Mødeleder: Peter TinggaardAntal deltagere: 5
Emne: Menighedens Økonomi.
Allerede før bønnemødet havde Gud mindet en af deltagerne om Haggajs bog. I bogens første kapitel siges det, at folket har trange kår, fordi de kun tænker på sig selv og ikke på Herrens hus, mens Gud I det andet kapitel lover store velsignelser, hvis folket i stedet vil begynde med at bygge Guds hus.
I bønnerummet var der før mødet blevet opstillet tre borde på linie med ca 2 meter imellem dem. Det midterste bord skulle symbolisere vores menighed, mens de to andre borde skulle symbolisere henholdsvis "Mammon" og "Gud". Mellem menighedsbordet og "Mammon"-bordet var der fæstnet fem snore. De skulle symbolisere forskellige områder, hvor menigheden er påvirket eller bundet af Mammons magt. Mellem menighedsbordet og "Gud"-bordet var der kun fæstnet en snor. Denne ene snor var ekstra lang, for at illustrere hvor lidt vi er bundet af Guds retningslinier for os. Vi vil selv styre vores økonomi.
Vi stillede os omkring det midterste bord og begyndte bønnetiden med at invitere Gud til at komme nær vores menighed. Vi mindede Gud om, hvor højt han elsker os og hvor stor omsorg han har for os. Han vil og kan være vores eneste forsørger. For sølvet og guldet er hans, som der står i Hag 2,8.
Efter ca fem minutter skiftede vi fokus og tog god tid til at bryde Mammons magt over menighedens økonomi. Peter mindede her om, at det ikke er kød og blod, vi bekæmper, men åndelige kræfter som ønkser at styre menigheden. Herefter blev alle fem snore fjernet en efter en, mens vi nævnte og brød konkrete ting, som styrer vores økonomi.
1) Menigheden er mere styret af økonomien end af Gud. Vi lader økonomien diktere, hvad vi kan gøre og hvad vi ikke kan gøre.
2) Mange har sat sig så stramt med alverdens faste udgifter, at de føler sig hindret fra frit at kunne give til Gud.
3) En stor del af vores økonomi går til selviske luksus ting som fx musik, film, god mad, vin, osv. Og dette prioriteres ofte højere end det at give til Gud.
4) Samfundet dikterer alle de ting vi bør have - og det styrer os. Vi skal have ...
5) Kærlighed til penge. Der er noget i os, der elsker pengene - og især den tryghed, de giver.
Efter at vi havde brudt alle fem bånd og bedt Gud om hjælp i forhold til menighedens økonomi, var der en af bønnedeltagene, som tog skoen af for at minde Gud om den pagt, han har indgået med os. (ligesom bibelen nogle steder i GT beskriver pagtsindgåelser, hvor skoen bruges.)
Vi tog et metalfad og brændte 2 hundredekrone sedler af - både for at bryde den negative magt, som penge har over menigheden og for symbolsk set at give vores penge til Gud (ligesom offerdyr i GT blev brændt op som en gave til Gud). I verdens øjne er dette dårskab, men Guds veje er anderledes. Vi sang sammen "Ja, det er fuldbragt!" flere gange og proklammerede derved at Gud skulle være Herre over menighedens økonomi.
Vi gik hen til "Gud"-bordet og begyndte nu at nedbede Guds velsignelser over menigheden. Han har lovet, at hvis vi giver tiende, så vil han velsigne os meget store velsignelser. Han vil åbne himlens sluser og lade sit overflod regne ned over os. Må Gud forme menigheden, så vi lærer at ære ham med vores økonomi. At vi ligesom Abraham må være villige til at give det bedste vi har. Må Gud også lære os at bruge vores penge til at velsigne andre, sådan som han vil bede os om at gøre.
Til allersidst bad vi imod den frygt, der i menigheden for at tale om penge. Må Gud give os samme frimodhed som Jesus havde, når han talte om penge.
