
Antal deltagere: 5
Emne: Gert Bjørsted og Johannes Pedersen
Efter lovsangen og et par bønner gav vi Helligånden et par minutter til at tale til os. Igennem flere dage har han mindet en af forbederne om kærlighedskapitlet i 1 Kor 13. Selv de største nådegaver eller den største tro i bøn bliver til tomhed, hvis ikke der er kærlighed. En anden af deltagerne så et billede af Jesus med øjne af flammende ild (jf Åb 1,14). I evigheden skal han være vores lys og ud fra hans lys oplyses alle ting. Enten til dom eller til et overflod af liv. Ud fra hans øjne strømmer der stråler af kærlighedslys, hvis vi vil lade ham se os og ikke skjuler os fra ham. En tredje blev mindet om menighedens ene præst, Gert Bjørsted (med familie) og Johannes Pedersen fra menighedsrådet. En fjerde hørte Gud sige, at vi er elsket, selv når vi ikke har noget at give. Vi snakkede lidt sammen og følte alle, at Gud i dag ville have os til at bede for Gert og Johannes.
Vi bad først for Gert og hans familie i længere tid. Vi bad for helbredelse for Maria og for Guds kraft ind i deres situation. Foran Guds trone nævnte vi en del af Gerts styrker og vi bad Gud om at fylde ham med endnu mere fylde. Vi bad om, at Gud måtte vise dem, at han ikke kun er interesseret i deres tjenester, men også i deres hverdage og i alle detaljer fra deres liv. Vi lagde også deres datter, Maia, frem for Gud og bad om velsignelse over hende - og om hjælp til at falde i søvn. Gud vil at hele familien skal søge ham først; og så vil alt andet gives dem i tillæg. Til sidst sang vi velsignelsen over dem.
Derefter bad vi for Johannes. Om velsignelse og om at Gud give ham masser af glæde og overflod. Mens vi bad om dette så en af deltagerne et billede af en middelhavsagtig strand ved blåt vand - og han mente, at dette var Guds ønske i det åndelige. At give Johannes oplevelser af at komme til sådanne herlige steder med ham. Vi bad om, at Gud måtte tale til hans hjerte og sige: Det bedste ligger i fremtiden, ikke i fortiden. Gud har langt bedre og større ting for ham, end selv de bedste ting, han har oplevet i glimt i sin fortid. Må Johannes komme til at opleve Faderens dybe kærlighed - ikke krav, men accept.
Til allersidst sang vi sangen: For du er stor, du gør store undere ... som en proklammation over deres liv. Gud er stor og han vil gøre store ting i deres liv.