Referat fra bønnemøde d 25 marts

Antal deltagere: 5 stk.

Emne: Menighedsrådet

[Billedet til venstre er af Jesus, der ler.]

Gud talte til os på forskellige måder om at bede for menighedsrådet igen. For to år siden fik menighedsrådet et ord fra Luk 24,50-51 om, at han vil velsigne dem. Dette er stadig Guds ønske for dem. Ikke ud fra en menneskelig fortjeneste, men ud fra Guds enorme hjerte, der altid vil velsignelse.

Vi bad først for Benny og takkede for hans store trofasthed med lovsang og bøn. Vi bad om beskyttelse for familien og om mere udrustning. Gud har givet ham mange drømme og visioner, bad en af forbederne. Må Gud give ham mod og visdom til at finde ind til det, Gud vil med ham. Må han trække ham til side, og hjælpe ham til at prioritere rigtigt. Gør ham radikal både til at høre fra Gud og til at handle på det. Vi bad om, at Gud måtte styrke ham og give ham en masse overskud. Vi bad mod mindreværd og akademisk usikkerhed - for Gud vil store ting med ham. Vi bad også for velsignelse over hans børn og særligt over hans ægteskab. At Gud må bruge Annemarie som et mægtigt redskab, der får Benny til at blomstre.

Vi bad igen for Peter Overbeck og takkede for hans forkyndelse. Han er en gave fra Gud til menigheden. Vi bad om, at Gud måtte velsigne hans familie. At én (Peter og Vibeke hver for sig) alene med Gud må være så salvet, at de kan slå 1000 tilbage (jf Sl 91,7), men sammen må kunne slå 10000 tilbage. Må Guds salvelse løfte dem op og give dem gennembrud, hvor modstanden rejser sig.

Mens vi bad for Peter, var der flere af forbederne, der fik en følelse af tungsind og modløshed. Vi fornemmede, at det var noget, der lå over hele menighedsrådet og også over menigheden. En af forbederne fik Es 61,3, mens vi bad for Peter - og det bad vi senere over hele ledelsen. At Gud må fjerne enhver tungsind og give dem hans glæde. Glæden er i Jesus og vil blive frigjort, når vi giver ham plads og fokuserer på ham. Han (Jesus) er ifølge Sl 45,8 salvet med den største glæde - og den bad vi om, at han måtte velsigne hele menighedsrådet med.

Vi bad også for IngerLise Stewart fra rådet. En af forbederne blev mindet om, hvordan Gud mange gange har sagt, "der er noget stærkt profetisk over hendes liv", når han har bedt for hende. Vi bad om, at Gud måtte kalde dette frem, som han vil med hendes liv. Send din regn i ødemarken, så Guds gaver må spirre frem. Lad hende forstå, hvor dyrebar, hun er!

Vi bad om, at Gud må lære menigheden at behandle hende som en leder og løfte hende frem for Gud. Må Gud beskytte hendes helbred. Han bruger ofte det skrøbelige (jf. 1 Kor 12,22) til særligt vigtige ting.

Referat fra bønnemøde d. 18 marts

Antal deltagere: 3
Emne: Kirkens præst, Peter Overbeck.

Vi tog først noget tid til at lytte til Gud, og følte derigennem, at Gud ville, vi skulle bede for Peter Overbech. Som menighedens præst skulle vi også bede for store åbenbaringer over hans liv, vedrørende alt det, vi ER og HAR i Kristus.

Vi bad først om, at Gud må rense ud og fjerne enhver negativ byrde fra tidligere kampe i hans liv. Gud vil opmundtre ham og sætte ham fri. Vi bad om, at Gud måtte gøre ham afhængig af ham og ikke af mennesker. For det er ved at tjene Gud helhjertet, at han bedst tjener menigheden.

Vi bad om, at Gud måtte mere end tilbagebetale ethvert offer eller tab, som familien har måttet lide for at han kunne komme. Det gælder både Peter, Vibeke og alle børnene.

Derefter bad vi ud fra Es 61,1-4 og proklammerede versene over hans liv og tjeneste. Gud vil bruge ham til at gøre alle de ting. Men det vil ske, ikke ved magt, eller ved styrke, men ved min Ånd.

En af deltagerne fik et billede. I det var Peter som en blæksprutte med mange arme. Gud ville sige: Du skal ikke være en blæksprutte, men et menneske og et menneske har kun to arme. Det er mig, der skal holde alle ting sammen og ikke dig. Desuden er Gud stærkest i din magtesløshed.
Vi bad ud fra Ef 1,15-23 over Peters liv. Der er den samme kraft i Peter, som den der oprejste Jesus fra de døde. Og den kraft er også i os. Vi bad om, at Gud igennem hans forkyndelse måtte synliggøre begge dele; hvordan han hvirker mægtigt igennem Peter og hvordan han skaber et herligt gensvar i vores hjerter. Som dybet af hans indre, der råber til dybet i vores indre.

Vi bad også om, at Gud måtte bruge ham til stor velsignelse ind i menighedsrådet.

Guds tanke med at være præst har aldrig været, at det skulle være tungt. Han vil at det skal være en velsignet og overdådig opgave. Må Gud tilgive os for at vi ofte gør det så vanskeligt.

Tilsidst bad vi for at Peter og Vibeke, hans kone, måtte vandre sammen og være forenet i alt det, Gud gør og virker igennem Peter og dem begge.

