Referat fra bønnemøde d 25 september

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 8

Emne: Frelsens Hær i Randers

Før vi samledes til at bede, havde Gud givet os et nøglevers for Frelsens Hær, som vi skulle bede ud fra. I Es 51,1-3 taler Gud til sit folk i en tid, hvor det hele går ned ad bakke og hvor alt ligner en ruin af fortiden. Til dette folk siger han: Se hen til klippen, som I er hugget fra. Altså, se hen til den Gud, som satte det hele i gang. Med en enkelt gammel mand skabte han et stort og mægtigt folk, og hvorfor skulle han ikke kunne gøre det samme igen? Han vil (v.3) gøre hendes ørken som Eden, og det øde land som Herrens have.

Da Frelsens Hær blev startet i anden halvdel af det nittende århundrede, var den en af de stærkeste og mest revolutionære kristne bevægelser, verden nogensinde havde set. De brød med al kirkens hykleri og tog sig af de fattige, de syge, de prostituerede osv. De bad og fastede og oplevede, hvordan Gud gjorde fantastiske ting - og de ændrede i bogstaveligste forstand hele verden på den tid. De var datidens trendssættere. I dag er der stadig så meget godt i bevægelsen og de er stadig elsket og respekteret, men de har langt fra den samme gennemslagskraft og ild, som de havde en gang. I Randers udgøres den lokale afdeling af Frelsens Hær mest af ældre mennesker, og det kan være svært at se en lovende fremtid for dem. De er som en ruin af deres tidligere storhed. Men til dem vil Gud sige: Se hen til klippen, som satte det hele i gang. Han kan gøre det igen.

Midterst i bønnerummet var der placeret et bord med en meget stor sten på den. Ved siden af stenen stod hele teksten fra Es 51,1-3. Rundt om dette bord stod der fire andre borde, hvor der stod nogle vers, som skulle bruges senere. Vi stillede os omkring bordet med "klippen" og bad Gud om at drage nær til Frelsens Hær. Vi takkede Gud for alt det gode, som han har givet verden og kirken igennem Frelsens Hær, men vi bad samtidigt om, at Gud måtte gøre store ting igennem dem igen. Med menneskelige øjne ser det svært ud, men Gud siger: Se hen til klippen. Jeg startede det hele fra intet, og jeg kan gøre det igen.

På en tidspunkt stillede alle sig tæt omkring bordet og sammen bad vi om, at Gud måtte åbne alles øjne i Frelsens Hær, for hvor stor en klippe han er. En begyndte at slå på klippen og proklammerede, at ligesom Gud gav israelitterne vand fra klippen, så vil han lade sin Ånd vælde over Frelsens Hær - fra klippen. Vi proklammerede over Frelsens Hær, at alt er muligt for Gud.

Vi bad om at Gud må give dem den hjælp og trøst, de har brug for i denne tid. (med nye midlertidige lokaler osv).

Lidt efter introducerede Peter næste del af bønnetiden. På de fire borde var der nedskrevet forskellige vers, der taler om det, at Gud gør alting nyt. (Es 43,19; Åb 21,3; Es 48,6b-7; 2 Kor 5,17 og Ez 36,26) Vi brugte versene som udgangspunkt for vores bønner, og bad om at Gud måtte gøre nye ting igennem Frelsens Hær i Randers. Efter fem minutters samlet bøn blev deltagerne delt i fire grupper, og derefter fik alle ca. 2 minutter ved hvert bord til at bede ud fra det pågældende vers.

Til sidst blev der sat en overhead på, hvorpå der stod mange forskellige vers om nye sange. Gud vil give nye sange til Frelsens Hær, og han vil selv kalde det frem ved sin Ånd. Vi sang lovsangen: For i dig er livets kilde, som en sidste proklammation over Frelsens Hær i Randers. Gud er klippen, som satte dem i gang, og han er kilden, der har alt, hvad de trænger til.

En interessant detalje ved dagens bønnemøde var, at alle virkede forbavsende trætte. Personligt tror jeg, at vi kom til at mærke noget af det dæmoniske angreb, som er rettet mod Frelsen Hærs arbejde. I det vi kæmpede for dem, kom vi selv under angreb - og vi fik en smagsprøve på det, fjenden forsøger at gøre ved dem.

Efterfølgende fik vi en hilsen fra lederen af Frelsens Hær i Randers:

Hvor er det dejligt at vide vi er omsluttet af jeres forbøn. Og godt at læse om måden I gjorde det på.. Tusind tak skal I ha.

