Referat fra bønnemøde d 11 december

Vi tog først en tid til at vente på Gud og til at lytte. Gud talte om flere ting.

- Rom 5,5 Guds kærlighed er udgydt i vores hjerter.

- Gud ønsker at udgyde sin Ånd over vores by.

- Hør hvad Ånden siger til menighederne.

- Jesus gjorde ufattelige mirakler og vi skal gøre større ting (joh 14,12)

- Forsoning ind i konkret situation i menigheden.

Vi bad for disse ting og inviterede Gud til at virke. Vi bad om at forsoningen i menigheden virkelig måtte udspringe af, at Guds Ånd blev udgydt i vores hjerter. Mens vi bad for disse ting, blev vi mindet om lovsangslederne i kirken og vi bad i noget tid for dem. Vi bad om mere salvelse og kraft til at bryde igennem for hele menigheden.

Til sidst bad vi for at alle hindringer for Guds ånd måtte blive fjernet fra vores midte. At vi ikke måtte være skeptiske eller modvillige eller forbeholdne til Guds kraft, men at vi måtte opsøge det helhjertet.

Referat fra bønnemøde d 4 december

I hele december måned skal bønnemøderne køre på en lidt anderledes måde (ud fra det, vi tror Gud har talt til os - Peter og Jofrid). I stedet for at have en eller flere ledere, der før samlinger søger Gud for hvad og hvordan, vi skal bede, så skal vi i denne måned starte ethvert bønnemøderne med sammen at spørge Gud: Hvad skal vi bede for i dag? Vi forventer, at Gud vil tale og lede os.

Vi var samlet fem forbedere til dette bønnemøde, og da vi snakkede sammen og senere søgte Gud sammen, følte vi, at Gud ledte os til at bede for forsoning for menigheden. Niels Jørgen Fryd havde tidligere fået et profetisk ord til menigheden, som var blevet delt med menigheden, og vi følte, at vi skulle bede ind i dette. Vi bad om forsoning. Ikke noget overfladisk og tilsyneladende, men virkelig forsoning. Vi bad om at Gud må tale klart og tydeligt til enhver, der har brug for at blive forsonet med en broder eller søster i menigheden.

Undervejs blev vi ledt til at rejse os, og holde hinanden i hånden, før vi i Jesu navn gik imod de dæmoniske magter, som forsøger at hindre forsoning.

Den anden hoveddel af Niels Jørgens ord handlede om Helligånden. Vi bad om at Helligånden måtte bryde gennem, og især at han måtte blive kilden, som førte menigheden frem til ægte forvandling og ægte forsoning.

Referat fra bønnemøde d 13 november

Bønneleder: Jofrid Tinggaard

Antal deltagere: 3

Emne: Børnene i den Evangeliske Kirke

Vi startede med at takke Gud for de børn, han har givet os. Både dem, vi personligt har fået, men også dem menigheden har fået. Det er sikkert den største velsignelse der overhovedet er i menneskelivet. Vi bad også om at Gud måtte give os sit hjerte for børnene.

I Luk 18,16 står der: "men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres." Da vi forberedte os i bøn følte vi at Gud gav os dette vers og lagde vægt på det med hindringer. I må ikke skabe hindringer for dem! Vi bad Gud om at vise os, hvilke hindringer der er i vores menighed, og han gav os en del tanker, som vi kunne bede ud fra.

Henne ved en åben dør havde Jofrid lavet nogle hindringer ved at hænge nogle aflange balloner fra loftet med snor, som også blev fæstnet på gulvet. På hver ballon stod der skrevet en kort sætning eller nogle stikord, som skulle udstille en konkret hindring, der er i vores menighed.

Der var fem balloner i alt, og ved hver ballon (hindring) tog vi god tid til enten at bede tilgivelse eller til at bede om hjælp til at ændre det. Mens vi gjorde det, var der en stærk oplevelse af Guds nærvær og vi blev alle berørt af det. Gud har virkelig hjerte for det med børn, og han vil ikke at nogen skal hindre dem fra at komme til ham.

Teksten på de fem balloner var som følger: (de udtrykker alle nogle misforståelser)

1) De voksnes gudstjeneste er vigtigere end børnenes. (Ingen vil sige dette, men vores store fokus på de voksnes gudstjeneste viser det. Vi lønner op til flere præster for at tage sig af de voksne, men der er ingen ansatte for børnene. Ledelsen varetager de voksnes gudstjeneste (med taler mv), men overlader børnene til enhver, som er villig til at hjælpe. osv. osv.) På menighedens vegne bad vi Gud om tilgivelse. Vi proklammerede at børnene var mindst lige så vigtige som de voksne og bad Gud om at give os en åbenbaring af hans hjerte.

2) Barnetro bygges på overlevering - ikke personlig erfaring. (Vi lærer børnene, hvad de skal tro og mene, men er ikke så gode til at lære dem at få personlige erfaringer med Gud.) Vi inviterede Gud til at komme og vise, hvor personlig han er for alle vores børn.

3) Troen gøres til en sag for hovedet i stedet for en sag for hjertet. (Derved ringeagter vi let børnenes naive tro, fordi vi forbinder troen med den sunde og gennemtænkte teologi.)

Vi bad Gud forvandle os alle, så troen mere og mere blev en sag for hjertet.

4) Børnene overses, fordi de let kan passes ind. (De voksne skal nok sige til, når de er utilfredse, men det gør børnene sjældent. Derfor kan vi let overse dem eller tilgodese andre før dem.) Må Gud gøre det sværere for os at overse børnene. Han vil selv tale deres sag.

5) Vores himmelske far er ligesom vores jordiske fædre. (Alle børns billede af Gud formes ud fra deres egne oplevelser med en jordisk far. Og alle fædre fejler igen og igen.) Vi bad om tilgivelse på egne og på menighedens vejne - og bad Gud om at åbenbare, hvem han virkelig er.

Til sidst bad vi om Guds velsignelse over børnene. Et bord var opstillet som en rutschebane, med et soppebasin ved fodenden. Øverst på bordet var der placeret en masse små ballonstykker, som skulle symbolisere børnene i menigheden. I forberedelsen havde Gud givet os et billede af et barn, der sidder på en vandrutschebane, men ikke kommer nogen vejne, før der kommer vand. Sådan vil Helligånden virke. Når han kommer vil der komme bevægelse i alle børnene. Forbederne fik hver en kande vand og skulle - mens de bad for børnene - bruge vandet til at få ballonstykkerne ned i vandet.

Referat fra bønnemøde d 6 november

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 5

Emne: Ord (For alle dem, der former og styrer Danmark med ord):

Joh 1,14 siger: Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Danmark er styret af ord og især af mennesker, der bruger ord. Politikerne giver løfter med ord og laver lovgivning med ord. Medierne vælder frem med ord, som former samfundet mere end noget andet. I skolerne og de andre læreanstalter læres folket om ord, og selv kirkerne forsøger at forme verden med deres ord. Oven i alt dette har vi Guds Søn, Ordet som blev kød, som er vigtigere for os end noget andet ord.

Vi satte os rundt om et bord og bad først for landets ledere og de andre politikere. Midt på bordet blev der placeret et stykke papir med mange overordnede bønner, som kunne bedes. Vi bad om Guds velsignelse over dem og om at deres ord og løfter måtte blive sande. At de alle måtte handle retfærdigt og ærligt, og at Gud her ved valget må sørge for at de rigtige kommer ind i folketinget. Vi bad også om at Gud måtte give landet kristne ledere og at han måtte hindre de forkerte fra at komme ind. Vi bad for politikerne i ca ti minutter inden vi gik videre.

Derefter bad vi for medierne og for journalisterne. Der kom et nyt ark på bordet med nye bønner. Vi bad om at sandheden måtte herske i pressen og at Gud måtte rense ud i blandt dem. At de måtte lære integritet og vide, hvornår det var passende at skrive om noget, og hvornår, det var bedst for landets folk, at det ikke blev skrevet.

Bagerst i rummet er der et stort spejl. På spejlet havde Peter skrevet LØGN og BEDRAG med store bogstaver med smør hen over det meste af spejlet. Gud vil at ord skal spejle virkeligheden ligesom et spejl gør det, men vi har tilladt løgn og bedrag at komme ind, og derfor ser vi ikke klart. Mens vi bad tog et par stykker noget vand og nogle klude (mm) og rengjorde spejlene. Vi bad om at Gud måtte rense landet, mens vi rensede spejlene.

Vi tog også noget tid til at bede for kirkerne og især for præsterne som forkynder Guds Ord. Lad forkyndelsen i vores land virkelig synliggøre det sande ORD og lad det ske med kraft og med tegn og med undere.

I Joh 1 kaldes Jesus både for ordet og for det sande lys. Der var et fad med med fyrfadslys i hjørnet. Lysene blev tændt og lyset fra loftet blev slukket. Fire sedler blev placeret på fire forskellige borde. (Aviser, Radio, TV og politikere.) Vi skulle nu bede for at Jesus, det sande lys og det sande ord, måtte komme ud til de forskellige instanser, der styrer og former vores land. Vi skiftedes til at tage et lys, føre den hen til et af de fire sedler og så til at invitere Gud til at komme og virke på det pågældende område. Vi bad om, at Guds lys måtte spredes i landet - og der hvor nogen eller noget lukker døren for lyset, at lyset måtte blive som en flammende ild, der brænder hindringer væk.

Referat fra bønnemøde d 30 oktober

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 6

Tema: Byrådet i Randers

Jer 29,7: Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt.

1 Tim 2,1: bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.

Bibelen siger tydeligt, at vi skal bede for vores ledere, men det er sjældent, vi tager mere end et par sekunder til at gøre det. På denne dag havde vi en time - og en masse forventninger til Gud.

Inden mødet var rummet blevet klargjort. Der var lavet en cirkel med 31 stole (svarende til det antal medlemmer, der er i byrådet). På hver stol var der et billede af et medlem, samt navn og et par andre nyttige informationer. Borgmesterens billede var placeret på en stol, der var større end de andre. Imellem stolene var der stillet nogle borde, hvorpå der var syv sedler; et for hver af de stående udvalg, der er i byrådet.

