PAUSE FREM TIL SOMMERFERIEN MED BEDEMØDERNE

Da der i længere tid kun har været meget få mennesker, der kom til bedemøderne, har vi valgt at holde en pause frem til sommerferien. Personligt vil vi bruge tiden til at søge Guds ansigt for hvordan vi fremover allerbedst kan få bønnen til at blomstre i menigheden.

Referat fra bønnemøde d 8 april

Antal deltagere: 2
Emne: Bent og Hanne fra menighedsrådet

Vi har de sidste 4 uger følt os ledt til at bede for de enkelte medlemmer af menighedsrådet - og at tage god tid til hver af dem. På denne dag var turen kommet til de to sidste, Bent og Hanne.

Bent:
Vi takkede Gud for den afslappethed og det liv, han har været med til at tilføre ledelsen. Vi bad for Bent og hans kone, Miriam, at de må være med til at opmundtre hinanden og fremme hinandens tjenester. Lad dem begge blive velsignet med al himmelens åndelige velsigner (Ef 1,3). Vi bad om åbenbaring til Bent og særligt, at han måtte få et hjerte, der var villig til at adlyde Gud i alt (både stort og småt), så han nemt kunne høre alt, hvad Gud måtte sige. Vi bad også for beskyttelse fra kritik - også i hans egne tanker. Ud fra Salme 23 bad vi om, at han måtte fyldes med overflod og ledes til hvilens vande.

Hanne:
Ud fra Kol 1,19 (ordet om at hele Guds fylde bor i Kristus) bad vi om, at Hanne må blive fyldt med hele Guds fylde. At alt, hvad han ønsker at gøre for og igennem hende i rådet måtte ske. Giv hende åbenbaring og lad hende blive fyldt med din Ånd, mere og mere og mere. Vi bad om velsignelse ind over hendes familie og bad også for hende for beskyttelse. Gud, gør hende og de andre ledere i rådet til ledere, der som Moses løftede armene over folket og bad for dem, så længe der var krig med Amalekitterne. Og lad dem indbyrdes opleve, hvordan de hjælper hinanden med at løfte armene (sådan som Moses to underledere, Aron og Hur gjorde det i 2 Mos 17,12)

Referat fra bønnemøde d 1 april

Antal deltagere: 2 stk.
Emne: 2 udvalgte brødre fra menighedsrådet.

Vi har over de sidste gange udvalgt et par medlemmer fra menighedsrådet til hver bønnesamling og brugt god tid til at bede for dem. I dag var turen kommet til Allan og Verner.
Ved dem begge tog vi først lidt tid til at lytte til Gud, inden vi begyndte at bede.

Allan: Gud talte flere ting.
- Allan er en tjener, som Gud selv har valgt.
- Gud har store skatte/rigdomme til ham.
- Gud har lyst til at tale til ham. (så et billede af noget i ørene, som blev fjernet, så han frit kunne høre ham tale.)
Vi bad om, at Gud måtte lade det "sennepsfrø", som han har plantet i Allans hjerte, spire og gro, så det bliver til et stort træ, som menigheden kan søge skygge under. Også at Gud måtte placere et drivhus omkring Allans hjerte, der giver perfekte vilkår for vækst - og at Gud selv må være havemanden (vingårdsmanden), der passer hans hjertes træ. Gud vil, at selv skjulte kvaliteter må blive synlige. Han kalder ham frem til at være en GUDSMAND. For Gud har så meget mere for ham. Og Guds nåde er grænseløs!
En af forbederne så et billede: Ved siden af en afgrund havde Allan lavet et perfekt slot, der udnyttede hver eneste tomme på perfekt vis, så at alt hen til afgrunden blev udnyttet optimalt. Men problemmet var, at der ikke var nogen afgrund andet end i hans egne øjne. For Guds nåde og kærlighed er grænseløs.