Det er rigtigt at vi oplever djævelens angreb i form af modløshed, og "kan det hele nytte" følelser, særligt hos de ældre.. Men vi ved det nytter og jeg har er stærk tro på at Gud har en plan for os også her i 2007 og årene fremover.. Han er klippen..

Så Tak for bøn og tanker.

De bedste hilsner og Guds velsignelse
Marie Nordrup

Referat fra bønnemøde d 18 september

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 9

Emne: Skywalk

Vi begyndte bønnetiden med at takke Gud for alt det, han ønsker at give til Skywalk og til kirken. Han har store drømme og fantastiske visioner!

I rummet ved siden af var der et rundt bord med en rød dug. Ovenpå dugen stod der et skilt med navnet: Skywalk. Rundt om bordet var der opstillet seks stole ca tre meter væk fra bordet og på hver stol var der en seddel med et lederansvarsområde indenfor Skywalk. (ledelsen, TGledere, cafemedhjælpere, teknikkere, cellegruppeledere og lovsangere). I rummet var der også et rullebord, som havde en stor beholder med vand og nogle engangskrus.

Peter delte, hvordan Gud i forberedelsen havde sagt, at der i menigheden er mange som helst ikke vil have at Gud gør for meget i Skywalk. Det er slet ikke ondt ment, men disse er bange for at menigheden ville blive mere opdelt eller splittet, hvis Gud gjorde for store ting blandt de unge. Men til dette siger Gud: I må stole på mig. Jeres mistillid og frygt afslører dybest set jeres manglende tillid til mig. Og jeg vil at de unge skal have overflod på alle områder.

Skywalk skiltet var lamineret og blev placeret i bunden af en opvaskebalje. Derefter fik alle deltagerne et engangskrus og så skiftedes deltagerne til at bede for og velsigne Skywalk, mens de hældte vand ud over Skywalk (ned i baljen). Vi blev ved med dette indtil skiltet var fuldstændig dækket til. Mens vi fortsatte med at bede fik alle en sangbog og så sang vi "Strømme, strømme af nåde. Bier vi efter o Gud. Lad ikke dråber, men strømme. Vælde fra slusserne ud."

På et tidspunkt begyndte nogle af forbederne at bede Gud om tilgivelse for, at der er så meget i menigheden, som ønsker at holde Gud tilbage. Vi brød al halvhjertetheden i Jesu navn og bad Gud om at give os sit hjerte. Han er ødsel og fantastisk gavmild og vi må lære at blive mere som ham. En af forbedere delte, at han fornemmede at halvhjertetheden også var et udtryk for vantro og manglende tillid til Helligånden.

Efter noget tid tog Peter en guitar og sang en velsignelsessang over Skywalk, hvor han inviterede Gud til at komme. Samtidig gik alle forbederne rundt imellem de enkelte stole og bad for de forskellige ledere i Skywalk. Der var en stærk fornemmelse for Guds nærvær og i forbederne var en stærk længsel efter at han skulle velsigne alt omkring Skywalk.

Vi takkede Gud endnu engang for det, han vil gøre i Skywalk og sluttede aftenen af med at synge sangen. "For du er stor. Du gør store undre. Stor ... ."

Referat fra bønnemøde d 11 september

Bønneledere: Helia og Peter

Antal deltagere: 8

Emne: Mere af Helligånden

Niels Jørgen Fryd indledte mødet med at dele nogle tanker fra Zak 4, hvor der tales om en syvarmet lysestage, som i følge Åbenbaringens bog skal symbolisere Guds menighed. Over menigheden er der et kar med olie, som strømmer ned over menigheden og aldrig løber tør, fordi to olietræer er plantet ved siden af den og konstant fylder den op. Billedet taler selvfølgelig om Helligånden og viser, hvilket overflod af Åndens kraft Gud ønsker over vores menighed (og alle andre). Efter at profeten havde fået dette billede, gav Gud ham dette budskab: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

I tyve minutter sang vi lovsange og fokuserede især på Helligånden og tilbad ham for alt det, han har gjort og vil gøre i blandt os. Det ord, som Niels Jørgen havde delt, var med til at gøre Helligånden endnu mere nærværende i vores tanker.

Kort efter var det tid til at bede. Helia ledte os ind i en tid, hvor vi med vores ord fortsatte med at takke Helligånden for alt det, han har til os. Hun mindede os især om åndens frugter og om nådegaverne. Vi takkede Helligånden for disse gaver og for flere andre ting, som bibelen også siger om Helligånden. Han er trøsteren, vejlederen, Guds kraft i blandt os og så meget mere.