Vi startede bønnetiden med at tage et par minutter til at studere billederne, navnene og resten. Vi forsøgte at være åbne til at høre fra Gud, om han havde noget at sige til os. Efter denne tid var gået, blev der givet tid til at alle kunne dele, hvad de havde fået. En var blevet mindet om at disse medlemmer af rådet var søjler og hyrder for byen - og de skulle æres. Nogle fortalte, at de havde fået noget som de skulle bede for en konkret medlem af rådet. En blev mindet om, at disse ledere giver en masse tid og ressourcer til byen. En anden at borgmesteren har store byrder, han må bære.

Vi takkede Gud for dem og bad om at Gud måtte belønne dem for alt det, de gør. Og at han måtte begynde et nyt arbejde iblandt dem. For at symbolisere hvorledes Gud ønsker at komme nær til enhver af dem, begyndte vi at sidde på en konkret stol, mens vi bad for den pågældende leder. Sådan fortsatte vi indtil alle stolene var blevet "besat". Vi bad om at Gud måtte give dem visdom - at de ikke bare måtte følge tidens tendenser. Og at de måtte få indbyrdes kærlighed og forståelse.

Derefter begyndte vi at proklamere ud nogle ting om Gud, som afspejler hvordan han ønsker de skal være. Gud er nådig og derfor ønsker han at de skal være nådige. Gud er sandhed og elsker ret og de ... . Gud er hellig og de ... . Gud elsker forsoning og han vil at de skal være forsonet med hinanden.

Vi stillede os omkring det midterste bord, hvor der stod sedler med de syv stående udvalg (Økonomiudvalg, børn og skole udvalg, kultur og fritid udvalg, miljø og teknik udvalg, sundheds og ældre udvalg, social udvalg, og arbejdsmarkeds udvalg.) Ud fra disse udvalg bliver den daglige ledelse af byen drevet og vi bad Gud om at velsigne dem. Alle forbederne enten placerede deres hænder over sedlerne eller på dem og velsignede disse udvalg. Derefter bad vi om at Gud igennem dem ville lade sin velsignelse strømme ud til alle indbyggerne i Randers.

Til allersidst bad vi for at kirkerne (og særligt vores) måtte blive til synlige velsignelser for byrådet i Randers. At de i fremtiden må komme til at vide, at vi står bad dem, beder for dem og er villige til at strække os langt for at velsigne dem.

Referat fra bønnemøde d 23 oktober

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 6

Emne: Pinsekirken i Randers

Pinsekirken i Randers har to gange indenfor det seneste år arrangeret en lokal bønnekonference, hvor bønnen for vores by var det primære fokus. Til den første af disse konferencer fik vores præst, Gert Bjørsted, et herligt profetisk ord, som var til stor opmundtring for ham. I det hele tager sker der mange spændende ting i pinsekirken i denne tid - og det er en glæde at kunne bruge en af vores bønnesamlinger til at velsigne dem.

Inden mødet havde Peter klargjort bønnerummet ud fra de ideer, han syntes Gud havde givet ham. Seks firkantede borde var stillet på en række. På det yderste bord i begge ender var der placeret en levende plante og et skilt; pinsekirken stod der på det ene bord og den Evangeliske Frikirke på det modsatte. Mellem bordene var der placeret nogle firkantede lapper, som strakte sig fra den ene "kirkeplante" til den anden. Desuden var der en lille skål med fyrfadslys ved siden af begge planter.

Peter indledte bønnetiden med at sige nogle få positive ting om pinsekirken, hvorefter vi brugte lidt tid til at takke Gud for pinsekirken. I denne tid blev der også bedt et par generelle velsignelsesbønner for pinsekirken og for alliance samarbejdet.

Es 61,1-4 blev læst højt og blev introduceret som det, Gud ønsker at gøre - både i pinsekirken og i den Evangeliske Frikirke. De seks forbedere blev derefter inddelt i to grupper. Den ene gruppe skulle bede for pinsekirken (og stå ved "pinsekirke"-bordet), mens den anden gruppe skulle bede for frikirken (og stå ved "DEF"-bordet). Et par linier fra Es 61 blev læst højt og skulle angive fokus for de næste par minutter. Grupperne fik besked på at bede om at denne konkrete salvelse eller gave (som verset omtalte) måtte vokse frem i den pågældende menighed - og at disse gaver måtte blive en velsignelse for den anden kirke. Da de havde bedt et par minutter, tændte begge grupper et lys og placerede den på den lap, som var nærmest "deres" kirke.

Herefter byttede grupperne side, så de skulle bede for den anden kirke. Der blev læst et nyt afsnit fra Es 61 og det blev det nye fokus. Igen fik de et par minutters bønnetid, og så tændte begge gruppe igen et lys og placerede den på næste lap - ved siden af den, som allerede havde et tændt fyrfadslys på sig.

Sådan fortsatte bønnesamlingen i lang tid. Grupperne skiftede side hver tredje minut og ved hvert skifte blev der læst et nyt afsnit fra Es 61, som skulle angive det næste tema. Gradvis blev lysrækken længere og længere i begge sider, indtil der efter en halv times tid kun manglede to fyrfadslys til at skabe forbindelse mellem de to kirker.

På dette tidspunkt blev de to grupper igen forenet til en gruppe. Peter læste nogle vers fra Es 62,6-7, der taler om de vægtere (eller forbedere), som Gud vil rejse op. Sammen bad vi om, at der i begge kirker måtte blive rejst op mægtige forbedere. Desuden bad vi for, at Gud snart måtte etablere fælleskirkelige bønnesamlinger i byen.

Til sidst sluttede vi af med at synge "For du er stor, du gør store undere ... " som en proklamation af hvem, Gud er, og af hvad, han vil gøre i vores by.

En interessant oplevelse fra denne bønnetid var, at det hurtigt føltes ligegyldigt, om man bad for den ene kirke eller den anden (mens man skiftevis bad for den ene og den anden menighed). Der var ikke en oplevelse af vores og deres, men blot en længsel efter at Gud måtte komme til begge.

Referat fra bønnemøde d 16 september

Mødeleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 5

Emne: Menighedens Økonomi.

Allerede før bønnemødet havde Gud mindet en af deltagerne om Haggajs bog. I bogens første kapitel siges det, at folket har trange kår, fordi de kun tænker på sig selv og ikke på Herrens hus, mens Gud I det andet kapitel lover store velsignelser, hvis folket i stedet vil begynde med at bygge Guds hus.

I bønnerummet var der før mødet blevet opstillet tre borde på linie med ca 2 meter imellem dem. Det midterste bord skulle symbolisere vores menighed, mens de to andre borde skulle symbolisere henholdsvis "Mammon" og "Gud". Mellem menighedsbordet og "Mammon"-bordet var der fæstnet fem snore. De skulle symbolisere forskellige områder, hvor menigheden er påvirket eller bundet af Mammons magt. Mellem menighedsbordet og "Gud"-bordet var der kun fæstnet en snor. Denne ene snor var ekstra lang, for at illustrere hvor lidt vi er bundet af Guds retningslinier for os. Vi vil selv styre vores økonomi.

Vi stillede os omkring det midterste bord og begyndte bønnetiden med at invitere Gud til at komme nær vores menighed. Vi mindede Gud om, hvor højt han elsker os og hvor stor omsorg han har for os. Han vil og kan være vores eneste forsørger. For sølvet og guldet er hans, som der står i Hag 2,8.

Efter ca fem minutter skiftede vi fokus og tog god tid til at bryde Mammons magt over menighedens økonomi. Peter mindede her om, at det ikke er kød og blod, vi bekæmper, men åndelige kræfter som ønkser at styre menigheden. Herefter blev alle fem snore fjernet en efter en, mens vi nævnte og brød konkrete ting, som styrer vores økonomi.

1) Menigheden er mere styret af økonomien end af Gud. Vi lader økonomien diktere, hvad vi kan gøre og hvad vi ikke kan gøre.

2) Mange har sat sig så stramt med alverdens faste udgifter, at de føler sig hindret fra frit at kunne give til Gud.

3) En stor del af vores økonomi går til selviske luksus ting som fx musik, film, god mad, vin, osv. Og dette prioriteres ofte højere end det at give til Gud.

4) Samfundet dikterer alle de ting vi bør have - og det styrer os. Vi skal have ...

5) Kærlighed til penge. Der er noget i os, der elsker pengene - og især den tryghed, de giver.

Efter at vi havde brudt alle fem bånd og bedt Gud om hjælp i forhold til menighedens økonomi, var der en af bønnedeltagene, som tog skoen af for at minde Gud om den pagt, han har indgået med os. (ligesom bibelen nogle steder i GT beskriver pagtsindgåelser, hvor skoen bruges.)

Vi tog et metalfad og brændte 2 hundredekrone sedler af - både for at bryde den negative magt, som penge har over menigheden og for symbolsk set at give vores penge til Gud (ligesom offerdyr i GT blev brændt op som en gave til Gud). I verdens øjne er dette dårskab, men Guds veje er anderledes. Vi sang sammen "Ja, det er fuldbragt!" flere gange og proklammerede derved at Gud skulle være Herre over menighedens økonomi.

Vi gik hen til "Gud"-bordet og begyndte nu at nedbede Guds velsignelser over menigheden. Han har lovet, at hvis vi giver tiende, så vil han velsigne os meget store velsignelser. Han vil åbne himlens sluser og lade sit overflod regne ned over os. Må Gud forme menigheden, så vi lærer at ære ham med vores økonomi. At vi ligesom Abraham må være villige til at give det bedste vi har. Må Gud også lære os at bruge vores penge til at velsigne andre, sådan som han vil bede os om at gøre.

Til allersidst bad vi imod den frygt, der i menigheden for at tale om penge. Må Gud give os samme frimodhed som Jesus havde, når han talte om penge.

