Bønneleder: Peter TinggaardAntal deltagere: 6
Emne: Pinsekirken i Randers
Pinsekirken i Randers har to gange indenfor det seneste år arrangeret en lokal bønnekonference, hvor bønnen for vores by var det primære fokus. Til den første af disse konferencer fik vores præst, Gert Bjørsted, et herligt profetisk ord, som var til stor opmundtring for ham. I det hele tager sker der mange spændende ting i pinsekirken i denne tid - og det er en glæde at kunne bruge en af vores bønnesamlinger til at velsigne dem.
Inden mødet havde Peter klargjort bønnerummet ud fra de ideer, han syntes Gud havde givet ham. Seks firkantede borde var stillet på en række. På det yderste bord i begge ender var der placeret en levende plante og et skilt; pinsekirken stod der på det ene bord og den Evangeliske Frikirke på det modsatte. Mellem bordene var der placeret nogle firkantede lapper, som strakte sig fra den ene "kirkeplante" til den anden. Desuden var der en lille skål med fyrfadslys ved siden af begge planter.
Peter indledte bønnetiden med at sige nogle få positive ting om pinsekirken, hvorefter vi brugte lidt tid til at takke Gud for pinsekirken. I denne tid blev der også bedt et par generelle velsignelsesbønner for pinsekirken og for alliance samarbejdet.
Es 61,1-4 blev læst højt og blev introduceret som det, Gud ønsker at gøre - både i pinsekirken og i den Evangeliske Frikirke. De seks forbedere blev derefter inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle bede for pinsekirken (og stå ved "pinsekirke"-bordet), mens den anden gruppe skulle bede for frikirken (og stå ved "DEF"-bordet). Et par linier fra Es 61 blev læst højt og skulle angive fokus for de næste par minutter. Grupperne fik besked på at bede om at denne konkrete salvelse eller gave (som verset omtalte) måtte vokse frem i den pågældende menighed - og at disse gaver måtte blive en velsignelse for den anden kirke. Da de havde bedt et par minutter, tændte begge grupper et lys og placerede den på den lap, som var nærmest "deres" kirke.
Herefter byttede grupperne side, så de skulle bede for den anden kirke. Der blev læst et nyt afsnit fra Es 61 og det blev det nye fokus. Igen fik de et par minutters bønnetid, og så tændte begge gruppe igen et lys og placerede den på næste lap - ved siden af den, som allerede havde et tændt fyrfadslys på sig.
Sådan fortsatte bønnesamlingen i lang tid. Grupperne skiftede side hver tredje minut og ved hvert skifte blev der læst et nyt afsnit fra Es 61, som skulle angive det næste tema. Gradvis blev lysrækken længere og længere i begge sider, indtil der efter en halv times tid kun manglede to fyrfadslys til at skabe forbindelse mellem de to kirker.
På dette tidspunkt blev de to grupper igen forenet til en gruppe. Peter læste nogle vers fra Es 62,6-7, der taler om de vægtere (eller forbedere), som Gud vil rejse op. Sammen bad vi om, at der i begge kirker måtte blive rejst op mægtige forbedere. Desuden bad vi for, at Gud snart måtte etablere fælleskirkelige bønnesamlinger i byen.
Til sidst sluttede vi af med at synge "For du er stor, du gør store undere ... " som en proklamation af hvem, Gud er, og af hvad, han vil gøre i vores by.
En interessant oplevelse fra denne bønnetid var, at det hurtigt føltes ligegyldigt, om man bad for den ene kirke eller den anden (mens man skiftevis bad for den ene og den anden menighed). Der var ikke en oplevelse af vores og deres, men blot en længsel efter at Gud måtte komme til begge.