Verner: Mens vi lyttede, følte vi at Gud talte følgende.
- 1 Joh 4,18: Guds kærlighed sender al frygt på flugt.
- Så et billede af Guds Ånde, der svævede hen over vandene. Der kom en stor hånd, der blev rakt ud til Verner: Kom og svæv med mig, blev der sagt.
- Verner = Vær-nær. Gud er langt tættere på ham, end han tror. Han vil altid vær-nær.
Vi bad om, at Gud måtte komme med sin kærlighed og overøse Verner selv på dybe områder af hans liv. Gud har altid mere - og man kan aldrig få nok af ham. Vi bad om at Verner (ligesom Jesus) måtte få øjne af flammende ild, der flammede af kærlighed, som alle kunne se. En kærlighed, som oplyser, og frigør, og varmer.
Vi bad også om, at Gud måtte salve ham, som han salvede kong Saul, og at hans hjerte måtte blive formet på samme herlige møde som Sauls hjerte blev det.

Referat fra bønnemøde d 25 marts

Antal deltagere: 5 stk.

Emne: Menighedsrådet

[Billedet til venstre er af Jesus, der ler.]

Gud talte til os på forskellige måder om at bede for menighedsrådet igen. For to år siden fik menighedsrådet et ord fra Luk 24,50-51 om, at han vil velsigne dem. Dette er stadig Guds ønske for dem. Ikke ud fra en menneskelig fortjeneste, men ud fra Guds enorme hjerte, der altid vil velsignelse.

Vi bad først for Benny og takkede for hans store trofasthed med lovsang og bøn. Vi bad om beskyttelse for familien og om mere udrustning. Gud har givet ham mange drømme og visioner, bad en af forbederne. Må Gud give ham mod og visdom til at finde ind til det, Gud vil med ham. Må han trække ham til side, og hjælpe ham til at prioritere rigtigt. Gør ham radikal både til at høre fra Gud og til at handle på det. Vi bad om, at Gud måtte styrke ham og give ham en masse overskud. Vi bad mod mindreværd og akademisk usikkerhed - for Gud vil store ting med ham. Vi bad også for velsignelse over hans børn og særligt over hans ægteskab. At Gud må bruge Annemarie som et mægtigt redskab, der får Benny til at blomstre.

Vi bad igen for Peter Overbeck og takkede for hans forkyndelse. Han er en gave fra Gud til menigheden. Vi bad om, at Gud måtte velsigne hans familie. At én (Peter og Vibeke hver for sig) alene med Gud må være så salvet, at de kan slå 1000 tilbage (jf Sl 91,7), men sammen må kunne slå 10000 tilbage. Må Guds salvelse løfte dem op og give dem gennembrud, hvor modstanden rejser sig.

Mens vi bad for Peter, var der flere af forbederne, der fik en følelse af tungsind og modløshed. Vi fornemmede, at det var noget, der lå over hele menighedsrådet og også over menigheden. En af forbederne fik Es 61,3, mens vi bad for Peter - og det bad vi senere over hele ledelsen. At Gud må fjerne enhver tungsind og give dem hans glæde. Glæden er i Jesus og vil blive frigjort, når vi giver ham plads og fokuserer på ham. Han (Jesus) er ifølge Sl 45,8 salvet med den største glæde - og den bad vi om, at han måtte velsigne hele menighedsrådet med.

Vi bad også for IngerLise Stewart fra rådet. En af forbederne blev mindet om, hvordan Gud mange gange har sagt, "der er noget stærkt profetisk over hendes liv", når han har bedt for hende. Vi bad om, at Gud måtte kalde dette frem, som han vil med hendes liv. Send din regn i ødemarken, så Guds gaver må spirre frem. Lad hende forstå, hvor dyrebar, hun er!

Vi bad om, at Gud må lære menigheden at behandle hende som en leder og løfte hende frem for Gud. Må Gud beskytte hendes helbred. Han bruger ofte det skrøbelige (jf. 1 Kor 12,22) til særligt vigtige ting.

Referat fra bønnemøde d. 18 marts

Antal deltagere: 3
Emne: Kirkens præst, Peter Overbeck.

