et stort rødt hjerte af kærlighed, som blødte oven over Danmark. Hvert eneste sted en dråbe faldt ned, blev renset og blev således fuldstændigt hvidt.
Vi sluttede med at synge lovsangen: «Ja, det er fuldbragt» og proklammerede derved, at Jesus er Herre over danskerne og at han har besejret hver en fjende.
