Referat fra bønnemøde d 23 maj

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Imod "klarsyn demonstration" i Randers

En af de kvindelige deltagerne havde haft en drøm natten til tirsdag. I den havde der været en masse vikinger, som fik besøg af en dronning. Der var også et dødsrige et sted i byen, og det var farligt sted, som alle skulle holde sig væk fra. Men vikingerne var så optaget af dronningen, at de glemte at passe på deres børn og derved forvildede et lille barn sig ind i dødsriget. Så snart vikingerne opdagede dette, begyndte de at bede indtrængende og pga af deres bønner måtte en dæmon modvilligt aflevere barnet tilbage til dem.

Da hun vågnede fra drømmen viste hun ikke, hvad hun skulle gøre med den. Men onsdag morgen (på bønnedagen) hørte hun om et møde, der skulle afholdes på underværket samme dag (se evt. plakaten ovenfor). Hun følte, at dette var drømmens egentlige betydning. Dødsriget repræsenterede dette møde, hvor de vil snakke med de døde. Børnene symboliserede de folk som ikke forstår hvor farligt denne dødsleg er, og derfor havde lyst til at komme.

Vi indledte bønnetiden med at høre om drømmen og om mødet, der skulle finde sted den samme aften på underværket. På et bord i rummet ved siden af var der stillet tre borde i midten af rummet og på hvert bord var der et kopi af plakaten for mødet. Desuden var der lavet nogle udskrifter af den artikel, som Din Avis havde haft med i sidste udgave. Vi samlede os omkring bordene og bad Gud om at give os hans fokus og hans hjerte.

Peter bad en bøn ud fra 5 Mos 18,10-12: "Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;" Dette er Guds udtrykte tanker om sådanne møder. På dette tidspunkt fik alle tid til at læse artiklen og til at se plakaten, inden vi gik videre.

Da vi derefter bad det, Gud havde givet os på hjerte, blev der bedt en del forskellige ting:

• At Gud måtte skabe forvirring over mødet, så der slet ikke bliver tale om klarhed.
• Om tilgivelse for os som kristne, der har svigtet i det at synliggøre det sande lys for mennesker. De er som børn, fordi vi ikke har vist dem sandheden. Og de søger løsninger et andet sted, fordi de ikke kan se løsningen udstillet hos os.
• At alle der deltog i mødet billedlig talt måtte brænde fingrene. At de pludselig må se klart ind i den åndelige verden og se dæmonerne bad det.
• Som Guds konger og dronninger i byen nægtede vi adgang til de magter bag åndemanerne. De var uønsket og skulle gå bort i Jesu navn.
• Med den autoritet Gud har givet os stod vi imod de åndsmagter over byen og krævede at de tog et skridt tilbage.
• Om at Gud måtte sende salvede kristne forkyndere i stedet for mørkets tjenere.
• At Gud måtte rejse op mægtige profeter i byen til at tale imod sådanne ting og til at demonstrere Guds magt.

Gud mindede os på et tidspunkt om, at vi har løsningen i vores hænder. Hvis vi som kirke vil ydmyge os og bede og søge hans ansigt og vende os fra vores onde veje, så vil han høre fra himlen og tilgive vores synder og helbrede hele landet (jf 2 Krøn 7,14). Vi bad Gud om at virke iblandt os, så han med tiden vil kunne bruge os til at vende byen på hovedet for ham. Vi bad igen imod de skyer af vantro over vores menighed, som hindrer hans virke iblandt os. Mens vi bad ind i dette fik en af deltagerne pludselig en åbenbaring. Dronningen i drømmen var en stor dæmonisk magt, som var farligere end dem bag dødsriget. Som kristne holder vi os selvfølgelig fra de okkulte magter, men vi gør ikke meget for at undgå at blive styret af materialisme og lignende ting, som denne verdens tidsånd dikterer. Ligesom vikingerne i drømmen bliver vi optaget med at behage dronningen og dermed er vi ikke på vagt, når andre magter kommer på banen.

Til sidst sang vi lovsangen: Han har besejret alt det onde. Vi proklammerede dette over os selv og over byen. Gud har sejret og vi kommer snart til at se hans sejr bryde igennem her.