Vi tog først noget tid til at lytte til Gud, og følte derigennem, at Gud ville, vi skulle bede for Peter Overbech. Som menighedens præst skulle vi også bede for store åbenbaringer over hans liv, vedrørende alt det, vi ER og HAR i Kristus.

Vi bad først om, at Gud må rense ud og fjerne enhver negativ byrde fra tidligere kampe i hans liv. Gud vil opmundtre ham og sætte ham fri. Vi bad om, at Gud måtte gøre ham afhængig af ham og ikke af mennesker. For det er ved at tjene Gud helhjertet, at han bedst tjener menigheden.

Vi bad om, at Gud måtte mere end tilbagebetale ethvert offer eller tab, som familien har måttet lide for at han kunne komme. Det gælder både Peter, Vibeke og alle børnene.

Derefter bad vi ud fra Es 61,1-4 og proklammerede versene over hans liv og tjeneste. Gud vil bruge ham til at gøre alle de ting. Men det vil ske, ikke ved magt, eller ved styrke, men ved min Ånd.

En af deltagerne fik et billede. I det var Peter som en blæksprutte med mange arme. Gud ville sige: Du skal ikke være en blæksprutte, men et menneske og et menneske har kun to arme. Det er mig, der skal holde alle ting sammen og ikke dig. Desuden er Gud stærkest i din magtesløshed.
Vi bad ud fra Ef 1,15-23 over Peters liv. Der er den samme kraft i Peter, som den der oprejste Jesus fra de døde. Og den kraft er også i os. Vi bad om, at Gud igennem hans forkyndelse måtte synliggøre begge dele; hvordan han hvirker mægtigt igennem Peter og hvordan han skaber et herligt gensvar i vores hjerter. Som dybet af hans indre, der råber til dybet i vores indre.

Vi bad også om, at Gud måtte bruge ham til stor velsignelse ind i menighedsrådet.

Guds tanke med at være præst har aldrig været, at det skulle være tungt. Han vil at det skal være en velsignet og overdådig opgave. Må Gud tilgive os for at vi ofte gør det så vanskeligt.

Tilsidst bad vi for at Peter og Vibeke, hans kone, måtte vandre sammen og være forenet i alt det, Gud gør og virker igennem Peter og dem begge.

Referat fra bønnemøde d 11 marts

Antal deltagere: 5

Emne: Gert Bjørsted og Johannes Pedersen

Efter lovsangen og et par bønner gav vi Helligånden et par minutter til at tale til os. Igennem flere dage har han mindet en af forbederne om kærlighedskapitlet i 1 Kor 13. Selv de største nådegaver eller den største tro i bøn bliver til tomhed, hvis ikke der er kærlighed. En anden af deltagerne så et billede af Jesus med øjne af flammende ild (jf Åb 1,14). I evigheden skal han være vores lys og ud fra hans lys oplyses alle ting. Enten til dom eller til et overflod af liv. Ud fra hans øjne strømmer der stråler af kærlighedslys, hvis vi vil lade ham se os og ikke skjuler os fra ham. En tredje blev mindet om menighedens ene præst, Gert Bjørsted (med familie) og Johannes Pedersen fra menighedsrådet. En fjerde hørte Gud sige, at vi er elsket, selv når vi ikke har noget at give. Vi snakkede lidt sammen og følte alle, at Gud i dag ville have os til at bede for Gert og Johannes.

Vi bad først for Gert og hans familie i længere tid. Vi bad for helbredelse for Maria og for Guds kraft ind i deres situation. Foran Guds trone nævnte vi en del af Gerts styrker og vi bad Gud om at fylde ham med endnu mere fylde. Vi bad om, at Gud måtte vise dem, at han ikke kun er interesseret i deres tjenester, men også i deres hverdage og i alle detaljer fra deres liv. Vi lagde også deres datter, Maia, frem for Gud og bad om velsignelse over hende - og om hjælp til at falde i søvn. Gud vil at hele familien skal søge ham først; og så vil alt andet gives dem i tillæg. Til sidst sang vi velsignelsen over dem.