Referat fra bønnemøde d. 9 oktober

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 6

Emne: Enhed imellem kirkerne i Randers:

Til et åbent møde med Anders Ova i Pinsekirken forrige fredags, fik han et billede til kirkerne i Randers, mens vi bad for Randers. Han så en rugbrøds skive, der var blevet delt i mange stykker - ligesom kirkerne i Randers er adskilt fra hinanden. I billedet skulle han forsøge at samle stykkerne til en skive igen, men det var helt umuligt. Når han forsøgte at placere stykkerne sammen, blev de ikke til en enhed igen. Tværtimod kom der blot endnu flere krummer ud af forsøget. Så talte Gud ind i det: I får ikke enhed ved at blot at komme sammen eller ved at arrangere en masse fælles møder. I vil ikke kunne blive eet. Men hvis I lader Gud sønderbryde jeres hjerter i sorg over splittelsen af Kristi legeme, så vil han kunne begynde at gøre noget.

Efter at vi havde indledt bønnestunden med lovsang, tog vi noget tid til overgivelse til hinanden og bøn om enhed i gruppen som skulle bede sammen. Så fik alle deltagerne en tallerken med en rugbrødskive som var brudt i stykker, og hver især spurgte Gud om han ville sige noget mere i forhold til billedet Anders Ova fik. Da vi efterfølgende delte, havde alle fået forkellige tanker om det med enhed og hvor umuligt det er for os at skabe den selv. Een fik den tanke at hvis rugbrødskiven skal blive hel igen, så må alle kernerne knuses, tilsættes vand og æltes på ny. Vi tog så noget tid til at bede om at vi (alle kirkerne i Randers) må blive sønderbrudte over mangelen på enhed og åbne op for at Gud kan komme og skabe enhed.

Derefter læste vi Ef 4: 1-16: Jeg, der er fange for Herrens skyld, formaner jer da til at leve, så det svarer til det kald, I fik, med al ydmyghed og mildhed, med tålmodighed, så I bærer over med hinanden i kærlighed og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles fader, som er over alle, gennem alle og i alle. Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus. Derfor hedder det: Han er steget op til det høje, han har ført fanger med, han har givet gaver til menneskene. Men at han er steget op, hvad andet betyder det, end at han også er steget ned til den lave jord? Han, som er steget ned, er den samme, som også er steget op højt over alle himle for at fylde alt. Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje, men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus. Ud fra ham føjes hele legemet sammen og holdes sammen, idet hvert enkelt led hjælper til med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed.

I de her værs ser vi hvordan enhed og nådegaverne henger uløseligt sammen, og vi bad ud i fra dette om at nådegaverne må flyde ut over menighedsgrænserne, så vi alle sammen kan vokse.

Referat fra bønnemøde d 2 oktober

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 8

Emne: Familierne i Danmark

Den første tirsdag i måneden følger vi som udgangspunkt temaet fra bedehus.dk. I denne måned var det familien (se evt. bedehus.dk).

I bederummet var der opstillet tre ting. Seks borde var blevet samlet på en måde, så de lignede en pil. De skulle symbolisere Guds tanker om familien. Han siger: Sådan skal det være! Ved siden af pilen var der et enkelt bord. Det skulle repræsentere alle singler og enlige forældre, som meget gerne ville have en hel familie, men som ikke har det. De ville gerne forsøge at følge Guds vej, men kan ikke engang begynde den vandring, når de ikke engang kan finde en livsledsager. I den anden ende af rummet var der et enkelt bord, hvorpå der stod "hjemmet". Rundt omkring bordet var der otte stole, og på hver stol var der en pil med et navn på forskellige ting som ødelægger hjemmet/familierne i Danmark. (overarbejde, seksuelle misbrug, egoisme, vold, ligegyldighed, alkohol, narkotika og utroskab).

Vi begyndte at bede hende ved de borde, som stod som en pil for at vise Guds vej eller tanker for familien. Først tog et minuts tid og bad Gud om at give os forbedere hans tanker. I Ef 6,1-4 siges der at børnene skal adlyde forældrene, mens der til fædrene står at de skal opdrage børnene med Herrens tugt. Vi bad om, at Gud måtte give alle i Danmark en åbenbaring af hans tanker. At børn måtte lære at adlyde deres forældre og at de også måtte komme til at opleve, hvor meget Gud velsigner dem, der gør det. Omvendt bad vi for forældrene, at de måtte lære at opdrage børnene med Herrens tugt. At de måtte spejle Gud i dette - og dermed også afspejle hans kærlighed og renhed igennem det.

Gud har meget store tanker med familien. Han kalder os onde fædre i sammenligning med ham (Matt 7,11), men siger alligevel om os, at vi forstår, at give vores børn det, de trænger. Jordiske fædres (forældres) allervigtigste opgave er, at klargøre et barn til at se og elske Gud, den himmelske far. Vi bad om, at Gud måtte åbenbare for alle i Danmark, hvordan han havde tænkt en familie skulle være. Og at Gud mere og mere måtte bruge familien til at åbenbare hans væsen og kærlighed.

Lidt efter gik vi videre til at bede for beskyttelse for hjemmene i Danmark. Vi stillede os rundt om bordet, som havde de otte stole omkring sig. Da Peter introducerede stolene, kom der dog en ekstra til, idet flere mente, at fjernsynet er et af farligste angreb på hjemmet. Vi bad om, at Gud måtte beskytte hjemmet fra alle de ting, som kommer imod det. Vi skiftedes til at bede, idet en enkelt person bad imod et enkelt konkret angrebsområde (et af de ni områder) og efter bønnen vendte stolen væk fra bordet - for at symbolisere, at Gud allerede havde gjort noget (som svar på vores bøn). [Efter vi var færdig med bedemødet kom det frem, at Gud havde talt det samme til flere. En af forbederne skulle til at bede imod utroskab, men så kom en anden ham i forekøbet. Dog bad denne person i en længere bøn præcist det samme, Gud havde lagt på den første forbeders hjerte at bede.]

Til allersidst tog vi et minuts stilhed, for at vise vores medfølelse for dem, der ikke har en familie, og dermed er helt afskåret fra det, Gud vil en familie. Vi stillede os i nærheden af det bord, som skulle symbolisere singler og enlige. Nogle gange kan vores stilhed i bøn tale endnu mere end mange ord.

Referat fra bønnemøde d 25 september

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 8

Emne: Frelsens Hær i Randers

Før vi samledes til at bede, havde Gud givet os et nøglevers for Frelsens Hær, som vi skulle bede ud fra. I Es 51,1-3 taler Gud til sit folk i en tid, hvor det hele går ned ad bakke og hvor alt ligner en ruin af fortiden. Til dette folk siger han: Se hen til klippen, som I er hugget fra. Altså, se hen til den Gud, som satte det hele i gang. Med en enkelt gammel mand skabte han et stort og mægtigt folk, og hvorfor skulle han ikke kunne gøre det samme igen? Han vil (v.3) gøre hendes ørken som Eden, og det øde land som Herrens have.

Da Frelsens Hær blev startet i anden halvdel af det nittende århundrede, var den en af de stærkeste og mest revolutionære kristne bevægelser, verden nogensinde havde set. De brød med al kirkens hykleri og tog sig af de fattige, de syge, de prostituerede osv. De bad og fastede og oplevede, hvordan Gud gjorde fantastiske ting - og de ændrede i bogstaveligste forstand hele verden på den tid. De var datidens trendssættere. I dag er der stadig så meget godt i bevægelsen og de er stadig elsket og respekteret, men de har langt fra den samme gennemslagskraft og ild, som de havde en gang. I Randers udgøres den lokale afdeling af Frelsens Hær mest af ældre mennesker, og det kan være svært at se en lovende fremtid for dem. De er som en ruin af deres tidligere storhed. Men til dem vil Gud sige: Se hen til klippen, som satte det hele i gang. Han kan gøre det igen.

Midterst i bønnerummet var der placeret et bord med en meget stor sten på den. Ved siden af stenen stod hele teksten fra Es 51,1-3. Rundt om dette bord stod der fire andre borde, hvor der stod nogle vers, som skulle bruges senere. Vi stillede os omkring bordet med "klippen" og bad Gud om at drage nær til Frelsens Hær. Vi takkede Gud for alt det gode, som han har givet verden og kirken igennem Frelsens Hær, men vi bad samtidigt om, at Gud måtte gøre store ting igennem dem igen. Med menneskelige øjne ser det svært ud, men Gud siger: Se hen til klippen. Jeg startede det hele fra intet, og jeg kan gøre det igen.

På en tidspunkt stillede alle sig tæt omkring bordet og sammen bad vi om, at Gud måtte åbne alles øjne i Frelsens Hær, for hvor stor en klippe han er. En begyndte at slå på klippen og proklammerede, at ligesom Gud gav israelitterne vand fra klippen, så vil han lade sin Ånd vælde over Frelsens Hær - fra klippen. Vi proklammerede over Frelsens Hær, at alt er muligt for Gud.

Vi bad om at Gud må give dem den hjælp og trøst, de har brug for i denne tid. (med nye midlertidige lokaler osv).

Lidt efter introducerede Peter næste del af bønnetiden. På de fire borde var der nedskrevet forskellige vers, der taler om det, at Gud gør alting nyt. (Es 43,19; Åb 21,3; Es 48,6b-7; 2 Kor 5,17 og Ez 36,26) Vi brugte versene som udgangspunkt for vores bønner, og bad om at Gud måtte gøre nye ting igennem Frelsens Hær i Randers. Efter fem minutters samlet bøn blev deltagerne delt i fire grupper, og derefter fik alle ca. 2 minutter ved hvert bord til at bede ud fra det pågældende vers.

Til sidst blev der sat en overhead på, hvorpå der stod mange forskellige vers om nye sange. Gud vil give nye sange til Frelsens Hær, og han vil selv kalde det frem ved sin Ånd. Vi sang lovsangen: For i dig er livets kilde, som en sidste proklammation over Frelsens Hær i Randers. Gud er klippen, som satte dem i gang, og han er kilden, der har alt, hvad de trænger til.

En interessant detalje ved dagens bønnemøde var, at alle virkede forbavsende trætte. Personligt tror jeg, at vi kom til at mærke noget af det dæmoniske angreb, som er rettet mod Frelsen Hærs arbejde. I det vi kæmpede for dem, kom vi selv under angreb - og vi fik en smagsprøve på det, fjenden forsøger at gøre ved dem.

