Referat fra bønnemøde d 4 marts

Antal deltagere: 4
Bønneleder: Peter Tinggaard

Emne: Korset

Det var den første bedesamling i måneden og derfor fulgte vi (lidt frit) oplægget fra bedehus.dk. Alle fik tid til at læse oplægget fra deres hjemmeside, inden vi gik i gang. Som lovsang tog vi denne dag to salmer, som virkelig fokuserer på korset. Hil dig, frelser og forsoner og O, du Guds lam. Allerede mens vi sang og resten af aftenen var der en tydelig fornemmelse for Guds nærvær.

Vi brugte nogle minutter på at lytte og delte derefter følgende: En delte tanken, at tusind år ifølge bibelen er som en dag for Gud. Derfor skete korsfæstelsen for to dage siden for ham og er således stadig dugfrisk i åndens rige. En anden kom til at tænke på nogle ting, som Gud tidligere har talt. Der er hindringer i menigheden for helligånden i form af selvtilstrækkelighed, forbehold og vantro. En tredje delte et billede, han havde fået et par dage tidligere under en bønnestund. Han havde set en vold mellem de unge og de gamle i menigheden. Enhver som forsøgte at krydse volden blev ramt af kritik og evt. bagtalelse. Men vi har i menigheden brug for hinanden, som videoen fra årsmødet udtalte det. Med lidenskaben fra de unge og visdommen fra de gamle.

Ifølge Jesus skal enhver miste livet for at vinde det. Enhver skal jo tage sit kors op og følge ham. Vi tog tid til at bekende de hindringer, der er i menigheden for Gud. Og sagde det som det er. Problemerne er der, fordi vi ikke er døde. Det handler om os og om vores. Om vores menighed og om de unges Skywalk. Om vores planer og tanker osv. Vi bad Gud hjælpe os i menigheden til at dø - så vi kunne leve i ham og for ham i stedet. Vi må miste alt, før vi kan få hans herlighed.

Vi bad for de unge og spurgte Gud om hjælp os til at nedbryde den vold, der er kommet mellem de unge og de gamle i menigheden. Vi bad om at korset måtte blive lagt imellem dem og skabe den bro, som vi har brug for. Mens vi bad fik en af forbederne en ide. Man kunne fra de ældres side komme til et Skywalk møde og bede for de unge.

Vi bad også for menighedens ledelse og om, at de alle måtte dø fra deres egne ting. At Gud måtte gøre ledelsen villig til alt for ham - selv om det kan betyde tab af tillid, opbakning, og lign. fra kirken. Vi bad om Åndens kraft til at nedbryde enhver hindring mod dette. (jf. 2 Kor 10,4-6).

Vi bad for masser af tro og kraft iblandt ledelsen.

Til sidst bad vi for kirkens bønnemøder og ind i det, at der er så få, der kommer. Tidligere har Gud talt om at der er dæmoniske hindringer mod bønnen. Vi gik imod disse åndsmagter og lavede en profetisk handling, hvor Peter lagde sig på gulvet hen over hindringen, så de andre (som repræsentanter for menighedens medlemmer) kunne gå hen over. Først bekendte Peter dog flere ting, som må dø - bl.a. enhver antydning til ejerfornemmelse over bønnemøderne og enhver følelse af at være bedre. Det er først, når vi dør helt, at hans opstandelses kraft kan bryde helt igennem. De andre bad for menigheden, mens de krydsede hen over.