Helia førte os ind i rummet ved siden af, hvor der stod et rundt bord ovenpå to lange borde. Det runde bord var dækket med blåt stof og havde en stor gave oven på det. Helia forklarede, at gaven skulle symbolisere alt det, Ånden giver til os. Hun fortalte, at Gud før bønnemødet havde delt med hende, hvor meget det sårede hans hjerte, at vi som menighed på mange måder ikke tør tro på at hans gave er god. Små børn tager imod en gave fra deres forældre med stor glæde og forventning, men når Gud vil give sine børn i menigheden en gave, så er de tøvende og i tvivl om det overhovedet er en god ting for os.

Vi bad sammen om at Gud måtte gøre os som børn igen på dette område. Vi bad også om, at Gud måtte rense ud alt det, som gjorde os tøvende og tvivlende i forhold til Helligånden. Må Gud gøre os som små børn igen.

Mens vi bad for dette kaldte Peter og Helia os tættere ind til bordet, så vi stod i en tæt rundkreds. Derefter tog Helia gaven og gav den til den, der stod på hendes højre side. Og sådan fortsatte vi indtil alle havde både givet og taget imod gaven. Den, der tog imod gaven, bad hver gang en kort takkebøn enten for dem selv eller for menigheden.

I sin indledning havde Niels Jørgen bl.a. sagt: Jeg har været i menighedens ledelse i 25 år og så mange gange oplevet, hvordan vi gør ting i menneskelig styrke i stedet for at vente på Helligånden. Dette er noget menigheden har brug for at lære. Vi tog nu ti minutter i fuldstændig stilhed og ventede på Helligånden. Vi gjorde det både for at give ham plads til at tale nu, men også som en symbolsk handling på menighedens vegne for at sige til Helligånden. Vi vil gerne være en menighed, der virkelig venter på dig.

Efter disse ti minutter blev der givet tid til at alle kunne dele det, som Gud havde talt. De fleste af deltagerne delte noget. Flere følte at Gud talte om, at der er vantro og mistillid i menigheden, og at dette virkelig hindrer Åndens virke. Dog gav Gud også et billede til en af deltagerne, som viste vores menighed til en søndagsmøde, hvor Helligånden virkelig brød igennem.

Som sidste del af bønnemødet skulle vi træde igennem døren ind til kirkesalen. Over og omkring døren var der lavet et dække af rødt stof. Det skulle symbolisere Jesu blod og det skulle minde os om, at det er hans offer, der har betalt prisen for at Ånden kan komme. Det er ikke noget, vi skal gøre os fortjent til. Hele gruppen bad først sammen uden for døren og inviterede Helligånden til at komme. Derefter gik hver deltager igennem døren en af gangen og hver eneste bad en enkelt bøn i selve døren for at invitere Helligånden ind i deres personlige liv og ind i hele menigheden.

Referat fra bønnemøde d 4 september

Bønneleder: Jofrid Tinggaard

Antal deltagere: 12

Emne: Bedehus Danmark

Hver gang har vi omkring en halv times lovsang, før vi går i gang med at bede. Denne gang kom Helligånden meget nær under lovsangen. Det er altid en god forberedelse på en bønnetid.

Jofrid startede med at fortælle en smule om bedehus Danmark. Vores kirke deltager allerede i deres bønnenetværk, og derfor er vi med til at skabe den bønnedækning, som de har etableret. Hver eneste minut i året er der nogen der beder for Danmark ud fra dette bønnenetværk.

De har på deres hjemmeside (bedehus.dk) en vision med seks hovedpunkter. (1) At hele byer, samfund og nationen må blive forvandlet af Guds nærvær, 2) At bønnen må være præget af et nærvær af Guds Ånd, 3) At bønnetiderne må blive spændende, fordi Helligånden får plads til at lede, åbenbare og vejlede - og til at skabe synlige resultater, 4) At bønnen lokalt må være organiseret efter Helligåndens ledelse, 5) At bønnen må føre kristne fra mange forskellige kirkelige samfund sammen, og 6) at Gud må udgyde sin Ånd over Danmark i en hidtil ukendt dimension.) Jofrid havde lavet seks stande i det tilstødende lokale - et til hvert af de seks punkter. Hun inddelte forbederne i tre grupper og sendte dem til tre forskellige stande. Ved hver stand fik den enkelte gruppe ca. 5 minutter til at bede for det pågældende emne, inden de roterede videre til næste stand. Alle grupperne bad ved fire forskellige stande, inden Jofrid igen kaldte grupperne sammen.

Vi bad om at bedehus.dk må blive opleve vækst og spredes, så at mange flere måtte knytte sig til og være med til at bede for Danmark. Til at starte med stod vi alle samlet i en klynge, men hver gang nogen bad en bøn for bedehus.dk trådte de et skridt baglæns, og dermed voksede cirklen. Vi bad om, at Gud på samme måde må lade bedehus Danmark vokse igennem vores og andres bønner.

