Referat fra bønnemøde d 23 maj

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Imod "klarsyn demonstration" i Randers

En af de kvindelige deltagerne havde haft en drøm natten til tirsdag. I den havde der været en masse vikinger, som fik besøg af en dronning. Der var også et dødsrige et sted i byen, og det var farligt sted, som alle skulle holde sig væk fra. Men vikingerne var så optaget af dronningen, at de glemte at passe på deres børn og derved forvildede et lille barn sig ind i dødsriget. Så snart vikingerne opdagede dette, begyndte de at bede indtrængende og pga af deres bønner måtte en dæmon modvilligt aflevere barnet tilbage til dem.

Da hun vågnede fra drømmen viste hun ikke, hvad hun skulle gøre med den. Men onsdag morgen (på bønnedagen) hørte hun om et møde, der skulle afholdes på underværket samme dag (se evt. plakaten ovenfor). Hun følte, at dette var drømmens egentlige betydning. Dødsriget repræsenterede dette møde, hvor de vil snakke med de døde. Børnene symboliserede de folk som ikke forstår hvor farligt denne dødsleg er, og derfor havde lyst til at komme.

Vi indledte bønnetiden med at høre om drømmen og om mødet, der skulle finde sted den samme aften på underværket. På et bord i rummet ved siden af var der stillet tre borde i midten af rummet og på hvert bord var der et kopi af plakaten for mødet. Desuden var der lavet nogle udskrifter af den artikel, som Din Avis havde haft med i sidste udgave. Vi samlede os omkring bordene og bad Gud om at give os hans fokus og hans hjerte.

Peter bad en bøn ud fra 5 Mos 18,10-12: "Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;" Dette er Guds udtrykte tanker om sådanne møder. På dette tidspunkt fik alle tid til at læse artiklen og til at se plakaten, inden vi gik videre.

Da vi derefter bad det, Gud havde givet os på hjerte, blev der bedt en del forskellige ting:

• At Gud måtte skabe forvirring over mødet, så der slet ikke bliver tale om klarhed.
• Om tilgivelse for os som kristne, der har svigtet i det at synliggøre det sande lys for mennesker. De er som børn, fordi vi ikke har vist dem sandheden. Og de søger løsninger et andet sted, fordi de ikke kan se løsningen udstillet hos os.
• At alle der deltog i mødet billedlig talt måtte brænde fingrene. At de pludselig må se klart ind i den åndelige verden og se dæmonerne bad det.
• Som Guds konger og dronninger i byen nægtede vi adgang til de magter bag åndemanerne. De var uønsket og skulle gå bort i Jesu navn.
• Med den autoritet Gud har givet os stod vi imod de åndsmagter over byen og krævede at de tog et skridt tilbage.
• Om at Gud måtte sende salvede kristne forkyndere i stedet for mørkets tjenere.
• At Gud måtte rejse op mægtige profeter i byen til at tale imod sådanne ting og til at demonstrere Guds magt.

Gud mindede os på et tidspunkt om, at vi har løsningen i vores hænder. Hvis vi som kirke vil ydmyge os og bede og søge hans ansigt og vende os fra vores onde veje, så vil han høre fra himlen og tilgive vores synder og helbrede hele landet (jf 2 Krøn 7,14). Vi bad Gud om at virke iblandt os, så han med tiden vil kunne bruge os til at vende byen på hovedet for ham. Vi bad igen imod de skyer af vantro over vores menighed, som hindrer hans virke iblandt os. Mens vi bad ind i dette fik en af deltagerne pludselig en åbenbaring. Dronningen i drømmen var en stor dæmonisk magt, som var farligere end dem bag dødsriget. Som kristne holder vi os selvfølgelig fra de okkulte magter, men vi gør ikke meget for at undgå at blive styret af materialisme og lignende ting, som denne verdens tidsånd dikterer. Ligesom vikingerne i drømmen bliver vi optaget med at behage dronningen og dermed er vi ikke på vagt, når andre magter kommer på banen.

Til sidst sang vi lovsangen: Han har besejret alt det onde. Vi proklammerede dette over os selv og over byen. Gud har sejret og vi kommer snart til at se hans sejr bryde igennem her.

