Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 5
Tema: Forsoning i DEF
Før mødet havde Gud ledt os til at fokusere på et konkret område af forsoning ved dette bønnemøde. Vi skulle bede for forsoning mellem forældre og børn.
I Mal 3,23-24 står der: "Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse." Bemærk i verset, at denne forsoning mellem forældre og børn kan fjerne straffen fra landet. Det er et meget vigtigt område i Guds øjne.
Midt i rummet havde vi placeret en stol og rundt om denne stol var der en rundkreds af andre stole. Den midterste stol havde et stykke stof over sig og skulle symbolisere Guds tronstol. På stolen var der en dukke. Peter satte sig i den midterste stol og tog dukken i sine arme. Han skulle symbolisere Gud, der har aller mest hjerte for vores børn. Bibelen indikerer, at børnene kommer fra Gud og tilhører ham - men betroes til os som forældre. Mens "Gud" sad i stilhed med "barnet" begyndte de andre forbedere at bede om tilgivelse for, at vi som kirkens forældre ikke har varetaget børnene så godt, som Gud havde tænkt, da han gav dem til os.
Der blev bedt om tilgivelse for, at vi som forældre har videregivet en kristendommen, hvor det mere handlede om læren end om kærlighed og liv. Vi bad også for tilgivelse for alle de overgreb og svigt af forskellig art, der er blevet begået af kirkens forældre. For de børn der ikke vandrer i troen, bad vi Gud om tilgivelse for vores svigt - og om at Gud i sin nåde måtte vende situationerne.
Peter syntes Gud talte til ham og sagde: "Jeg vil så gerne tilgive, men først må I som forældre stå ved jeres ansvar. Når I kommer sønderbrudt til mig, så vil jeg ikke blot tilgive jer, men også vende situationen, som jeres svigt har forårsaget."
På et tidspunkt lagde Peter dukken på gulvet foran de andre, for at symbolisere, hvorledes børnene svigtes af forældrene og lades alene. En af forbederne tog dukken og bad med tårer i øjnene om tilgivelse for at vi som forældre ofte svigter og overdrager vores ansvar til andre.
Gud var nær i denne tid og talte tydeligt til os.
Lidt efter begyndte vi at bede specielt for børnene. Vi bad om, at Gud måtte fjerne anklagerne fra deres hjerter og gøre det lettere for dem at blive forsonet med deres forældre. Og at menigheden virkelig måtte opleve opfyldelsen af verset: At fædrenes hjerter vendes mod børnene og at børnenes hjerter vendes mod fædrene.
Til sidst bad vi for de forældre, som havde børn, der ikke vandrer i troen. Med frimodighed bad vi Gud om at gribe ind. Vi havde bedt om tilgivelse - nu ville vi se ham sætte noget nyt i gang. Vi bad også for visdom og ydmyghed for disse forældre.
