
Antal deltagere: 5
Emne: Ord (For alle dem, der former og styrer Danmark med ord):
Joh 1,14 siger: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.
Danmark er styret af ord og især af mennesker, der bruger ord. Politikerne giver løfter med ord og laver lovgivning med ord. Medierne vælder frem med ord, som former samfundet mere end noget andet. I skolerne og de andre læreanstalter læres folket om ord, og selv kirkerne forsøger at forme verden med deres ord. Oven i alt dette har vi Guds Søn, Ordet som blev kød, som er vigtigere for os end noget andet ord.
Vi satte os rundt om et bord og bad først for landets ledere og de andre politikere. Midt på bordet blev der placeret et stykke papir med mange overordnede bønner, som kunne bedes. Vi bad om Guds velsignelse over dem og om at deres ord og løfter måtte blive sande. At de alle måtte handle retfærdigt og ærligt, og at Gud her ved valget må sørge for at de rigtige kommer ind i folketinget. Vi bad også om at Gud måtte give landet kristne ledere og at han måtte hindre de forkerte fra at komme ind. Vi bad for politikerne i ca ti minutter inden vi gik videre.
Derefter bad vi for medierne og for journalisterne. Der kom et nyt ark på bordet med nye bønner. Vi bad om at sandheden måtte herske i pressen og at Gud måtte rense ud i blandt dem. At de måtte lære integritet og vide, hvornår det var passende at skrive om noget, og hvornår, det var bedst for landets folk, at det ikke blev skrevet.
Bagerst i rummet er der et stort spejl. På spejlet havde Peter skrevet LØGN og BEDRAG med store bogstaver med smør hen over det meste af spejlet. Gud vil at ord skal spejle virkeligheden ligesom et spejl gør det, men vi har tilladt løgn og bedrag at komme ind, og derfor ser vi ikke klart. Mens vi bad tog et par stykker noget vand og nogle klude (mm) og rengjorde spejlene. Vi bad om at Gud måtte rense landet, mens vi rensede spejlene.
Vi tog også noget tid til at bede for kirkerne og især for præsterne som forkynder Guds Ord. Lad forkyndelsen i vores land virkelig synliggøre det sande ORD og lad det ske med kraft og med tegn og med undere.
I Joh 1 kaldes Jesus både for ordet og for det sande lys. Der var et fad med med fyrfadslys i hjørnet. Lysene blev tændt og lyset fra loftet blev slukket. Fire sedler blev placeret på fire forskellige borde. (Aviser, Radio, TV og politikere.) Vi skulle nu bede for at Jesus, det sande lys og det sande ord, måtte komme ud til de forskellige instanser, der styrer og former vores land. Vi skiftedes til at tage et lys, føre den hen til et af de fire sedler og så til at invitere Gud til at komme og virke på det pågældende område. Vi bad om, at Guds lys måtte spredes i landet - og der hvor nogen eller noget lukker døren for lyset, at lyset måtte blive som en flammende ild, der brænder hindringer væk.