Efterfølgende fik vi en hilsen fra lederen af Frelsens Hær i Randers:

Hvor er det dejligt at vide vi er omsluttet af jeres forbøn. Og godt at læse om måden I gjorde det på.. Tusind tak skal I ha.

Det er rigtigt at vi oplever djævelens angreb i form af modløshed, og "kan det hele nytte" følelser, særligt hos de ældre.. Men vi ved det nytter og jeg har er stærk tro på at Gud har en plan for os også her i 2007 og årene fremover.. Han er klippen..

Så Tak for bøn og tanker.

De bedste hilsner og Guds velsignelse
Marie Nordrup

Referat fra bønnemøde d 18 september

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 9

Emne: Skywalk

Vi begyndte bønnetiden med at takke Gud for alt det, han ønsker at give til Skywalk og til kirken. Han har store drømme og fantastiske visioner!

I rummet ved siden af var der et rundt bord med en rød dug. Ovenpå dugen stod der et skilt med navnet: Skywalk. Rundt om bordet var der opstillet seks stole ca tre meter væk fra bordet og på hver stol var der en seddel med et lederansvarsområde indenfor Skywalk. (ledelsen, TGledere, cafemedhjælpere, teknikkere, cellegruppeledere og lovsangere). I rummet var der også et rullebord, som havde en stor beholder med vand og nogle engangskrus.

Peter delte, hvordan Gud i forberedelsen havde sagt, at der i menigheden er mange som helst ikke vil have at Gud gør for meget i Skywalk. Det er slet ikke ondt ment, men disse er bange for at menigheden ville blive mere opdelt eller splittet, hvis Gud gjorde for store ting blandt de unge. Men til dette siger Gud: I må stole på mig. Jeres mistillid og frygt afslører dybest set jeres manglende tillid til mig. Og jeg vil at de unge skal have overflod på alle områder.

Skywalk skiltet var lamineret og blev placeret i bunden af en opvaskebalje. Derefter fik alle deltagerne et engangskrus og så skiftedes deltagerne til at bede for og velsigne Skywalk, mens de hældte vand ud over Skywalk (ned i baljen). Vi blev ved med dette indtil skiltet var fuldstændig dækket til. Mens vi fortsatte med at bede fik alle en sangbog og så sang vi "Strømme, strømme af nåde. Bier vi efter o Gud. Lad ikke dråber, men strømme. Vælde fra slusserne ud."

På et tidspunkt begyndte nogle af forbederne at bede Gud om tilgivelse for, at der er så meget i menigheden, som ønsker at holde Gud tilbage. Vi brød al halvhjertetheden i Jesu navn og bad Gud om at give os sit hjerte. Han er ødsel og fantastisk gavmild og vi må lære at blive mere som ham. En af forbedere delte, at han fornemmede at halvhjertetheden også var et udtryk for vantro og manglende tillid til Helligånden.

Efter noget tid tog Peter en guitar og sang en velsignelsessang over Skywalk, hvor han inviterede Gud til at komme. Samtidig gik alle forbederne rundt imellem de enkelte stole og bad for de forskellige ledere i Skywalk. Der var en stærk fornemmelse for Guds nærvær og i forbederne var en stærk længsel efter at han skulle velsigne alt omkring Skywalk.

Vi takkede Gud endnu engang for det, han vil gøre i Skywalk og sluttede aftenen af med at synge sangen. "For du er stor. Du gør store undre. Stor ... ."

Referat fra bønnemøde d 11 september

Bønneledere: Helia og Peter

Antal deltagere: 8

Emne: Mere af Helligånden

Niels Jørgen Fryd indledte mødet med at dele nogle tanker fra Zak 4, hvor der tales om en syvarmet lysestage, som i følge Åbenbaringens bog skal symbolisere Guds menighed. Over menigheden er der et kar med olie, som strømmer ned over menigheden og aldrig løber tør, fordi to olietræer er plantet ved siden af den og konstant fylder den op. Billedet taler selvfølgelig om Helligånden og viser, hvilket overflod af Åndens kraft Gud ønsker over vores menighed (og alle andre). Efter at profeten havde fået dette billede, gav Gud ham dette budskab: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!

I tyve minutter sang vi lovsange og fokuserede især på Helligånden og tilbad ham for alt det, han har gjort og vil gøre i blandt os. Det ord, som Niels Jørgen havde delt, var med til at gøre Helligånden endnu mere nærværende i vores tanker.

Kort efter var det tid til at bede. Helia ledte os ind i en tid, hvor vi med vores ord fortsatte med at takke Helligånden for alt det, han har til os. Hun mindede os især om åndens frugter og om nådegaverne. Vi takkede Helligånden for disse gaver og for flere andre ting, som bibelen også siger om Helligånden. Han er trøsteren, vejlederen, Guds kraft i blandt os og så meget mere.

Helia førte os ind i rummet ved siden af, hvor der stod et rundt bord ovenpå to lange borde. Det runde bord var dækket med blåt stof og havde en stor gave oven på det. Helia forklarede, at gaven skulle symbolisere alt det, Ånden giver til os. Hun fortalte, at Gud før bønnemødet havde delt med hende, hvor meget det sårede hans hjerte, at vi som menighed på mange måder ikke tør tro på at hans gave er god. Små børn tager imod en gave fra deres forældre med stor glæde og forventning, men når Gud vil give sine børn i menigheden en gave, så er de tøvende og i tvivl om det overhovedet er en god ting for os.

Vi bad sammen om at Gud måtte gøre os som børn igen på dette område. Vi bad også om, at Gud måtte rense ud alt det, som gjorde os tøvende og tvivlende i forhold til Helligånden. Må Gud gøre os som små børn igen.

Mens vi bad for dette kaldte Peter og Helia os tættere ind til bordet, så vi stod i en tæt rundkreds. Derefter tog Helia gaven og gav den til den, der stod på hendes højre side. Og sådan fortsatte vi indtil alle havde både givet og taget imod gaven. Den, der tog imod gaven, bad hver gang en kort takkebøn enten for dem selv eller for menigheden.

I sin indledning havde Niels Jørgen bl.a. sagt: Jeg har været i menighedens ledelse i 25 år og så mange gange oplevet, hvordan vi gør ting i menneskelig styrke i stedet for at vente på Helligånden. Dette er noget menigheden har brug for at lære. Vi tog nu ti minutter i fuldstændig stilhed og ventede på Helligånden. Vi gjorde det både for at give ham plads til at tale nu, men også som en symbolsk handling på menighedens vegne for at sige til Helligånden. Vi vil gerne være en menighed, der virkelig venter på dig.

Efter disse ti minutter blev der givet tid til at alle kunne dele det, som Gud havde talt. De fleste af deltagerne delte noget. Flere følte at Gud talte om, at der er vantro og mistillid i menigheden, og at dette virkelig hindrer Åndens virke. Dog gav Gud også et billede til en af deltagerne, som viste vores menighed til en søndagsmøde, hvor Helligånden virkelig brød igennem.

Som sidste del af bønnemødet skulle vi træde igennem døren ind til kirkesalen. Over og omkring døren var der lavet et dække af rødt stof. Det skulle symbolisere Jesu blod og det skulle minde os om, at det er hans offer, der har betalt prisen for at Ånden kan komme. Det er ikke noget, vi skal gøre os fortjent til. Hele gruppen bad først sammen uden for døren og inviterede Helligånden til at komme. Derefter gik hver deltager igennem døren en af gangen og hver eneste bad en enkelt bøn i selve døren for at invitere Helligånden ind i deres personlige liv og ind i hele menigheden.

Referat fra bønnemøde d 4 september

Bønneleder: Jofrid Tinggaard

Antal deltagere: 12

Emne: Bedehus Danmark

Hver gang har vi omkring en halv times lovsang, før vi går i gang med at bede. Denne gang kom Helligånden meget nær under lovsangen. Det er altid en god forberedelse på en bønnetid.

Jofrid startede med at fortælle en smule om bedehus Danmark. Vores kirke deltager allerede i deres bønnenetværk, og derfor er vi med til at skabe den bønnedækning, som de har etableret. Hver eneste minut i året er der nogen der beder for Danmark ud fra dette bønnenetværk.

De har på deres hjemmeside (bedehus.dk) en vision med seks hovedpunkter. (1) At hele byer, samfund og nationen må blive forvandlet af Guds nærvær, 2) At bønnen må være præget af et nærvær af Guds Ånd, 3) At bønnetiderne må blive spændende, fordi Helligånden får plads til at lede, åbenbare og vejlede - og til at skabe synlige resultater, 4) At bønnen lokalt må være organiseret efter Helligåndens ledelse, 5) At bønnen må føre kristne fra mange forskellige kirkelige samfund sammen, og 6) at Gud må udgyde sin Ånd over Danmark i en hidtil ukendt dimension.) Jofrid havde lavet seks stande i det tilstødende lokale - et til hvert af de seks punkter. Hun inddelte forbederne i tre grupper og sendte dem til tre forskellige stande. Ved hver stand fik den enkelte gruppe ca. 5 minutter til at bede for det pågældende emne, inden de roterede videre til næste stand. Alle grupperne bad ved fire forskellige stande, inden Jofrid igen kaldte grupperne sammen.

Vi bad om at bedehus.dk må blive opleve vækst og spredes, så at mange flere måtte knytte sig til og være med til at bede for Danmark. Til at starte med stod vi alle samlet i en klynge, men hver gang nogen bad en bøn for bedehus.dk trådte de et skridt baglæns, og dermed voksede cirklen. Vi bad om, at Gud på samme måde må lade bedehus Danmark vokse igennem vores og andres bønner.

Hver måned har bedehus.dk et nyt tema, som de opfordrer landets forbedere til at følge. Desværre har bedehus.dk i længere tid kørt med det samme tema og det fremmer ikke bønnen. (Muligvis fordi de mangler folk eller resourcer til at gøre alt det, de gerne vil.) Vi bad om at Gud måtte give dem nye kræfter og at han ville sende nye folk til at hjælpe.