Derefter bad vi for Johannes. Om velsignelse og om at Gud give ham masser af glæde og overflod. Mens vi bad om dette så en af deltagerne et billede af en middelhavsagtig strand ved blåt vand - og han mente, at dette var Guds ønske i det åndelige. At give Johannes oplevelser af at komme til sådanne herlige steder med ham. Vi bad om, at Gud måtte tale til hans hjerte og sige: Det bedste ligger i fremtiden, ikke i fortiden. Gud har langt bedre og større ting for ham, end selv de bedste ting, han har oplevet i glimt i sin fortid. Må Johannes komme til at opleve Faderens dybe kærlighed - ikke krav, men accept.

Til allersidst sang vi sangen: For du er stor, du gør store undere ... som en proklammation over deres liv. Gud er stor og han vil gøre store ting i deres liv.

Referat fra bønnemøde d 4 marts

Antal deltagere: 4
Bønneleder: Peter Tinggaard

Emne: Korset

Det var den første bedesamling i måneden og derfor fulgte vi (lidt frit) oplægget fra bedehus.dk. Alle fik tid til at læse oplægget fra deres hjemmeside, inden vi gik i gang. Som lovsang tog vi denne dag to salmer, som virkelig fokuserer på korset. Hil dig, frelser og forsoner og O, du Guds lam. Allerede mens vi sang og resten af aftenen var der en tydelig fornemmelse for Guds nærvær.

Vi brugte nogle minutter på at lytte og delte derefter følgende: En delte tanken, at tusind år ifølge bibelen er som en dag for Gud. Derfor skete korsfæstelsen for to dage siden for ham og er således stadig dugfrisk i åndens rige. En anden kom til at tænke på nogle ting, som Gud tidligere har talt. Der er hindringer i menigheden for helligånden i form af selvtilstrækkelighed, forbehold og vantro. En tredje delte et billede, han havde fået et par dage tidligere under en bønnestund. Han havde set en vold mellem de unge og de gamle i menigheden. Enhver som forsøgte at krydse volden blev ramt af kritik og evt. bagtalelse. Men vi har i menigheden brug for hinanden, som videoen fra årsmødet udtalte det. Med lidenskaben fra de unge og visdommen fra de gamle.

Ifølge Jesus skal enhver miste livet for at vinde det. Enhver skal jo tage sit kors op og følge ham. Vi tog tid til at bekende de hindringer, der er i menigheden for Gud. Og sagde det som det er. Problemerne er der, fordi vi ikke er døde. Det handler om os og om vores. Om vores menighed og om de unges Skywalk. Om vores planer og tanker osv. Vi bad Gud hjælpe os i menigheden til at dø - så vi kunne leve i ham og for ham i stedet. Vi må miste alt, før vi kan få hans herlighed.

Vi bad for de unge og spurgte Gud om hjælp os til at nedbryde den vold, der er kommet mellem de unge og de gamle i menigheden. Vi bad om at korset måtte blive lagt imellem dem og skabe den bro, som vi har brug for. Mens vi bad fik en af forbederne en ide. Man kunne fra de ældres side komme til et Skywalk møde og bede for de unge.

Vi bad også for menighedens ledelse og om, at de alle måtte dø fra deres egne ting. At Gud måtte gøre ledelsen villig til alt for ham - selv om det kan betyde tab af tillid, opbakning, og lign. fra kirken. Vi bad om Åndens kraft til at nedbryde enhver hindring mod dette. (jf. 2 Kor 10,4-6).

Vi bad for masser af tro og kraft iblandt ledelsen.

Til sidst bad vi for kirkens bønnemøder og ind i det, at der er så få, der kommer. Tidligere har Gud talt om at der er dæmoniske hindringer mod bønnen. Vi gik imod disse åndsmagter og lavede en profetisk handling, hvor Peter lagde sig på gulvet hen over hindringen, så de andre (som repræsentanter for menighedens medlemmer) kunne gå hen over. Først bekendte Peter dog flere ting, som må dø - bl.a. enhver antydning til ejerfornemmelse over bønnemøderne og enhver følelse af at være bedre. Det er først, når vi dør helt, at hans opstandelses kraft kan bryde helt igennem. De andre bad for menigheden, mens de krydsede hen over.