Referat fra bønnemøde d 16 maj

Bønneledere: Jofrid Tinggaard
Antal deltagere: 10

Emne: Menighedsrådet

Som en del af undervisningen havde Peter delt, hvordan han en dag, mens han bad for menighedsrådet, havde fået et billede. I det var alle menighedsrådets medlemmer samlet på en række helt fremme scenen i kirken, og de var alle på knæ foran Gud. De gjorde det ikke for at behage menigheden, men for Guds skyld og fordi deres hjerter var blevet brudt ind for ham. Jofrid tog udgangspunkt i dette billede og opfordrede deltagerne til at være åbne for selv at gå på knæ foran Gud, som repræsentanter for ledelsen.

Vi startede med at bede for menighedsrådet og igennem hele bønnestunden var der en herlig fornemmelse for Guds tilstedeværelse. Der blev bedt mange herlige og frimodige bønner, og det var let at bede. Dette er blot nogle få af de bønner der blev bedt:

- Beskyt lederne og deres familier.
- Lad dem blive Jesu efterfølgere i ydmyghed også. Han, som har bøjet sig længere ned end noget andet menneske.
- Gør dem eet i dig. Lad dem kende forskellen mellem at være eet og at være enige. - Rør ved dem åndeligt og udrust dem til at være åndelige ledere. De er ikke administratere, men åndelige ledere.
- Drag dem nærmere til dig og hjælp dem med deres byrder.
- Bøj alles knæ i menigheden, men start med vores ledere.
- Gør dem stille, så de kan høre, hvad Ånden siger til dem. Lad dem være ledt af Ånden i en sådan grad, at de frimodigt kan sige som Paulus "Helligånden og vi har besluttet".
- Giv dem mod til at gøre nye ting. Til at bryde fastlåste traditioner.
- Fri dem for menneskefrygt - og for behovet for at behage menighedens medlemmer.
- En fik et billede: Så menighedsrådet som en blomst, men kun med knopper. Den trænger mere sol og næring for at springe ud. Der skal mere af Gud til for at ledelsen springer ud i fuldt flor.
- Giv dem en sådan frihed, at de som David kan danse foran menigheden for Herrens skyld.
- Før dem ud, hvor de ikke kan bunde i Åndens flod. Udvid teltet. Giv dem vidsyn og udsyn.
- På deres vegne råber vi til dig. HJÆLP OS; GUD!

Mens vi bad var der en del af deltagerne som gik frem til scenen og knælede foran korset. Med både deres ord og med deres kroppe bad de derved Gud om at virke på ledelsen. Der var ingen bebrejdelser eller kritik i bønnen, men en længsel efter at Gud måtte komme.

Til de sidste tyve minutter af bønnetiden blev deltagerne delt i tre grupper, og hver gruppe skulle bede for tre personer fra menighedsrådet. (Der var ni i alt, fordi vi også bad for Peter Overbeck). Dermed fik alle medlemmerne i rådet "personlig" forbøn i mindst fem minutter pr. person.

Som en afslutning på bønnemødet samledes vi igen og sang lovsangen med omkvædet: "For du er stor, du gør store undre, stor. Ingen anden er som du. Ingen anden er som du."

Referat fra bønnemøde d 9 maj

Bønneledere: Niels Jørgen Fryd og Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Åndeligt gennembrud over kirken

Allerede i lovsangen før bønnen havde vi et tema, som var tæt forbundet med det, vi senere skulle bede. Vi læste fra Ez 47,1-7 om floden, der strømmer fra templet. Ezekiel blev ledt længere og længere ud og gradvis blev det dybere. Sådan ønsker Gud at kalde os længere og længere ud, hvor det hele tiden bliver plads til mere af ham.

For lidt over en måned siden havde Gud givet os et billede til en af vores bønnesamlinger (se evt. referat for d 4 april). Han viste os nogle mørke skyer, som lå hen over vores kirke. Det var skyer af vantro og de hindrede lyset at skinne igennem. Både Peter og Niels Jørgen fortalte, at Gud flere gange siden havde mindet dem om billedet og ledt dem til at bede ind i det. Derfor følte de, det var rigtigt at bede ind i det til en bønnesamling.

