tirsdag den 22. maj 2007

Referat fra bønnemøde d 16 maj

Bønneledere: Jofrid Tinggaard
Antal deltagere: 10

Emne: Menighedsrådet

Som en del af undervisningen havde Peter delt, hvordan han en dag, mens han bad for menighedsrådet, havde fået et billede. I det var alle menighedsrådets medlemmer samlet på en række helt fremme scenen i kirken, og de var alle på knæ foran Gud. De gjorde det ikke for at behage menigheden, men for Guds skyld og fordi deres hjerter var blevet brudt ind for ham. Jofrid tog udgangspunkt i dette billede og opfordrede deltagerne til at være åbne for selv at gå på knæ foran Gud, som repræsentanter for ledelsen.

Vi startede med at bede for menighedsrådet og igennem hele bønnestunden var der en herlig fornemmelse for Guds tilstedeværelse. Der blev bedt mange herlige og frimodige bønner, og det var let at bede. Dette er blot nogle få af de bønner der blev bedt:

- Beskyt lederne og deres familier.
- Lad dem blive Jesu efterfølgere i ydmyghed også. Han, som har bøjet sig længere ned end noget andet menneske.
- Gør dem eet i dig. Lad dem kende forskellen mellem at være eet og at være enige. - Rør ved dem åndeligt og udrust dem til at være åndelige ledere. De er ikke administratere, men åndelige ledere.
- Drag dem nærmere til dig og hjælp dem med deres byrder.
- Bøj alles knæ i menigheden, men start med vores ledere.
- Gør dem stille, så de kan høre, hvad Ånden siger til dem. Lad dem være ledt af Ånden i en sådan grad, at de frimodigt kan sige som Paulus "Helligånden og vi har besluttet".
- Giv dem mod til at gøre nye ting. Til at bryde fastlåste traditioner.
- Fri dem for menneskefrygt - og for behovet for at behage menighedens medlemmer.
- En fik et billede: Så menighedsrådet som en blomst, men kun med knopper. Den trænger mere sol og næring for at springe ud. Der skal mere af Gud til for at ledelsen springer ud i fuldt flor.
- Giv dem en sådan frihed, at de som David kan danse foran menigheden for Herrens skyld.
- Før dem ud, hvor de ikke kan bunde i Åndens flod. Udvid teltet. Giv dem vidsyn og udsyn.
- På deres vegne råber vi til dig. HJÆLP OS; GUD!

Mens vi bad var der en del af deltagerne som gik frem til scenen og knælede foran korset. Med både deres ord og med deres kroppe bad de derved Gud om at virke på ledelsen. Der var ingen bebrejdelser eller kritik i bønnen, men en længsel efter at Gud måtte komme.

Til de sidste tyve minutter af bønnetiden blev deltagerne delt i tre grupper, og hver gruppe skulle bede for tre personer fra menighedsrådet. (Der var ni i alt, fordi vi også bad for Peter Overbeck). Dermed fik alle medlemmerne i rådet "personlig" forbøn i mindst fem minutter pr. person.

Som en afslutning på bønnemødet samledes vi igen og sang lovsangen med omkvædet: "For du er stor, du gør store undre, stor. Ingen anden er som du. Ingen anden er som du."