Til sidst bad vi for at Gud måtte gøre bedehus.dk til en tydelig kristen bastion, der rejser flaget og radikalt peger hen mod Gud. Også at der må begynde at komme tydelige ord og budskaber til nationen igennem bedehus.dk. Gud vil ikke, at forbederne bare skal bede og lytte. De skal også tale og dele det, han siger til dem.

Referat for bønnemøde d 28 august

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 11

Emne: Menighedens andagtsliv

Inden vi gik i gang med at bede, læste vi salme 1. Den taler om den frugtbarhed og overflod, der vil overstrømme den, der dagligt grunder og mediterer over Guds ord. I vers 3 står der til sidst: Alt, hvad han gør, lykkes for ham. Hvilket utroligt løfte! Gid mange i vores menighed måtte blive levende beviser på dette. Her kom Peter med et tankevækkende udsagn. Når folk i en menighed har et blomstrende andagtsliv, så kommer de sammen for at give noget af deres overflod videre. Men når de ikke har det, så kommer til kirke for at få.

Vi begyndte med at samles omkring den første af tre borde, der var opstillet i bønnerummet. På dette første bord stod der en åben bibel, hvorfra man kunne læse salme 1. På hver sin side af bordet var der opstillet nogle store grønne planter, der skulle illustrere det overflods liv, som salmen lover dem, der elsker Guds ord.

Vi takkede Gud for hans ord og bad ham om at gøre det mere levende for os. Flere af deltagerne nævnte i deres bønner nogle af de ting, bibelen siger om Guds ord. Vi bad om, at Gud måtte gøre hele menigheden sultne efter hans ord.

Mens vi bad, blev en af deltagerne mindet om Ordsp 27,7. Den mætte sparker til honningen, men for den sultne er alt bittert sødt. Sådan er det ofte med vores andagtstider. Vi er så mætte af alle de ting, vi fylder os selv med, at der ikke er plads til Guds ord. Vi ber: Gud giv os mere lyst, fordi vi ikke forstår, at vores manglende sult skyldes, at vi allerede er blevet propmætte af alt muligt andet. Derfor starter salme 1 på følgende måde: Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, .... . Det starter med, at vi tømmer os selv for det, verden fylder på os - og så vil vi blive sultne.

Vi bad Gud om at vise hver person i menigheden, hvad de skal give afkald på, for at de igen må blive sultne. Vi bad også om tilgivelse for, at vi så ofte har valgt at spise alt muligt affald i stedet for Guds levende ord.

Derefter gik vi videre til det næste bord. På det var der et stort stykke papir og en beholder med kuglepenne. Øverst på papiret stod der: Gud vil tale. Ved dette bord skulle vi bede imod alle de løgne, der forsøger at overbevise os om, at vi ikke kan høre Gud tale. I følge Peter er dette et område, hvor djævelen hårdnakket forsøger at angribe os. Hvis han få os til at tro, at Gud ikke taler, eller at vi ikke kan høre ham, så bliver vi adskilt fra Gud og fra Guds kraft - og så er vi ikke længere farlige for ham. Men Bibelen siger tydeligt: Mine får hører min røst!

Mens Peter spillede en sang, var de andre stille og lyttede. De skulle åbne sig for Gud og give ham plads til at minde om vers eller lignende, som fortæller os, hvor meget Gud har lyst til at tale til os. Han har skabt os til fællesskab med sig. Han har skabt vores ører til at høre. Der var en 4-5 stykker som fik noget og skrev det ned på papiret. Sammen stod vi imod den løgn, at Gud ikke vil tale til os, og vi bad om gennembrud, så at alle i menigheden må komme til at høre ham tale.

Der var forberedt et tredje bord med nadver, men vi nåede ikke frem til det. Mens vi bad imod hindringer til at høre Gud tale, blev vi ledt til at bede for det profetiske i menigheden. Vi bad om, at Gud igen måtte rejse det profetiske op, så at Gud derved kunne tale til sit folk. Vi bad også om, at Gud måtte vise os, hvis der var noget, der hindrede det profetiske og hjælpe os til at få det af vejen.

Referat fra bønnemøde d 21 august

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 15

Emne: Enhed

Inden bønnemødet var der blevet klargjort et par ting. Midt i rummet stod der fire borde samlet, med et enkelt bord ovenpå de andre. Det hele var tildækket med noget rødt stof og øverst oppe var der placeret et kors, hvorpå der stod "ENHED". Rundt om i rummet var der placeret et antal stole, som skulle symbolisere de enkelte kirker i byen.

Peter indledte bønnetiden med at dele nogle tanker om enhed. Mange af os har næsten ingen forventninger til det med enhed. Gud har givet en lang række fantastiske løfter, men der kommer næsten ingen til alliancemøderne, fordi vi ærlig talt næsten ingen forventninger har til møderne. I Salme 133 tales der om de velsignelser, der er forbundet med enhed og fællesskab. Der bruges billeder, der skal vise, hvor ufattelige store velsignelser Gud ønsker at bringe. Til sidst står der: For dér giver Herren velsignelsen, livet i al evighed. Gud har altså bestemt at enheden er det sted, hvor velsignelsen gives.

Vi brugte ca ti minutter med at bede Gud åbenbare for os, hvad han tænker om enhed. Flere bad Gud om tilgivelse for, at deres manglende forventninger og dermed manglende tillid til Guds løfter. Nogle bad også om tilgivelse for deres hjertes stolthed, der hindrer os i at tro på, at vi kan blive velsignet af andre. Sammen bad vi om, at Gud igen må give os forventninger til at hans velsignelser vil strømme igennem fællesskabet med andre kirker.

Derefter begyndte vi at bede for vores egen kirke. At Gud må give os enhed indenfor kirken, så vi alle må være eet. Vi bad om forsoning for alle dem, der har noget i klemme i forhold til andre, og vi inviterede Helligånden til at virke iblandt os og forme den sande enhed.

Vi skiftede emne og delte os ind i mindre grupper. Vi begyndte at bede for de forskellige kirker i byen og for at Gud må føre os tættere sammen. Efter dette samledes vi igen og satte to stole i midten af os. På dem satte vi Gert og Peter (vores to præster) og resten samledes omkring dem. Vi bad Gud om at velsigne dem og om at de måtte blive brugt til velsignelser for alle kirkerne i byen. Vi bad Gud om at salve dem med kraft til ikke blot at blive brugt i vores sammenhæng, men at de måtte blive som apostle, der havde noget at give til alle kirkerne. En af bønnedeltagerne holdt et stykke rødt stof over dem som repræsentanter for alliancerådet, og det symboliserede Guds banner, som er kærlighed. Så lagde hun det over dem begge og bad om at Guds kærlighed for hinanden skulle fylle dem og binde dem sammen.

Mens vi bad for dem blev de begge mindet om nogle ting, som vi skulle bede for. Først delte Gert sit bønneemne og bad selv for dette, og derefter gjorde Peter det samme.

Under hele mødet havde der været skjult en pakke med Merci chocolade under det øverste bord. De blev nu fundet frem og som afslutning på mødet fik alle et stykke. De skulle symbolisere den velsignelse, som Gud vil give os igennem enheden.

Referat fra bønnemødet d 14 august

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 7

Emne: Lovsangen i den Evangeliske Frikirke

Inden vi gik over til bønnetiden havde vi en lille halv times lovsang. Peter indledte med nogle tanker om hvor meget Jesus fortjener at blive tilbedt, og efter dette havde vi en virkelig herlig tid med lovsang.

Derefter gik vi ind i cafeafdelingen for at bede. Der var stillet flere ting op, som vi skulle bruge. På cafeskranken var der seks glasskåle med vand og en beholder med spiseskeer. Vandet skulle symbolisere Guds kraft og salvelse. Midt i rummet var der et stort aflangt bord, hvorpå der var ca. tolv stykker A4 papir. På arkene stod der noteret navnene på alle dem, der har ledt lovsang i frikirken igennem de seneste par år (et navn på hver). Gulvet under bordet skulle så symbolisere resten af kirken - alle os, der ledes af disse lovsangsledere. Vi stillede os omkring bordet og gik i gang med at bede.

Først begyndte vi at takke Gud for alt det, han giver os igennem lovsangen. Han bruger den til at åbne os op, til at sætte os fri, til at bane vej for Åndens gaver og meget, meget mere. Mest af alt bruger han den til at drage os nærmere til sig, mens han selv drager nærmere til os. Vi fortsatte med dette i ca. 5 min.

Efter dette gik vi over til at bede for de forskellige lovsangsledere, der er i kirken. Her tog alle en spiseske og mens vi bad tog hver enkelt vand fra en af skålene og øste det ud over en af lovsangslederne (symboliseret ved et ark med dennes navn). Dette blev gentaget mange gange. Vi takkede Gud for hver enkelt af dem, og bad om masser af velsignelse og mere gennembrud.

Der var en enkelt seddel, som havde et kryds i stedet for et navn. Denne skulle symbolisere fremtidens lovsangsledere. Vi samledes alle omkring den og bad for at Gud ville rejse op nye salvede lovsangsledere i vores midte. Mens vi bad for dette tog vi også tid til at bede for Morten Yde fra Skywalk, som var med til bønnesamling. Han er uden tvivl en af fremtidens lovsangsledere.

Alle sedlerne (både dem med et navn og den med et kryds) blev gennemblødt, men der kom næsten ingen vand på gulvet. Dette illustrerer noget vigtigt. Det er ikke n0k, at lovsangslederne selv bliver forfrisket og velsignet. Der skal meget mere af Guds kraft til, hvis alle i menigheden skal overdynges med Åndens forfriskende vand.

Derfor fik alle et plastikkrus og der blev sat 4 kander med vand frem. Alle fyldte vand i sit plastikkrus og fortsatte med at bede for de forskellige lovsangsledere, mens der nu blev hældt meget større mængder vand over dem. Vi bad om at Gud måtte overdynge dem i en sådan grad, at resten af menigheden også ville blive gennemblødt. Inden længe var der en masse vand på gulvet og vi tror på, at Gud vil gøre netop dette i vores menighed.