Efter Peter havde delt billedet igen tog vi tid til at bede imod skyerne af vantro. Først bad vi Gud om tilgivelse for at vi både som menighed og som enkeltpersoner har givet vantroen så meget plads i menigheden. Vi bad Gud om tilgivelse for at vi havde så lidt tillid til ham. Derefter bad vi Gud om at rense os og give os en stor tro. Vi stod sammen imod vantroens skyer og befalede dem at forsvinde fra vores menighed. En af deltagerne bad ud, at han vidste Gud havde begyndt at gøre noget, mens vi bad - og at det var startet med os. Det var meget rammende for det, vi alle følte.

På dette tidspunkt bevægede vi os ind i det tilstødende lokale. Der var der opstillet en symbolsk flod mellem to rækker opstillede stole og borde, som var tildækket med stof. Floden gik imellem stolene og var ca 2,5 m. bred. Desuden havde floden som i Ez 47 fire dybdeniveauer, som blev udstillet ved højden på siderne.

Niels Jørgen fortalte os, hvordan Gud mindet ham om floden i Ez 47, da han havde forberedet sig til dette bønnemøde. De fire niveauer, sagde han, var et udtryk for, hvor den enkelte er i sin vandring med Gud - særligt i forhold til bøn. Det første niveau (til ankelerne) er for nye og umodne kristne, som blot sopper rundt og iagttager. De er endnu ikke kommet dybere med Gud. Det næste niveau ( til knæene) er hvor man virkelig begynder at bede. Her er man færdig med at iagttage og vil kæmpe for en ændring sammen med Gud. Det tredje niveau (til hoften) er en dybere form for bøn. Gud havde mindet Niels Jørgen Jakob, der kæmpede med Gud og blev slået på hoften. Han sagde til Gud: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. På tredje niveau lærer Gud en at bede så helhjertet som Jakob: Gud vi slipper dig ikke, før du velsigner os. Det fjerde niveau (nok til at svømme i) er der hvor Guds Ånd virkelig har brudt igennem til vækkelse.

Niels Jørgen forklarede, at vi i menigheden stod på de to første stadier. Nogle ville bare soppe og iagttage, mens andre var begyndt at bede. Og desværre er det hos os som i mange andre kirker, at de fleste kun er i det første stadie. Vi tog tid til at spørge Gud, hvorfor det er så svært, at bryde igennem til det næste stadie. Hvad er det, der hindrer os? En af deltagerne fornemmede, at en af hindringerne var, at vi beder og beder Gud før os dybere, men ikke selv går dybere. Det er ikke nok at bede. Vi må også selv tage skridt ind i det. Sammen bad vi Gud om at hjælpe os som menighed til at komme dybere med ham. Og for at han måtte rejse op et bedende folk i vores kirke.

På et tidspunkt bevægede vi os ind i floden og bad Gud om at føre os som forbedere dybere. At han måtte føre os ind i det tredje niveau, hvor vi virkelig går i udholdende og anmassende kamp.

Til slut delte Peter, hvordan han i forberedelsen til bønnetiden havde fået et billede, hvor han så to store dæmoner, der stod mellem den første og anden stadie. De forsøgte at lukke af for at komme ind til det andet stadie. Altså er der dæmoniske kræfter, som kæmper for at hindre bønnen iblandt os. Og vi er nødt til at fordrive dem, før vi kommer til at se virkelig gennembrud i menigheden.

Referat fra bønnemøde d. 2 maj

Bønneledere: Jofrid og Peter Tinggaard
Antal deltagere: 13

Tema: Familierne i Danmark

Den første onsdag hver måned følger vi bedehus danmarks tema for måneden. Denne måned var temaet familien.

Vi startede med at takke Gud for hans fantastiske tanker med familien. Hans ide med familien var og er at alle helt fra babystadiet skulle føle sig elsket og set og igennem sine forældre se en spejling af Gud. Vi takkede Gud, for det hver enkelt har modtaget derfra.