Hver måned har bedehus.dk et nyt tema, som de opfordrer landets forbedere til at følge. Desværre har bedehus.dk i længere tid kørt med det samme tema og det fremmer ikke bønnen. (Muligvis fordi de mangler folk eller resourcer til at gøre alt det, de gerne vil.) Vi bad om at Gud måtte give dem nye kræfter og at han ville sende nye folk til at hjælpe.

Til sidst bad vi for at Gud måtte gøre bedehus.dk til en tydelig kristen bastion, der rejser flaget og radikalt peger hen mod Gud. Også at der må begynde at komme tydelige ord og budskaber til nationen igennem bedehus.dk. Gud vil ikke, at forbederne bare skal bede og lytte. De skal også tale og dele det, han siger til dem.

Referat for bønnemøde d 28 august

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 11

Emne: Menighedens andagtsliv

Inden vi gik i gang med at bede, læste vi salme 1. Den taler om den frugtbarhed og overflod, der vil overstrømme den, der dagligt grunder og mediterer over Guds ord. I vers 3 står der til sidst: Alt, hvad han gør, lykkes for ham. Hvilket utroligt løfte! Gid mange i vores menighed måtte blive levende beviser på dette. Her kom Peter med et tankevækkende udsagn. Når folk i en menighed har et blomstrende andagtsliv, så kommer de sammen for at give noget af deres overflod videre. Men når de ikke har det, så kommer til kirke for at få.

Vi begyndte med at samles omkring den første af tre borde, der var opstillet i bønnerummet. På dette første bord stod der en åben bibel, hvorfra man kunne læse salme 1. På hver sin side af bordet var der opstillet nogle store grønne planter, der skulle illustrere det overflods liv, som salmen lover dem, der elsker Guds ord.

Vi takkede Gud for hans ord og bad ham om at gøre det mere levende for os. Flere af deltagerne nævnte i deres bønner nogle af de ting, bibelen siger om Guds ord. Vi bad om, at Gud måtte gøre hele menigheden sultne efter hans ord.

Mens vi bad, blev en af deltagerne mindet om Ordsp 27,7. Den mætte sparker til honningen, men for den sultne er alt bittert sødt. Sådan er det ofte med vores andagtstider. Vi er så mætte af alle de ting, vi fylder os selv med, at der ikke er plads til Guds ord. Vi ber: Gud giv os mere lyst, fordi vi ikke forstår, at vores manglende sult skyldes, at vi allerede er blevet propmætte af alt muligt andet. Derfor starter salme 1 på følgende måde: Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, .... . Det starter med, at vi tømmer os selv for det, verden fylder på os - og så vil vi blive sultne.

Vi bad Gud om at vise hver person i menigheden, hvad de skal give afkald på, for at de igen må blive sultne. Vi bad også om tilgivelse for, at vi så ofte har valgt at spise alt muligt affald i stedet for Guds levende ord.

Derefter gik vi videre til det næste bord. På det var der et stort stykke papir og en beholder med kuglepenne. Øverst på papiret stod der: Gud vil tale. Ved dette bord skulle vi bede imod alle de løgne, der forsøger at overbevise os om, at vi ikke kan høre Gud tale. I følge Peter er dette et område, hvor djævelen hårdnakket forsøger at angribe os. Hvis han få os til at tro, at Gud ikke taler, eller at vi ikke kan høre ham, så bliver vi adskilt fra Gud og fra Guds kraft - og så er vi ikke længere farlige for ham. Men Bibelen siger tydeligt: Mine får hører min røst!

Mens Peter spillede en sang, var de andre stille og lyttede. De skulle åbne sig for Gud og give ham plads til at minde om vers eller lignende, som fortæller os, hvor meget Gud har lyst til at tale til os. Han har skabt os til fællesskab med sig. Han har skabt vores ører til at høre. Der var en 4-5 stykker som fik noget og skrev det ned på papiret. Sammen stod vi imod den løgn, at Gud ikke vil tale til os, og vi bad om gennembrud, så at alle i menigheden må komme til at høre ham tale.

Der var forberedt et tredje bord med nadver, men vi nåede ikke frem til det. Mens vi bad imod hindringer til at høre Gud tale, blev vi ledt til at bede for det profetiske i menigheden. Vi bad om, at Gud igen måtte rejse det profetiske op, så at Gud derved kunne tale til sit folk. Vi bad også om, at Gud måtte vise os, hvis der var noget, der hindrede det profetiske og hjælpe os til at få det af vejen.