Referat fra bønnemøde d. 26 februar

Antal deltagere: 5 stk.

Mødeleder: Peter Tinggaard

Tema: Mere af Helligånden.

Til indledning læste Peter Luk 6,27-36, hvor Jesus taler om at elske og give uden betingelser og uden at forvente noget igen. I menigheden burde det betyde, at vi var de nådigste og mindst krævende mennesker i verden. Alle var accepteret og alle var åbne for alt. Det skulle ikke være netop den type lovsang eller den type ledelse, for ingen var fokuseret på deres egen del og hvad de kunne få ud af det. Desværre er vi som kirker oftest i den modsatte grøft.

Efter lovsangen tog vi lidt tid til at lytte til Helligånden - og så fik alle tid til at dele det, de havde fået. En blev mindet om billedet på Helligånden fra Zak 4, hvor der tales om et oliekar, der hele tiden flyder og giver overflod. Der er noget i menigheden, der hindrer dette overflod. En anden blev mindet om korset og den byttehandel, Gud giver: Jo mere vi vil anerkende vores egen elendighed, jo mere Gud vil give os af sin herlighed. Jo længere vi vil bøje os ned, jo højere Gud vil løfte os op. Gud sagde også: Splittelse begynder ikke med at nogen sætter sig op mod nogen, men med at nogen trækker deres støtte og opbakning tilbage.

Vi tog ca. 5 minutter til at fokusere på Helligånden og inviterte ham til at komme. Vi fortalte ham, hvor meget vi har brug for hans hjælp og nævnte mange af de ting, bibelen siger om ham.

Derefter tog vi tid til at lytte igen, idet vi spurgte ham: Hvorfor kommer du ikke bare, når du længes sådan efter det - og siden vi har så meget brug for dig? Vi spurgte HÅ konkret: Hvad er det, der hindrer dig?

Efter et par minutters lytten tog vi igen en runde, hvor folk kunne dele det, de havde fået.

En fik, at vi i menigheden er for selvtilstrækkelige og selvtilfredse. Vi føler egentlig ikke at vi har brug for Helligånden. En anden fik et billede af menigheden, hvor der var en slags gummimembran over den. Helligånden var på den anden side og hver gang den skulle komme, måtte den presse sig ind i membranen. Den kunne komme nærmere ved at presse hårdere, men jo nærmere den kom, jo mere modpress blev der. Problemmet var, at vi i menigheden ikke virkelig vil dø og overgive alt til ham. Vi vil selv styre og derfor holdes han på afstand. En anden fik, at vi trækker os tilbage og venter på Helligånden i stedet for at træde ud i lydighed. Vi bliver passive i stedet for aktive i lydighed mod hans ord.

Vi tog resten af tiden til at bede ind i disse ting. Flere af deltagerne bad om tilgivelse for den selvtilfredshed, der gør Helligånden overflødig.

Gud gav os til sidst et billede: Vores bønner, og vores forsoningstiltag mv har været med til at skabe huller i gummimembranen, så Helligånden kan sive igennem. Der er stadig meget, der hindrer, men det går den rigtige vej.

Referat fra bønnemøde d 19 februar

Antal deltagere: 4
Bønneleder: Bent Lorentzen

Vi startede med at bede for Lisbeth Vogel, Karen Fryd, Birgit Back Petersen og Mildred Hvass, som er syge.

Så gik vi over til at bede for vækkelse i vores land, som lige nu er ramt af en bølge med uro. Vi bad ud fra 2. Krøn. 7:14, om at vi som Guds folk må ydmyge os og bede og vende os fra vores onde gerninger, så vores land kan blive leget. Vi stod og holdt hinanden i henderne og proklamerede Jesu navn over de hellige i vort land. Vi bad for vores statsminister, og for de kristne i regeringen.

En af deltagerne blev mindet om ordene fra Efeserne 6 om at vor kamp ikke er mod kød og blod, men mod åndsmagter, så vi tog noget tid og bad imod eventuelle forbandelser som kan være talt over vores land, statsminister, regering, flag og media.