På dette tidspunkt tog Peter sin guitar og ledte alle i en sang. "Når Helligånden bor i os, så synger/jubler/danser/råber vi af glæde." Vi sang den igennem to gange. Første gang måtte ingen hverken danse eller juble eller råbe, for derved at synliggøre overfor Gud, hvor bundne vi som menighed er. Samtidigt bad vi alle i hjerterne: Gud sæt os fri, så vi kan gøre alt det, vi her synger. Anden gang blev der givet fri og da blev der både danset og jublet og råbt. Vi sluttede sangen af med blandt andet at råbe til Gud: Sæt os fri, Gud! Sæt os fri, Gud!

Til aller sidst gik vi ind i selve kirkesalen og stillede os på scenen. Vi rakte hænderne ud mod salen og bad om at Gud måtte bryde igennem, så at alle i kirken måtte blive frigjort fra de ting, som hindrede dem. Vi bad også om at lovsangen fra scenen ikke måtte blive hindret ved tilhørernes halvhjertethed eller tilbageholdenhed, men at hele kirken sammen måtte opleve at bryde igennem til det, Gud har for os. De fleste blev stående på scenen og bad - flere på knæ - mens et par stykker vandrede frem og tilbage i salen. Mødet blev afsluttet med en lovsang, der proklammerede at alle skulle bøje knæ og tilbede Jesus.

Sommerferien

Vi havde en bønnesamling hver onsdag i sommerferien hjemme hos Peter og Jofrid Tinggaard, men har valgt ikke at føre referat fra dem (bortset fra den første). Der blev bedt for en del forskellige ting, men der var ikke lavet en tydelig plan forud for hvert bønnemøde. I stedet tog vi tid ved starten af hvert bønnemøde til sammen at spørge Gud: Hvad har du lyst til at vi skal bede for i dag?

Der kom ikke så mange til samlingerne, men Gud kom hver gang. Faktisk talte Gud mere til disse sommersamlinger end til de fleste andre bønnemøder indtil nu og der var flere gange, hvor fornemmelsen for hans nærvær var meget stærkt.

Referat fra bønnemøde d 4 juli

1. Sommerbønnemøde.
Antal deltagere: 3

Tema: Hvorfor tror menigheden ikke på bønnens kraft?

Vi startede med at spørge Gud, hvad han ønskede os at bede for. Mens vi lyttede til ham blev to af os mindet om bønnemøderne og om kirken. I vores tanker lå der et spørgsmål: Hvorfor kommer der ikke flere til bønnemøderne og hvorfor ser vi ikke mere af det overnaturlige i kirken.

Alle tre havde tænkt og bedt over dette i den seneste tid og derfor tog vi 5 til at dele de ting, Gud tidligere havde vist den enkelte.

• Når vi ikke ser mere af Gud, så ligger hindringen ikke hos Gud, men hos os. Vi tænker dog: Der er ikke noget galt med os, og således gør vi det til "Guds skyld" at vi ikke ser mere. Men sådan er det ikke. Hvis vi skal se mere af Gud, så er vi nødt til at finde de hindringer, der er i vores menighed.
• Der er meget hovmod i menigheden. Dette var noget af budskabet i Leif Munks drøm og det er stadig aktuelt. Der er også hovmod i forbedernes hjerter.

Vi lagde disse ting frem for Gud i bøn og bad ham om at åbne vores øjne, så vi må komme til at se endnu tydeligere, hvad der hindrer Guds overnaturlige kraft i blandt os. Vi har brug for nøgler til at åbne det, som låser os fast.

• En af deltagerne fik et billede. Han så en fangekælder, som var under jorden. Inden længe blev fangekælderen til en lang underjordisk labyrent. Og da talte Gud. Til jeres bønnemøder og i jeres kirke går i billedlig talt igennem en labyrent. I fortsætter af en vej, indtil I møder en blindgyde, og så må I finde en ny osv. Sådan er det, når I lader jer styre af det I ser og af ydre omstændigheder. Gud siger: Jeg vil ikke at I skal følge labyrenten, men at I skal give mig plads til at sprænge murene, så I kan komme direkte derhen, hvor jeg vil have jer. Vi har brug for konkrete visioner for vores bønnemøder fra Gud. Han vil give os, hvad vi skal bede og hvordan.
• Gud viste os en tydelig hindring. Vi har en menighed af folk, som ikke vil følge sine ledere. Vi siger til lederne: Gør sådan og sådan, og så vil vi måske følge efter jer. Fra alle mulige forskellige retninger vender vi os til lederne og bebrejder dem, at de ikke leder som de burde. Nogen siger: I har ikke tydelige visioner! Andre siger: Der er ikke nok struktur. I glemmer vores traditioner. ... I er for karismatiske ... I er ikke karismatiske nok ... osv. Dermed siger vi til lederne: Problemmet ligger hos jer. Nu må I snart løse det! Men problemmet ligger ikke hos lederne. Kernen i problemmet er, at vi i menigheden ikke vil følge efter vores ledere. Alle har sine egne synspunkter og interesser for øje, men der er ikke mange, der vil ofre sig for menigheden.
• En anden hindring Gud mindede os om var dette: Der er mange i menigheden, der føler Gud har svigtet dem. Rigtig mange troede f.eks. at Gud ville helbrede Peter Bruhn for kræft, og da han døde, blev mange såret. For mange er denne eller lignende situationer blevet en hindring for igen at turde tro på det overnaturlige. Gud svigtede den gang. Hvordan skal jeg kunne tro at det bliver anderledes denne gang.

Vi tog resten af bønnetiden til at bede om Guds hjælp ind i disse ting. Vi bad Gud om tilgivelse for den hovmod, der er i vores hjerter og bad også om tilgivelse for vores forkerte holdning mod kirkens ledere. Problemmet ligger ikke hos dem, men hos hele menigheden. Vi takkede Gud for at han har store ting for os og for alt det, han viste os i dag.

Referat fra bønnemøde d 13 juni

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 6

Emne: Familien Hollensted

Til dagens bønnemøde havde Gud ledt os til at bede for familien Hollensted. De har i et års tid været kirkens udsendte missionærer til Thailand og arbejdet med flygtninge fra Myanmar (tidligere kaldet Burma). De har oplevet meget sygdom og mange forvirrende ændringer af deres planer og til sidst oplevede de, at deres teenagesøn, Kristian, har fået en depression. Derfor er de kommet hjem lidt før tiden og alt dette gør det sværere at se, hvad Gud vil med dem i fremtiden.

Vi startede med at læse et uddrag fra deres seneste nyhedsbrev sammen og gav også tid til at nogle af deltagerne fra bønnemødet kunne fortælle, hvad de ellers vidste om situationen. Derefter begyndte vi at bede om, at Gud måtte tale til os og vise os, hvad vi skulle bede om.

Vi bad om ledelse for deres fremtid og om at denne sommer måtte blive en velsignet tid for dem. Mens vi bad, vik en af deltagerne et billede: Han så to små skyer - og blev mindet om den sky, Gud talte til Jesus igennem, da han var blevet døbt. Fra den ene sky ville Gud sige til Lis: Dette er min datter, den elskede. I hende har jeg velbehag. Og til Bruno – fra den anden sky: Dette er min søn, den elskede. I ham har jeg velbehag.

På samme tid fik en anden af deltagerne et andet billede: I den så han først hovedet på en stor kobra slange. Den var faretruende tæt på og den var skræmmende. Samtidigt var den også meget truende og hoverende. Men lige efter så han at der under slangens hoved var en meget stærk hånd, der havde grebet fast om slangens hals. Så selv om den var tæt på, så kunne den ikke rokke sig ud af stedet. Med billedet var der en fornemmelse af, at slangen var en dæmonisk kraft, men at Gud igennem vores bønner ville sige. Nu er det tid til at den skal slynges væk. Den har været tæt på og skræmmende, men Gud har holdt fast i den. Og nu er det tid til at den skal væk. Vi stod imod slangen og bad Gud om at kaste den langt væk fra dem.

Allerede inden bedemødet havde Gud givet et billede til at hjælpe os med at bede for Kristian. Kristians nuværende situation er ligesom en gren, der længe har været i vand. Den er derfor fuldstændig gennemblødt. Grenen skal egentlig brænde, men selv når nogen forsøger at antænde den, så kan den ikke. Den kan mærke varmen udefra, men kan ikke selv blive antændt af det. Det grenen har brug for er at blive taget ud af vandet og så blive lagt i solen. Så kan solen og vinden tørre den og snart vil den igen kunne brænde. Peter delte dette billede og lagde en gryde med vand, som havde en gren i sig, hen på bordet midt i rummet. Vi bad for Kristian ud fra dette billede og under bønnen tog vi grenen ud og lagde den på bordet. Derefter bad vi for den, mens vi vendte lyset fra overheadprojektøren mod den og bad om at Guds lys måtte stråle ned over Kristian. Vi bad om at denne sommer i Danmark måtte være en specielt salvet tid for ham.

Gud talte også flere andre ting om Kristian og om hans familie, men vi vil ikke skrive det hele på denne hjemmeside. Vi har sendt et brev til familien Hollensted med alt det, vi bad.

Efter at vi havde bedt over en halv time for dem, proklammerede vi Guds storhed over deres situation, ved sammen at synge sangen: For du er stor. Du gør store undre, stor. ... Vi sang dette som en proklamation og en bøn over deres liv. Gud vil gøre store ting i deres liv!

Her er et udpluk af de ting, vi bad for familien i løbet af hele bønnesamlingen.

• At denne sommer må blive en rig og god tid for dem alle, og især for Kristian.
• At Helligånden lige nu må fylde deres hjerter med trøst, med liv og med glæde. At al smerte må blive lindret og helbredt af Guds kærlighed. Gud er al trøsts Gud. Han har præcis den trøst, de har brug for. Gud vil hjælpe dem igennem og vil hjælpe dem til at lægge enhver skuffelse og forvirring over til ham.
• At Gud må give dem salvelse til at klare deres nuværende situation.
• At Gud må give Bruno uro, hvis han skal ændre sine nuværende planer om i september at rejse alene ud.
• At Bruno må blive specielt salvet som far i denne tid, så at han må blive en stærk og konstant velsignelse for Kristian, og at Kristian på ingen måde må føle skyld over at familien måtte rejse tidligere hjem til Danmark.
• At Gud må salve og bruge de unge fra kirken til at overdynge Kristian med kærlighed og accept.
• At Kristian må få en stærk åbenbaring af Guds kærlighed. At han må få sin sikkerhed i Gud (som sin nærmeste og mest fortrolige ven).

