Referat fra bønnemøde d 9 maj

Bønneledere: Niels Jørgen Fryd og Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Åndeligt gennembrud over kirken

Allerede i lovsangen før bønnen havde vi et tema, som var tæt forbundet med det, vi senere skulle bede. Vi læste fra Ez 47,1-7 om floden, der strømmer fra templet. Ezekiel blev ledt længere og længere ud og gradvis blev det dybere. Sådan ønsker Gud at kalde os længere og længere ud, hvor det hele tiden bliver plads til mere af ham.

For lidt over en måned siden havde Gud givet os et billede til en af vores bønnesamlinger (se evt. referat for d 4 april). Han viste os nogle mørke skyer, som lå hen over vores kirke. Det var skyer af vantro og de hindrede lyset at skinne igennem. Både Peter og Niels Jørgen fortalte, at Gud flere gange siden havde mindet dem om billedet og ledt dem til at bede ind i det. Derfor følte de, det var rigtigt at bede ind i det til en bønnesamling.

Efter Peter havde delt billedet igen tog vi tid til at bede imod skyerne af vantro. Først bad vi Gud om tilgivelse for at vi både som menighed og som enkeltpersoner har givet vantroen så meget plads i menigheden. Vi bad Gud om tilgivelse for at vi havde så lidt tillid til ham. Derefter bad vi Gud om at rense os og give os en stor tro. Vi stod sammen imod vantroens skyer og befalede dem at forsvinde fra vores menighed. En af deltagerne bad ud, at han vidste Gud havde begyndt at gøre noget, mens vi bad - og at det var startet med os. Det var meget rammende for det, vi alle følte.

På dette tidspunkt bevægede vi os ind i det tilstødende lokale. Der var der opstillet en symbolsk flod mellem to rækker opstillede stole og borde, som var tildækket med stof. Floden gik imellem stolene og var ca 2,5 m. bred. Desuden havde floden som i Ez 47 fire dybdeniveauer, som blev udstillet ved højden på siderne.

Niels Jørgen fortalte os, hvordan Gud mindet ham om floden i Ez 47, da han havde forberedet sig til dette bønnemøde. De fire niveauer, sagde han, var et udtryk for, hvor den enkelte er i sin vandring med Gud - særligt i forhold til bøn. Det første niveau (til ankelerne) er for nye og umodne kristne, som blot sopper rundt og iagttager. De er endnu ikke kommet dybere med Gud. Det næste niveau ( til knæene) er hvor man virkelig begynder at bede. Her er man færdig med at iagttage og vil kæmpe for en ændring sammen med Gud. Det tredje niveau (til hoften) er en dybere form for bøn. Gud havde mindet Niels Jørgen Jakob, der kæmpede med Gud og blev slået på hoften. Han sagde til Gud: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. På tredje niveau lærer Gud en at bede så helhjertet som Jakob: Gud vi slipper dig ikke, før du velsigner os. Det fjerde niveau (nok til at svømme i) er der hvor Guds Ånd virkelig har brudt igennem til vækkelse.

Niels Jørgen forklarede, at vi i menigheden stod på de to første stadier. Nogle ville bare soppe og iagttage, mens andre var begyndt at bede. Og desværre er det hos os som i mange andre kirker, at de fleste kun er i det første stadie. Vi tog tid til at spørge Gud, hvorfor det er så svært, at bryde igennem til det næste stadie. Hvad er det, der hindrer os? En af deltagerne fornemmede, at en af hindringerne var, at vi beder og beder Gud før os dybere, men ikke selv går dybere. Det er ikke nok at bede. Vi må også selv tage skridt ind i det. Sammen bad vi Gud om at hjælpe os som menighed til at komme dybere med ham. Og for at han måtte rejse op et bedende folk i vores kirke.

På et tidspunkt bevægede vi os ind i floden og bad Gud om at føre os som forbedere dybere. At han måtte føre os ind i det tredje niveau, hvor vi virkelig går i udholdende og anmassende kamp.

Til slut delte Peter, hvordan han i forberedelsen til bønnetiden havde fået et billede, hvor han så to store dæmoner, der stod mellem den første og anden stadie. De forsøgte at lukke af for at komme ind til det andet stadie. Altså er der dæmoniske kræfter, som kæmper for at hindre bønnen iblandt os. Og vi er nødt til at fordrive dem, før vi kommer til at se virkelig gennembrud i menigheden.