Til sidst bad vi for vores menighed, om at forkyndelsen må stadfestes af tegn og under, og vi proklamerte Jesu navn over DEF. En af deltagerne fik et billede af en masse mennesker som løb omkring ligesom på film, der bliver spillet på dobbel hastighed, og vi tolkede det derhen at vi i menigheden har for travlt med alle vores aktiviteter, og behøver at søge Gud først.

Referat fra bønnemøde d 12 februar

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 5

Tema: Forsoning i DEF

Før mødet havde Gud ledt os til at fokusere på et konkret område af forsoning ved dette bønnemøde. Vi skulle bede for forsoning mellem forældre og børn.

I Mal 3,23-24 står der: "Se, jeg sender profeten Elias til jer, før Herrens dag kommer, den store og frygtelige. Han skal vende fædres hjerte til deres sønner og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse." Bemærk i verset, at denne forsoning mellem forældre og børn kan fjerne straffen fra landet. Det er et meget vigtigt område i Guds øjne.

Midt i rummet havde vi placeret en stol og rundt om denne stol var der en rundkreds af andre stole. Den midterste stol havde et stykke stof over sig og skulle symbolisere Guds tronstol. På stolen var der en dukke. Peter satte sig i den midterste stol og tog dukken i sine arme. Han skulle symbolisere Gud, der har aller mest hjerte for vores børn. Bibelen indikerer, at børnene kommer fra Gud og tilhører ham - men betroes til os som forældre. Mens "Gud" sad i stilhed med "barnet" begyndte de andre forbedere at bede om tilgivelse for, at vi som kirkens forældre ikke har varetaget børnene så godt, som Gud havde tænkt, da han gav dem til os.

Der blev bedt om tilgivelse for, at vi som forældre har videregivet en kristendommen, hvor det mere handlede om læren end om kærlighed og liv. Vi bad også for tilgivelse for alle de overgreb og svigt af forskellig art, der er blevet begået af kirkens forældre. For de børn der ikke vandrer i troen, bad vi Gud om tilgivelse for vores svigt - og om at Gud i sin nåde måtte vende situationerne.

Peter syntes Gud talte til ham og sagde: "Jeg vil så gerne tilgive, men først må I som forældre stå ved jeres ansvar. Når I kommer sønderbrudt til mig, så vil jeg ikke blot tilgive jer, men også vende situationen, som jeres svigt har forårsaget."

På et tidspunkt lagde Peter dukken på gulvet foran de andre, for at symbolisere, hvorledes børnene svigtes af forældrene og lades alene. En af forbederne tog dukken og bad med tårer i øjnene om tilgivelse for at vi som forældre ofte svigter og overdrager vores ansvar til andre.

Gud var nær i denne tid og talte tydeligt til os.

Lidt efter begyndte vi at bede specielt for børnene. Vi bad om, at Gud måtte fjerne anklagerne fra deres hjerter og gøre det lettere for dem at blive forsonet med deres forældre. Og at menigheden virkelig måtte opleve opfyldelsen af verset: At fædrenes hjerter vendes mod børnene og at børnenes hjerter vendes mod fædrene.

Til sidst bad vi for de forældre, som havde børn, der ikke vandrer i troen. Med frimodighed bad vi Gud om at gribe ind. Vi havde bedt om tilgivelse - nu ville vi se ham sætte noget nyt i gang. Vi bad også for visdom og ydmyghed for disse forældre.

Kort referat fra bønnemøderne d 29 januar og d 5 februar

Ved begge disse bønnemøder var fokuset forsoning i den Evangeliske Kirke. Gud viste os, hvor meget han længes efter forsoning. Det er ham, der har bedt os om at have en forsoningstid og det han kræver af os er ikke, at vi nu skal være perfekte i vores forsoningsiver, men at vi blot adlyder ham. Det er det menigheden har valgt at gøre, så nu vil han komme. Han gav os verset Åb 3,20: "Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." Vores del er blot at åbne op for ham.