Til aller sidst placerede vi et billede af familen på en stol imellem os og sang så over dem: Vi velsigner jer med Jesu kærlighed. ... Vi vil elske jer med Jesu kærlighed ...

Referat fra bønnemøde d 6 juni

Bønneleder: Peter Tinggaard

Antal deltagere: 5

Emne: Folketinget

Den første bedesamling om måneden beder vi for Danmark i stedet for Randers. Normalt følger vi bønneemnerne fra bedehus danmark, men denne gang følte vi, at Gud ledte os til at bede for folketinget.

Peter startede med at læse fra 1 Tim 2,1-4. Her står der at vi skal bede for vores ledere i landet og endda at vi skal bede for dem på mange forskellige måder. Dette er noget, der bringer behag til Guds hjerte.

I bønnerummet var der placeret tre borde. Vi gik hen til det første og startede med at bede der. På dette bord var der en tegning af en gammeldagsvægt, som skulle symbolisere alle de vanskellige beslutninger, der skulle vejes frem og tilbage. Ved siden af vægten havde vi placeret et kors. Vi takkede Gud for alle de gode beslutninger, som vores folketing gennem tiderne har taget. Det danske samfund er meget velsignet og meget af det gode, vi har, skyldes de beslutninger og love, som folketinget har truffet.

Vi har nogle ledere, som i hvert fald forsøger at gøre det, som de tror er bedst for landet. Dog har folketinget også truffet nogle beslutninger, som var katastrofale. Selv på disse områder har de troet, at det var det bedste for folket, men det var det ikke.

Fri porno: I 1969 blev pornografien gjort lovlig (som det første land i verden). Allerede samme år holdt København verdens første sexmesse og indenfor et par år havde salget af diverse sex og pornografisk materiale vokset til at blive det næststørste eksportområde fra Danmark, kun overgået af landbruget. Vi bad Gud om tilgivelse for vores lands valg og bad om nåde over vores ledere og over hele landet. Vi bad om at kristne måtte blive mere aktive og synlige i at bekæmpe disse ting.

Abort: I 1973 kom Danmarks nuværende abortlov og også på dette område var Danmark et af de førende lande. Aborten eksploderede i Danmark og siden da har over en halv million børn blevet slået ihjel i sin moders mave. Også her bad vi Gud om tilgivelse. Vi bad om tilgivelse for at vi som kirke er så uberøret med problemmet og har ikke tro for, at Gud kan ændre det. Han både kan og vil ændre det, hvis vi vil kæmpe for det.

Love om homofile: I 1989 var Danmark det første land til at tillade registreret partnerskab for homofile. Gradvis har vi med vores lovgivning sagt, at det, bibelen betegner som en grov synd mod Gud, i dag ikke længere skal betragtes som forkert. Vi bad om tilgivelse og bad om Guds hjælp til at ændre dette. Vi har brug for en kirke, der er så tydelig i sin kærlighed for verden, at vi kan tillade os at være imod ting, og stadig bevare folkets tro på, at kirken er det sted, hvor kærligheden findes.

Vi satte korset ovenpå vægten og tog noget tid til at bede om, at lovgivningen i Danmark måtte blive præget meget mere af korset. Vi taler så meget om at få sin ret og at kæmpe for sin ret, men i korset ser vi en Gud, der havde ret til alt, men villigt gav afkald på det hele.

Inden længe bevægede vi os hen til de to sidste bord og fortsatte bønnetiden der. Disse to borde var placeret omkring otte meter fra hinanden. På den længst væk var der tre billeder af folketingssalen og dette bord skulle symbolisere folketinget. På det bord, vi stod ved, var der en skål med vand, og en spiseske til hver af deltagerne i bønnesamlingen. Peter fortalte, at Gud på vej til bønnemødet havde gjort det levende for ham, hvor lidt bøn, der bliver bedt for vores ledere. Bibelen siger, vi skal bede for dem, men vi har næsten ingen tro på at vores bønner kan forme og ændre deres beslutninger. Og derfor beder vi ikke. Derfor var bordene stillet på lang afstand af hinanden, for at symbolisere, hvor lang vej der var til gennembrud i de fleste kristnes tanker.

Mens vi bad tog vi den ene skefuld efter den anden og hældte dem ud over billederne af folketinget. Vi velsignede dem og bad om mere af Guds nærvær hos dem. Desuden bad vi til sidst for at Gud måtte give de kristne mere tro på, at han kan og vil ændre retningen på vores land igennem politikerne på Christiansborg.

Referat fra bønnemøde d 30. maj

Bønneleder: Jofrid Lovise Tinggaard
Antal deltagere: 6

Emne: Niels Ole og Iben Husum Sørensen, spydspidser i Randers

Niels Ole og Iben er med i lederteamet i Randers Husmenighed, og de har i tro købt et meget stort hus, selvom de lever i tro og kun har en enkelt halvtids løn i fast indtægt tilsammen. Men når Gud leder, bliver det umulige muligt. For eksempel havde de et møde med deres bankrådgiver for at låne 4 millioner på deres meget begrænsede indtægt. Den ikkekristne rådgiver sagde da til dem at "hvis I har tro for det, så har vi det også!" Dette er blot en af mange fantastiske vidnesbyrd, de kan fortælle. Deres hjem, som ligger på Kristrupvej, skal med tiden blive et hjem, hvor kristne, der har brug for ekstra støtte, opmundtring og vejledning, kan komme og bo. Der bor allerede en håndfuld unge sammen med dem nu og med tiden vil der blive plads til dobbelt så mange. Niels Ole og Iben lever helhjertet i tro og oplever gang på gang, at deres vidnesbyrd om økonomiske mirakler virkelig åbner mennesker op for at høre mere om den Gud, som står bag dem.

Vi valgte at bede for dem til en af kirkens bønnesamlinger, fordi vi anser dem som spydspidser, der er udvalgt af Gud for at bryde igennem det dække af materialisme og mørke, som er over Randers og Danmark. De er nogle troskæmper, som går foran og baner vej for at andre også kan vove at stole mere på Gud. Derfor møder de også meget modstand og har brug for vores forbøn, for at deres gennembrud virkelig må blive så stort, at det skaber en åbning for mange andre.

Vi begyndte først at lovsynge Gud med nogle lovsange fra en CD, Niels Ole har udgivet sammen med andre fra deres menighed. Vi ønskede på denne måde også at signalere, at vi gerne ville ledes af dem.

Efter lovsangen tog vi et par minutter, hvor vi søgte Gud for ord eller billeder og for hans hjerte for dem. En forbeder blev mindet om verset, hvor der står, at Guds ord er skarpere end et tvægget sværd. Det vil bryde igennem og intet kan hindre det. Vi gik videre og stillede os rundt om et bord, hvorpå der lå en seddel med navnet Randers, som så var tildækket af en papkasse. Papkassen skulle symbolisere materialismen og mørket, som dækker byen. Vi havde en kniv som symboliserede Niels Ole og Iben som spydspidser, og for hver bøn der blev bedt for dem, pressede vi kniven længere ned i kassen.

Da der var blevet et lille hul, tog vi igen lidt tid til at lytte til Gud. En af forbedere fik et billede, hvori hun så en masse spyd, der vendte samme vej. De var alle sammen lige spidse, men nogle var tykkere end andre. Hun mente det var et symbol på menigheden, og at vi sammen skal kæmpe om gennembrud. Alle har noget at bidrage med, selv om nogle går foran. En anden blev mindet om pinsedag, hvor Peter stod frem og talte, mens resten af disciplene stod sammen med ham. Begge disse ting handlede om enhed, så vi tog nu en stund, hvor vi bad om enhed i og mellem menighederne. Efter dette stak Jofrid mange små huller i kassen som symbol på de bønner som var blevet bedt, og så lagde vi sammen vores hænder på de små huller og pressede hårdt på dem, indtil der blev et stort hul. Mens vi gjorde dette, proklamerede vi bønner om den enhed, Gud vil skabe i Randers, og om det gennembrud, som det vil føre til.

Til allersidst lavede vi en indsamling til Niels Ole og Iben. Vi gav også mulighed for at man kunne overføre pengene senere. Vi ønskede både at støtte dem helt konkret, og også at stille os sammen med dem i kampen om at skabe gennembrud over vores by. Der kom i alt 4800 kr ind.

Referat fra bønnemøde d 23 maj

Bønneleder: Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Imod "klarsyn demonstration" i Randers

En af de kvindelige deltagerne havde haft en drøm natten til tirsdag. I den havde der været en masse vikinger, som fik besøg af en dronning. Der var også et dødsrige et sted i byen, og det var farligt sted, som alle skulle holde sig væk fra. Men vikingerne var så optaget af dronningen, at de glemte at passe på deres børn og derved forvildede et lille barn sig ind i dødsriget. Så snart vikingerne opdagede dette, begyndte de at bede indtrængende og pga af deres bønner måtte en dæmon modvilligt aflevere barnet tilbage til dem.

Da hun vågnede fra drømmen viste hun ikke, hvad hun skulle gøre med den. Men onsdag morgen (på bønnedagen) hørte hun om et møde, der skulle afholdes på underværket samme dag (se evt. plakaten ovenfor). Hun følte, at dette var drømmens egentlige betydning. Dødsriget repræsenterede dette møde, hvor de vil snakke med de døde. Børnene symboliserede de folk som ikke forstår hvor farligt denne dødsleg er, og derfor havde lyst til at komme.

Vi indledte bønnetiden med at høre om drømmen og om mødet, der skulle finde sted den samme aften på underværket. På et bord i rummet ved siden af var der stillet tre borde i midten af rummet og på hvert bord var der et kopi af plakaten for mødet. Desuden var der lavet nogle udskrifter af den artikel, som Din Avis havde haft med i sidste udgave. Vi samlede os omkring bordene og bad Gud om at give os hans fokus og hans hjerte.