Kort efter gik vi hen til to runde borde, som var blevet klargjort før mødet. På den ene stod der "familien", og på den anden stod der "samfundet". På familiebordet var der placeret seks stykker papirer med hovedet vendt ned ad. Peter delte, hvorledes Gud havde mindet dem om alt de ansvarsområder, familierne tidligere varetog, som nu i stedet er blevet overtaget af samfundet. Han vendte de seks sedler - en af gangen - og placerede dem i stedet hen på bordet, der symboliserede samfundet. På sedlerne stod der: Børnepasning, børneopdragelse, uddannelse, oplæring i den Kristne tro, omsorg for de syge og omsorg for de ældre. Alt dette blev før varetaget af familierne, men nu lægges det meste af ansvaret på samfundet.

Vi bad ind i dette og bad især for at familierne igen måtte rejse sig og påtage de ansvar, som Gud havde tænkt de skulle have. Der blev ikke bedt imod samfundet, men for familierne. Problemmet er ikke, at samfundet hjælper med disse opgaver, men at familierne har trukket sig fra at have det egentlige og endelige ansvar for dem alle. Vi bad særligt for at familierne igen måtte blive det sted, hvor unge får deres oplæring i den Kristne tro. Det er ikke søndagsskolens eller teenagegruppens ansvar. Det er forældrenes.

På et tidspunkt begyndte et par stykker at bede mod den lærdom, som skolerne og universiteterne giver om evolution og lignende. Disse lærere og professorer er dem, vi har overdraget ansvaret for uddannelsen til og det er ikke kun gode ting, de lærer. Der er brug for at familien rejser sig op og giver sund lærdom til deres børn.

Til sidst bad vi for vores kirke. Menigheden bliver i bibelen beskrevet som en familie. Peter forklarede at vi som kirke naturligvis også var præget af samfundets udvikling. Ligesom familierne har også menigheden trukket sig tilbage fra ansvarsområder, der tidligere var vores. Vi bad om at Gud måtte rejse kirken op og kalde os til at bære det ansvar, som han vil, vi skal have.

Referat fra bønnemøde d. 25 april

Dagens bønneleder: Jofrid Lovise Tinggaard, Andreas og Birgitte Forsingdal
Antal deltagere: 6

Emne: Abort

Vi startede bønnetiden med at bede Gud om at give os sit hjerte for dette emne. Efterfølgende bad vi og gav med vores ord udtryk for, hvad Gud tænker om det. En af deltagerne blev mindet om Guds store vrede over dem, der ofrede deres børn til en afgud i det gamle testamente. Med abort er det næsten det samme, men nu er afguden vores egen materialisme og overflod. Vi ofrer børnene for selv at få det bedre.

Vi tog lidt tid til at bede Gud om tilgivelse både for at Danmark udfører så mange aborter, men også for at vi som kristne er så ligeglade og uberørte af det. Vi bad Gud om at give os et hjerte for at ændre dette.

Da vi havde forberedt bønnetiden havde Birgitte set et billede af en lastbil læsset med afhuggede siv. De symboliserede de babyer, som vi klipper af og fjerner. Hun placerede en legetøjlastbil med små sivstykker på bordet og delte billedet. Vi bad Gud om at komme og åbne vores øjne for det, vi som samfund gør.

Andreas hentede nogle dukker - en til hver - som var viklet ind i en stofble. Hver af disse dukker skulle symbolisere en abort, og det passede med at alle fik en, som de kunne holde. Det var stærk oplevelse at have et lille skrøbeligt "barn" i armene og vide, at sådanne guldklumper dagligt bliver slået ihjel.

Andreas gav os seks forskellige årsager til at folk vælger abort. ( ... ) Og for hver af dem tog vi tid til at bede ind i det og til at bede Gud om at ændre det.

Vi gik ind i rummet ved siden af og lagde hver enkelt abort offer (vores dukker) på korset. Korset var her blevet formet ved at samle en del borde og lægge noget rødt stof hen over dem. Børnene tilhører Gud og vi takkede for, at han tager imod dem, selv om vi afviser dem. Til sidst sluttede vi bønnen med at give den tunge byrde for problemet tilbage til Gud.