En anden ting Gud viste os var, at menighedens forsoning ikke kun er en sag for alle de andre eller blot noget i forhold til ledelsen eller lignende. Det handler om os alle. Vi har alle brug for forsoning - både med Gud og med hinanden.

Ved starten af bønnemødet sidst i januar fik en af forbederne et billede, der viste, at vi snart vil komme til en tid med gennembrud i bøn i menigheden. Muligvis kunne dette være et resultat af forsoningen.

Vi bad om at Gud måtte skabe enhed i menigheden og her gav Gud os dette billede. Hvis blot I holder jer nær til mig, så vil I være i enhed. Så vil alle forskellene blive ligegyldige - eller endda til velsignelse.

KOM GUD OG VIRK IBLANDT OS!

Tema for Februar

FORSONING

Gud har det seneste halve år talt flere gange til menigheden om forsoning. Derfor har menighedsrådet afsat en periode fra tirsdag d. 5 februar til søndag d. 17 februar til netop forsoning. Dette bliver vores særlige fokus for bønnemøderne i denne måned.

Referat fra bønnemøde d 22 januar

Emne: UMOs familiearbejde
Antal deltagere: 5 stk.

En af os havde hørt lidt om nogle af de vanskeligheder, de har for tiden med UMOs familiearbejde. Kort sagt er der slet ikke nok, der melder sig til hverken deres kommende familie DTS eller til deres parweekender. Hvis ikke der sker nogle drastiske ændringer, så må de aflyse DTSen og muligvis udsætte parweekenderne.

Gud ledte os til først at spørge: Gud, skal der gøres noget anderledes ud fra Sjælebro? Skal fokuset udvides eller ændres? Vi fik ikke noget tydeligt svar, men følte at Gud sagde på forskellige måder, at den kommende tid skal være en særlig tid for dem for at søge hans ansigt.

• "Søg mig først, så sørger jeg for det andet!"


• "Det er vigtigere at få min kærlighed, end at få viden om mig."


• Jesus spurgte Peter tre gange: "Elsker du mig?"


• Vi blev mindet om en historie fra Paul Hawkins liv fra den første DTS i Danmark. I ugerne op til skolen havde han kun en elev og han vågnede hver morgen i denne tid og tænkte: I dag skal jeg ud at lave PR arbejde (og lign.), men hver dag sagde Gud: Søg mit ansigt. Dag efter dag efter dag. Skolen startede og han havde stadig kun en elev. Den aften råbte han til Gud. Jeg har gjort, hvad du sagde - men hvor er dit svar. Du skal holde din del. Og Gud hørte hans bøn! I løbet af de næste par dage fik han 24 elever.

Vi bad særligt for Hans og Marianne Olesen om velsignelse og om mod og visdom til at gøre præcist, hvad Gud beder dem om. Vi bad om profetiske ord til dem i denne tid og om at Gud måtte rejse mere forbøn og støtte til arbejdet på Sjælebro - særligt i vores kirke. I forhold til familieDTSen bad vi konkret om seks nye familier til den.

Mens vi bad om beskyttelse for medarbejderene på basen, stillede vi os i en ring og holdt hinanden i hænderne. Vi bad om englevagt over stedet og mod beskyttelse fra sygdom og andre angreb. En af forbedrene havde ved starten af bønnetiden fået et billede. Han så nogle mørke skyer omkring Hans og Mariannes hoveder. Det særlige ved dem var, at de var meget små. Et skridt til siden og så var de væk fra hovederne. Vi bad om at Gud måtte fjerne skyerne eller vise Hans og Marianne, hvordan de skulle komme væk fra dem.

Det er muligt at den kommende tid bliver en ørken, men i så fald har Gud en tanke med den. Han vil bruge den til at føre alle på Sjælebro tættere til ham.

Tema for Januar

AT HØRE GUDS STEMME!

Igennem hele denne måned vil vi på forskellige måder fokusere på at høre fra Gud. Specielt ved hver gang at tage god tid til at lytte i stilhed til Gud.