Peter bad en bøn ud fra 5 Mos 18,10-12: "Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags, og på grund af den slags afskyeligheder vil Herren din Gud drive folkene bort foran dig;" Dette er Guds udtrykte tanker om sådanne møder. På dette tidspunkt fik alle tid til at læse artiklen og til at se plakaten, inden vi gik videre.

Da vi derefter bad det, Gud havde givet os på hjerte, blev der bedt en del forskellige ting:

• At Gud måtte skabe forvirring over mødet, så der slet ikke bliver tale om klarhed.
• Om tilgivelse for os som kristne, der har svigtet i det at synliggøre det sande lys for mennesker. De er som børn, fordi vi ikke har vist dem sandheden. Og de søger løsninger et andet sted, fordi de ikke kan se løsningen udstillet hos os.
• At alle der deltog i mødet billedlig talt måtte brænde fingrene. At de pludselig må se klart ind i den åndelige verden og se dæmonerne bad det.
• Som Guds konger og dronninger i byen nægtede vi adgang til de magter bag åndemanerne. De var uønsket og skulle gå bort i Jesu navn.
• Med den autoritet Gud har givet os stod vi imod de åndsmagter over byen og krævede at de tog et skridt tilbage.
• Om at Gud måtte sende salvede kristne forkyndere i stedet for mørkets tjenere.
• At Gud måtte rejse op mægtige profeter i byen til at tale imod sådanne ting og til at demonstrere Guds magt.

Gud mindede os på et tidspunkt om, at vi har løsningen i vores hænder. Hvis vi som kirke vil ydmyge os og bede og søge hans ansigt og vende os fra vores onde veje, så vil han høre fra himlen og tilgive vores synder og helbrede hele landet (jf 2 Krøn 7,14). Vi bad Gud om at virke iblandt os, så han med tiden vil kunne bruge os til at vende byen på hovedet for ham. Vi bad igen imod de skyer af vantro over vores menighed, som hindrer hans virke iblandt os. Mens vi bad ind i dette fik en af deltagerne pludselig en åbenbaring. Dronningen i drømmen var en stor dæmonisk magt, som var farligere end dem bag dødsriget. Som kristne holder vi os selvfølgelig fra de okkulte magter, men vi gør ikke meget for at undgå at blive styret af materialisme og lignende ting, som denne verdens tidsånd dikterer. Ligesom vikingerne i drømmen bliver vi optaget med at behage dronningen og dermed er vi ikke på vagt, når andre magter kommer på banen.

Til sidst sang vi lovsangen: Han har besejret alt det onde. Vi proklammerede dette over os selv og over byen. Gud har sejret og vi kommer snart til at se hans sejr bryde igennem her.

Referat fra bønnemøde d 16 maj

Bønneledere: Jofrid Tinggaard
Antal deltagere: 10

Emne: Menighedsrådet

Som en del af undervisningen havde Peter delt, hvordan han en dag, mens han bad for menighedsrådet, havde fået et billede. I det var alle menighedsrådets medlemmer samlet på en række helt fremme scenen i kirken, og de var alle på knæ foran Gud. De gjorde det ikke for at behage menigheden, men for Guds skyld og fordi deres hjerter var blevet brudt ind for ham. Jofrid tog udgangspunkt i dette billede og opfordrede deltagerne til at være åbne for selv at gå på knæ foran Gud, som repræsentanter for ledelsen.

Vi startede med at bede for menighedsrådet og igennem hele bønnestunden var der en herlig fornemmelse for Guds tilstedeværelse. Der blev bedt mange herlige og frimodige bønner, og det var let at bede. Dette er blot nogle få af de bønner der blev bedt:

- Beskyt lederne og deres familier.
- Lad dem blive Jesu efterfølgere i ydmyghed også. Han, som har bøjet sig længere ned end noget andet menneske.
- Gør dem eet i dig. Lad dem kende forskellen mellem at være eet og at være enige. - Rør ved dem åndeligt og udrust dem til at være åndelige ledere. De er ikke administratere, men åndelige ledere.
- Drag dem nærmere til dig og hjælp dem med deres byrder.
- Bøj alles knæ i menigheden, men start med vores ledere.
- Gør dem stille, så de kan høre, hvad Ånden siger til dem. Lad dem være ledt af Ånden i en sådan grad, at de frimodigt kan sige som Paulus "Helligånden og vi har besluttet".
- Giv dem mod til at gøre nye ting. Til at bryde fastlåste traditioner.
- Fri dem for menneskefrygt - og for behovet for at behage menighedens medlemmer.
- En fik et billede: Så menighedsrådet som en blomst, men kun med knopper. Den trænger mere sol og næring for at springe ud. Der skal mere af Gud til for at ledelsen springer ud i fuldt flor.
- Giv dem en sådan frihed, at de som David kan danse foran menigheden for Herrens skyld.
- Før dem ud, hvor de ikke kan bunde i Åndens flod. Udvid teltet. Giv dem vidsyn og udsyn.
- På deres vegne råber vi til dig. HJÆLP OS; GUD!

Mens vi bad var der en del af deltagerne som gik frem til scenen og knælede foran korset. Med både deres ord og med deres kroppe bad de derved Gud om at virke på ledelsen. Der var ingen bebrejdelser eller kritik i bønnen, men en længsel efter at Gud måtte komme.

Til de sidste tyve minutter af bønnetiden blev deltagerne delt i tre grupper, og hver gruppe skulle bede for tre personer fra menighedsrådet. (Der var ni i alt, fordi vi også bad for Peter Overbeck). Dermed fik alle medlemmerne i rådet "personlig" forbøn i mindst fem minutter pr. person.

Som en afslutning på bønnemødet samledes vi igen og sang lovsangen med omkvædet: "For du er stor, du gør store undre, stor. Ingen anden er som du. Ingen anden er som du."

Referat fra bønnemøde d 9 maj

Bønneledere: Niels Jørgen Fryd og Peter Tinggaard
Antal deltagere: 9

Emne: Åndeligt gennembrud over kirken

Allerede i lovsangen før bønnen havde vi et tema, som var tæt forbundet med det, vi senere skulle bede. Vi læste fra Ez 47,1-7 om floden, der strømmer fra templet. Ezekiel blev ledt længere og længere ud og gradvis blev det dybere. Sådan ønsker Gud at kalde os længere og længere ud, hvor det hele tiden bliver plads til mere af ham.

For lidt over en måned siden havde Gud givet os et billede til en af vores bønnesamlinger (se evt. referat for d 4 april). Han viste os nogle mørke skyer, som lå hen over vores kirke. Det var skyer af vantro og de hindrede lyset at skinne igennem. Både Peter og Niels Jørgen fortalte, at Gud flere gange siden havde mindet dem om billedet og ledt dem til at bede ind i det. Derfor følte de, det var rigtigt at bede ind i det til en bønnesamling.

Efter Peter havde delt billedet igen tog vi tid til at bede imod skyerne af vantro. Først bad vi Gud om tilgivelse for at vi både som menighed og som enkeltpersoner har givet vantroen så meget plads i menigheden. Vi bad Gud om tilgivelse for at vi havde så lidt tillid til ham. Derefter bad vi Gud om at rense os og give os en stor tro. Vi stod sammen imod vantroens skyer og befalede dem at forsvinde fra vores menighed. En af deltagerne bad ud, at han vidste Gud havde begyndt at gøre noget, mens vi bad - og at det var startet med os. Det var meget rammende for det, vi alle følte.

På dette tidspunkt bevægede vi os ind i det tilstødende lokale. Der var der opstillet en symbolsk flod mellem to rækker opstillede stole og borde, som var tildækket med stof. Floden gik imellem stolene og var ca 2,5 m. bred. Desuden havde floden som i Ez 47 fire dybdeniveauer, som blev udstillet ved højden på siderne.

Niels Jørgen fortalte os, hvordan Gud mindet ham om floden i Ez 47, da han havde forberedet sig til dette bønnemøde. De fire niveauer, sagde han, var et udtryk for, hvor den enkelte er i sin vandring med Gud - særligt i forhold til bøn. Det første niveau (til ankelerne) er for nye og umodne kristne, som blot sopper rundt og iagttager. De er endnu ikke kommet dybere med Gud. Det næste niveau ( til knæene) er hvor man virkelig begynder at bede. Her er man færdig med at iagttage og vil kæmpe for en ændring sammen med Gud. Det tredje niveau (til hoften) er en dybere form for bøn. Gud havde mindet Niels Jørgen Jakob, der kæmpede med Gud og blev slået på hoften. Han sagde til Gud: Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig. På tredje niveau lærer Gud en at bede så helhjertet som Jakob: Gud vi slipper dig ikke, før du velsigner os. Det fjerde niveau (nok til at svømme i) er der hvor Guds Ånd virkelig har brudt igennem til vækkelse.

Niels Jørgen forklarede, at vi i menigheden stod på de to første stadier. Nogle ville bare soppe og iagttage, mens andre var begyndt at bede. Og desværre er det hos os som i mange andre kirker, at de fleste kun er i det første stadie. Vi tog tid til at spørge Gud, hvorfor det er så svært, at bryde igennem til det næste stadie. Hvad er det, der hindrer os? En af deltagerne fornemmede, at en af hindringerne var, at vi beder og beder Gud før os dybere, men ikke selv går dybere. Det er ikke nok at bede. Vi må også selv tage skridt ind i det. Sammen bad vi Gud om at hjælpe os som menighed til at komme dybere med ham. Og for at han måtte rejse op et bedende folk i vores kirke.

På et tidspunkt bevægede vi os ind i floden og bad Gud om at føre os som forbedere dybere. At han måtte føre os ind i det tredje niveau, hvor vi virkelig går i udholdende og anmassende kamp.

Til slut delte Peter, hvordan han i forberedelsen til bønnetiden havde fået et billede, hvor han så to store dæmoner, der stod mellem den første og anden stadie. De forsøgte at lukke af for at komme ind til det andet stadie. Altså er der dæmoniske kræfter, som kæmper for at hindre bønnen iblandt os. Og vi er nødt til at fordrive dem, før vi kommer til at se virkelig gennembrud i menigheden.