Referat fra bønnemøde d 11 marts

Antal deltagere: 5

Emne: Gert Bjørsted og Johannes Pedersen

Efter lovsangen og et par bønner gav vi Helligånden et par minutter til at tale til os. Igennem flere dage har han mindet en af forbederne om kærlighedskapitlet i 1 Kor 13. Selv de største nådegaver eller den største tro i bøn bliver til tomhed, hvis ikke der er kærlighed. En anden af deltagerne så et billede af Jesus med øjne af flammende ild (jf Åb 1,14). I evigheden skal han være vores lys og ud fra hans lys oplyses alle ting. Enten til dom eller til et overflod af liv. Ud fra hans øjne strømmer der stråler af kærlighedslys, hvis vi vil lade ham se os og ikke skjuler os fra ham. En tredje blev mindet om menighedens ene præst, Gert Bjørsted (med familie) og Johannes Pedersen fra menighedsrådet. En fjerde hørte Gud sige, at vi er elsket, selv når vi ikke har noget at give. Vi snakkede lidt sammen og følte alle, at Gud i dag ville have os til at bede for Gert og Johannes.

Vi bad først for Gert og hans familie i længere tid. Vi bad for helbredelse for Maria og for Guds kraft ind i deres situation. Foran Guds trone nævnte vi en del af Gerts styrker og vi bad Gud om at fylde ham med endnu mere fylde. Vi bad om, at Gud måtte vise dem, at han ikke kun er interesseret i deres tjenester, men også i deres hverdage og i alle detaljer fra deres liv. Vi lagde også deres datter, Maia, frem for Gud og bad om velsignelse over hende - og om hjælp til at falde i søvn. Gud vil at hele familien skal søge ham først; og så vil alt andet gives dem i tillæg. Til sidst sang vi velsignelsen over dem.

Derefter bad vi for Johannes. Om velsignelse og om at Gud give ham masser af glæde og overflod. Mens vi bad om dette så en af deltagerne et billede af en middelhavsagtig strand ved blåt vand - og han mente, at dette var Guds ønske i det åndelige. At give Johannes oplevelser af at komme til sådanne herlige steder med ham. Vi bad om, at Gud måtte tale til hans hjerte og sige: Det bedste ligger i fremtiden, ikke i fortiden. Gud har langt bedre og større ting for ham, end selv de bedste ting, han har oplevet i glimt i sin fortid. Må Johannes komme til at opleve Faderens dybe kærlighed - ikke krav, men accept.

Til allersidst sang vi sangen: For du er stor, du gør store undere ... som en proklammation over deres liv. Gud er stor og han vil gøre store ting i deres liv.

Referat fra bønnemøde d 4 marts

Antal deltagere: 4
Bønneleder: Peter Tinggaard

Emne: Korset

Det var den første bedesamling i måneden og derfor fulgte vi (lidt frit) oplægget fra bedehus.dk. Alle fik tid til at læse oplægget fra deres hjemmeside, inden vi gik i gang. Som lovsang tog vi denne dag to salmer, som virkelig fokuserer på korset. Hil dig, frelser og forsoner og O, du Guds lam. Allerede mens vi sang og resten af aftenen var der en tydelig fornemmelse for Guds nærvær.

Vi brugte nogle minutter på at lytte og delte derefter følgende: En delte tanken, at tusind år ifølge bibelen er som en dag for Gud. Derfor skete korsfæstelsen for to dage siden for ham og er således stadig dugfrisk i åndens rige. En anden kom til at tænke på nogle ting, som Gud tidligere har talt. Der er hindringer i menigheden for helligånden i form af selvtilstrækkelighed, forbehold og vantro. En tredje delte et billede, han havde fået et par dage tidligere under en bønnestund. Han havde set en vold mellem de unge og de gamle i menigheden. Enhver som forsøgte at krydse volden blev ramt af kritik og evt. bagtalelse. Men vi har i menigheden brug for hinanden, som videoen fra årsmødet udtalte det. Med lidenskaben fra de unge og visdommen fra de gamle.

Ifølge Jesus skal enhver miste livet for at vinde det. Enhver skal jo tage sit kors op og følge ham. Vi tog tid til at bekende de hindringer, der er i menigheden for Gud. Og sagde det som det er. Problemerne er der, fordi vi ikke er døde. Det handler om os og om vores. Om vores menighed og om de unges Skywalk. Om vores planer og tanker osv. Vi bad Gud hjælpe os i menigheden til at dø - så vi kunne leve i ham og for ham i stedet. Vi må miste alt, før vi kan få hans herlighed.

Vi bad for de unge og spurgte Gud om hjælp os til at nedbryde den vold, der er kommet mellem de unge og de gamle i menigheden. Vi bad om at korset måtte blive lagt imellem dem og skabe den bro, som vi har brug for. Mens vi bad fik en af forbederne en ide. Man kunne fra de ældres side komme til et Skywalk møde og bede for de unge.

Vi bad også for menighedens ledelse og om, at de alle måtte dø fra deres egne ting. At Gud måtte gøre ledelsen villig til alt for ham - selv om det kan betyde tab af tillid, opbakning, og lign. fra kirken. Vi bad om Åndens kraft til at nedbryde enhver hindring mod dette. (jf. 2 Kor 10,4-6).

Vi bad for masser af tro og kraft iblandt ledelsen.

Til sidst bad vi for kirkens bønnemøder og ind i det, at der er så få, der kommer. Tidligere har Gud talt om at der er dæmoniske hindringer mod bønnen. Vi gik imod disse åndsmagter og lavede en profetisk handling, hvor Peter lagde sig på gulvet hen over hindringen, så de andre (som repræsentanter for menighedens medlemmer) kunne gå hen over. Først bekendte Peter dog flere ting, som må dø - bl.a. enhver antydning til ejerfornemmelse over bønnemøderne og enhver følelse af at være bedre. Det er først, når vi dør helt, at hans opstandelses kraft kan bryde helt igennem. De andre bad for menigheden, mens de krydsede hen over.