onsdag den 13. februar 2008

Kort referat fra bønnemøderne d 29 januar og d 5 februar

Ved begge disse bønnemøder var fokuset forsoning i den Evangeliske Kirke. Gud viste os, hvor meget han længes efter forsoning. Det er ham, der har bedt os om at have en forsoningstid og det han kræver af os er ikke, at vi nu skal være perfekte i vores forsoningsiver, men at vi blot adlyder ham. Det er det menigheden har valgt at gøre, så nu vil han komme. Han gav os verset Åb 3,20: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." Vores del er blot at åbne op for ham.

En anden ting Gud viste os var, at menighedens forsoning ikke kun er en sag for alle de andre eller blot noget i forhold til ledelsen eller lignende. Det handler om os alle. Vi har alle brug for forsoning - både med Gud og med hinanden.

Ved starten af bønnemødet sidst i januar fik en af forbederne et billede, der viste, at vi snart vil komme til en tid med gennembrud i bøn i menigheden. Muligvis kunne dette være et resultat af forsoningen.

Vi bad om at Gud måtte skabe enhed i menigheden og her gav Gud os dette billede. Hvis blot I holder jer nær til mig, så vil I være i enhed. Så vil alle forskellene blive ligegyldige - eller endda til velsignelse.

KOM GUD OG VIRK IBLANDT OS!